Økonomer: Vil du sænke CO2-udledningen, skal du arbejde mindre

Det fyger med gode råd til folk, som gerne vil justere vaner i hverdagen for at være med til at gøre klimaforandringerne lidt mindre slemme:

• Spis mindre kød.
• Drop nyt tøj – støt genbrug i stedet.
• Flyv mindre.

Videnskab.dk har endda en særskilt Facebook-gruppe, som dels fortæller om verdens store problemer, dels om løsninger på dem, herunder hvordan vi selv kan bidrage i hverdagen.

Men det er langtfra givet, at du gør nogen som helst forskel ved som individ at skrue på de små knapper, lyder det fra flere økonomer.

Hvis du alene køber færre stykker nyt tøj, kan det være, at det overskydende tøj bliver solgt til andre for en lavere pris. Det samme gælder de bøffer, du vælger fra, eller den flyvetur du dropper.

Bedst for klimaet med nul produktion

Hvis du vil bidrage, hvor det virkelig kan have en effekt nu og her, bør du i stedet overveje at skrue ned for dit arbejde.

Ud over at mange typer arbejde er med til at holde et forbrug i gang i sig selv – om du så er bartender, børsmægler eller buschauffør – giver arbejdet også en indtægt, som bliver brugt til at købe.

Økonomer taler om, at produktionen i et samfund svarer til indkomsten. Skal den ene ned, skal den anden også ned.

Skruer du ned for arbejde, skruer du ned for produktionen, indkøbene og dermed for CO₂-udledningen.

»Pointen er, at hvis CO₂-udledningen skal ned, skal det samlede forbrug ned.«

»Det sker ikke nødvendigvis, fordi du selv sænker dit forbrug. Det bedste for klimaet er at lade være med at producere,« konstaterer Jeppe Druedahl, adjunkt på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet (KU).

Vi har det med at forbruge det samme

Professor Mogens Fosgerau fra KU tilføjer, at når vi som privatpersoner sparer penge ét sted, har vi det med at bruge penge et andet sted.

Giver du for eksempel familien en dejlig tur på burgerrestauranten eller til en græsk ferieø, når du har sparet en masse penge på tøj, er klimaregnskabet næppe forbedret synderligt.

LÆS OGSÅ: Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne

Et studie i tidsskriftet Urban Studies har tilsvarende vist, at hvis du flytter fra hus og have på landet ind til byen for at spare turen i bil på arbejde, ender det formentlig med, at du rejser mere i fritiden, fordi du ikke har adgang til et privat uderum i hverdagen.

Igen risikerer du ifølge økonomerne at ende med at sætte til på gyngerne, hvad du tjener på karrusellerne.

Professor: Det sikreste er at arbejde mindre

Det nytter heller ikke noget at tænke, at man sætter sine penge i banken for at holde dem ude af systemet. De penge vil bare blive brugt til investeringer andre steder, og så har du alligevel holdt liv i forbrugshjulet.

Økonomer kalder den slags for »ligevægtseffekter« – forskellige mekanismer har en tendens til at holde systemet i niveau.

»Det er ikke oplagt, at opsparing gavner klimaet. Det er sikrere bare at arbejde mindre,« erklærer Mogens Fosgerau på linje med sin kollega Jeppe Druedahl.

Andre økonomer er enige. Det kan du se af denne debat mellem blandt andre journalister og økonomer på Twitter, som artiklen udspringer af:

Men det kræver også, at man arbejder mindre, så man producerer mindre CO2. Så vi skal både forbruge og arbejde mindre, og så passer pengene-ish.

— Mikael Olai Milhøj (@mikaelmilhoj) October 23, 2019

Bare rolig: Andre vil ikke overtage dit arbejde

Mindre arbejde betyder for eksempel, at du går på deltid, har en kortere arbejdsuge, tager mere ferie, dropper overarbejde eller skifter til et nyt job med lavere løn.

Du tænker måske, at dit job så bare bliver overtaget af en anden – men inden for økonomi bliver det betragtet som en klassisk fejlslutning, der blev manet til jorden allerede i 1891, at der er en fast mængde arbejde til rådighed i verden.

Senere nobelpristager, professor Paul Krugman, har for eksempel fortalt i en klumme i New York Times, at økonomer med foragt ser på tanken, der på engelsk bliver kaldt »lump of labor fallacy«; ’arbejdskraft-fejlslutningen’.

Med andre ord: Leverer du mindre arbejde, bliver der udført mindre arbejde, og produktionen går ned.

LÆS OGSÅ: Hvad gør vi med klimakrisen? Borgerløn kan være en løsning til at sænke forbruget – og farten på hamsterhjulet

Det er dog ikke udelukkende godt, påpeger Mogens Fosgerau, professor på Københavns Universitets Økonomisk Institut.

»Ulempen er blandt andet, at man så også kommer til at betale mindre i skat, så man vil bidrage mindre til skoler, hospitaler, forskning og så videre,« siger han.

Pointen er dog, at det, set gennem økonomernes briller, trods alt er en mulighed for at handle på klimaets vegne, hvis man skærer ned på arbejdstiden og styrer sit forbrug.

LÆS OGSÅ: Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden

Handling på højere niveau er påkrævet

Inden du smider opsigelsen på chefens bord, skal du lige have med, at Mogens Fosgerau mener, at den tungeste kamp mod CO₂ bør foregå på højere niveau, end hvor vi som individer kan være med.

Det ville generelt være langt mere effektivt med nationale eller internationale handlinger og politiske indgreb – i både Danmark, EU og resten af verden.

I Danmark er det ifølge Mogens Fosgerau mest oplagt at følge vismændenes anbefalinger og sætte ind mod landbrugets udledning af CO₂: »Vi har allerede masser af regulering af CO₂ i persontransport og stort set ingen i landbruget,« bemærker Mogens Fosgerau.

Professoren bemærker, at vi i EU faktisk har reduceret CO₂-udledningerne »hurtigere, end kvotesystemet har lagt op til«, men derfor kunne man godt stramme kvoten endnu mere.

På verdensplan ville det ideelle, men helt urealistiske, være at indføre en global skat på kul, olie og naturgas.

I Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden kan du møde andre store tanker om, hvad der burde ske i verden:

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi

Professor tror mest på en klimaklub

Først og fremmest bør Danmark dog leve op til de internationale aftaler og samtidig presse på for at få verdens store lande til at tage sig sammen i klimakampen, mener Mogens Fosgerau.

»Det virkemiddel, jeg har hørt om, som jeg tror mest på, er, hvis man kunne etablere en klimaklub af EU-lande, som lever op til aftalte mål, og som indfører en straftold over for lande, som er udenfor,« siger Mogens Fosgerau og sammenfatter:

»Jeg kender ingen eksempler på, at store omstillinger er sket ved at appellere til folks moral, for eksempel som klimabevidste forbrugere. Der har altid været hård regulering indeover.«

Du kan læse andre syn på, hvordan vi bør bruge økonomi i kampen mod klimaproblemer i Videnskab.dk’s store tema Red Verden.

LÆS OGSÅ: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt

LÆS OGSÅ: Tre konkrete råd til dig, der gerne vil hjælpe regnskoven