Pludselig var det slut med TikTok, Snapchat, Twitch, Instagram, YouTube, Facebook og flere andre sociale medier.
I december 2025 blev verdens første forbud mod sociale medier for alle under 16 år en realitet i Australien.
Men nu, her knap et halvt år senere, viser de første erfaringer, at loven har en begrænset effekt.
Det konkluderes i en rapport, hvor forskere har spurgt 1.050 australiere i alderen 12 til 15 år, hvordan forbuddet har påvirket dem. Resultaterne viser, at:
- 61 procent af de unge stadig har deres SoMe-profiler.
- 70 procent af dem, der fortsætter med at bruge sociale medier, fandt det nemt at omgå reglerne.
- Halvdelen af de unge siger, at det ikke har skabt større sikkerhed for dem online, hvad der ellers var et mål med forbuddet.
Andreas Lieberoth, der er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under Aarhus Universitet, er ikke overrasket over tallene.
»Der dukkede med det samme (lige efter forbuddet, red.) videoer op på YouTube med titler som 'Sådan kan du undgå aldersgrænsen',« siger lektoren, der følger udviklingen i Australien tæt, til Videnskab.dk.
Kan se anderledes ud om 5-10 år
Andreas Lieberoth mener dog, at det er alt for tidligt at sige, at lovgivningen ikke vil få effekt, da forbuddet stadig er nyt.
»Vi har en generation af unge, der er vant til, at de må bruge sociale medier, som så pludselig ikke må,« siger han.
Det vil tage mange år, før man kan se effekten af så omfattende samfundsændringer.
Så måske vil tallene være anderledes om 5-10 år, når en ny generation af unge vokser op, som ikke er vant til, at de har frit slag på sociale medier. Her bliver det spændende at se, om der er en effekt på deres trivsel, mener Andreas Lieberoth.
\ Læs også
På tegnebrættet i Danmark
I Danmark er det sandsynligvis en udvikling, der følges tæt.
SVM-regeringen foreslog i oktober sidste år en national aldersgrænse på 15 år for adgang til sociale medier.
»Mobiltelefoner og sociale medier stjæler vores børns barndom. Derfor vil vi forbyde flere sociale medier til børn under 15 år,« lød det i den forbindelse fra Mette Frederiksen i et Facebook-opslag.
I Norge har de fremlagt en vidtrækkende plan for at forbyde sociale medier til børn og unge under 16 år.
Østrig planlægger et forbud for unge under 14 år. Flere andre lande har lignende tiltag på tegnebrættet.
\ Techgiganternes 'tobaksøjeblik'?
Det blev døbt som det store 'tobaksøjeblik', da tobaksindustrien i slutningen af 1990'erne blev kendt skyldige i at have dækket over, at rygning er skadeligt og øger risikoen for kræft.
Nu diskuteres det, om techindustrien oplever et 'tobaksøjeblik', fordi der i disse år er et større fokus på skadevirkningerne ved techgiganternes produkt: De sociale medier.
Det er især en stor retssag i USA, hvor en 20-årig kvinde har sagsøgt Meta, der ejer Facebook og Instagram, og Google for at gøre hende afhængig af sociale medier. En sag, som kvinden har vundet.
I samme åndedrag vil flere og flere lande forbyde sociale medier for unge.
De mange planer om forbud næres af en frygt for, at sociale medier skaber en øget mistrivsel blandt de unge. Forbuddet skal altså forbedre unges sociale helbred.
Men der ikke umiddelbart forskning, der bakker op om den effekt, siger Andreas Lieberoth:
»Overordnet viser forskning, at der er en begrænset evidens for, at et forbud mod sociale medier kan forbedre deres mentale helbred,« siger han og henviser til en britisk rapport fra University of Cambridge.
\ Læs også
Mistrives unge på sociale medier?
Den mistrivsel, som politikere kobler til sociale medier og ligger til grund for et forbud, ser Andreas Lieberoth heller ikke tydelige tegn på i forskningen.
»Når man laver undersøgelser om det, finder man svingende resultater og små effekter, Det viser, at teknologibrug i sig selv ikke forklarer en ret stor del af variationen i unges trivsel,« siger han.
»Og vi har rigeligt med data, derfor ville vi have opdaget det, hvis der var en tydelig sammenhæng,« vurderer forskeren.
I såkaldte metastudier, hvor forskere samler op på alle studier om emnet, finder de netop ikke, at den stigende mistrivsel kan kobles til de unges høje forbrug af sociale medier.
Andreas Lieberoth forstår dog godt bekymringen for, at børn og unge bruger deres tid forkert og fodres med uopnåelige og usunde idealer på medier som TikTok og Instagram.
Kan hjælpe udsatte unge
Den såkaldte Trivselskommission, der var nedsat af regeringen tilbage i 2023 for at finde hoved og hale i debatten om børn og unges trivsel, præsenterede sidste år sine resultater.
Her fandt kommissionen, der havde flere forskere sidende, ikke en generel øget mistrivsel blandt danske børn og unge.
Men Trivselskommission gjorde til gengæld et andet interessant fund: Den gruppe af unge, der i forvejen var i mistrivsel, var stigende.
Og den udvikling forstærkes på de sociale medier, fortæller Andreas Lieberoth.
»Når vi har at gøre med et barn, der i forvejen er udsat, bliver det afspejlet af deres digitale liv. De bliver endnu mere udelukket, mobbet eller har en uheldig adfærd, der spejles på sociale medier,« siger han.
At hjælpe de udsatte børn og unge er ifølge Andreas Lieberoth det stærkeste argument for at lave et generelt forbud.
Men om det har en effekt, ved vi ikke, siger han.
