Det er »utvetydigt« den menneskelige aktivitet, der har været med til at skabe klimakrisen og medvirket til de ekstreme vejrhændelser, vi lige nu oplever verden over.
Det slår FN’s Klimapanel, IPCC, nu fast i den første store delrapport, der netop er blevet offentliggjort.
Rapporten er den 6. af slagsen og bygger på over 14.000 studier.
Mere end 700 forskere fra hele verden har deltaget i arbejdet med rapporten, der bærer præg af mere bastante og krystalklare konklusioner om menneskets indflydelse på klimaet:
For eksempel var den globale overfladetemperatur 1,09 grader højere i 2011-2020, end den var fra 1850-1900.
Hele 1,07 grader kan tilskrives menneskelig aktivitet, fremgår det af rapporten.
Det skyldes blandt andet, at vi hælder over 30 milliarder ton CO2 ud i atmosfæren hvert år.
I 2019 var atmosfærens indhold af CO2, metan og lattergas højere end nogensinde de seneste 800.000 år, og den nuværende CO2-koncentration har vi ikke oplevet i mindst 2 millioner år.
»Det er tydeligere end nogensinde, at klimaet har ændret sig, ændrer sig nu og vil ændre sig i fremtiden, hvis ikke vi reducerer udledning af drivhusgasser. Og der er ingen tvivl om, at det er os mennesker, som er ansvarlige,« siger Martin Stendel, der er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut, til Videnskab.dk.
Han har i mindre grad været med i udarbejdelsen af den nye rapport, men er involveret i flere af de studier, som IPCC’s rapport bygger på.
Flere ekstreme vejrfænomener i vente
Om IPCC's rapporter
IPCC’s rapporter er skrevet af forskere fra hele verden, hvoraf de fleste arbejder helt for egen regning eller med deres normale løn.
Det vil sige, at der ingen personlige økonomiske fordele er for forskerne ved at være med. De gør det, fordi de synes, det er spændende og vigtigt, forklarer de.
Selve panelet, eller generalforsamlingen, i IPCC består – ud over forskere – af blandt andet repræsentanter fra de 195 medlemslandes regeringer. Det er altså stort set alle lande i verden, der er repræsenteret.
Kilde: Sådan sikres det, at vi kan stole på rapporterne fra FN’s klimapanel
Man kan nærmest sige, at klimaet har været udsat for en form for doping med de mængder af klimagasser, vi slipper ud i atmosfæren.
Rapporten viser blandt andet, at en yderligere stigning i den globale opvarmning vil betyde en statistisk signifikant stigning i vejrekstremer som storme, hedebølger, smeltende is og højere havniveau.
Fænomener, som allerede nu udspiller sig i flere dele af verden, hvor skove opsluges af flammer i flere lande i Sydeuropa og ekstreme temperaturer hærger i Canada og Nordamerika.
Og for et land som Danmark kan det blandt andet betyde flere heftige skybrud i fremtiden.
Mange forandringer som følge af historiske og fremtidige drivhusgasudledninger er ligeledes irreversible - altså svære at rulle tilbage - i århundreder og selv op til årtusinder, advarer Martin Stendel.
Det gælder særligt forandringer i hav, isdække og globalt havniveau - også selvom vi kommer tæt på 1,5 grader, som var Parisaftalens mål for en maksimal, global temperaturstigning.
Ifølge rapporten vil vi i bedste fald se havstigninger på 30-50 centimeter i dette århundrede, mens havet kan stige med over 1 meter frem mod 2100 i de værste scenarier.
»Den globale opvarmning påvirker ekstreme hændelser. Der er blevet fremlagt masser af evidens siden AR5 - FN's klimarapport fra 2013 - på, at disse ekstremer er blevet hyppigere, og at de kan tilskrives menneskelige aktiviteter,« siger klimaforskeren.
Temperaturstigning kan tage fart
Derudover fremgår det af rapporten, at stigningen i klodens gennemsnitstemperatur kan ske tidligere, end hvad FN's klimapanel estimerede for blot år tilbage.
Mennesket har allerede opvarmet planeten med cirka 1,1 grader siden 1800-tallet, og rapporten viser, at temperaturstigningerne kan accelerere yderligere, hvis vi ikke stopper med at brænde kul, olie og gas af i stor stil.
»For hver halve grad temperaturen stiger, vil der være yderlige signifikante ændringer i klimaet. Vi forventer, at opvarmningen overstiger 1,5 grader i de tidlige 2030’ere, hvilket er cirka 10 år tidligere end forventet i de tidligere rapporter fra FN's klimapanel,« siger Martin Stendel.
Klimaforskeren forklarer, at en fordobling af CO2 i atmosfæren kan øge den globale temperatur med hele 3 grader.
Men selv en temperaturøgning på 1 grad betyder 7 procent mere vanddamp i atmosfæren. Når temperaturerne stiger globalt, bliver atmosfæren varmere, og der bliver dannet mere vanddamp, som kan resultere i et forandret klima med for eksempel mere intens nedbør, da det øger cirkulationen af vand.
Har fået en bedre forståelse for klimaet
Et markant nedslagspunkt i den nye rapport er ligeledes, at forskerne har indsnævret, hvor meget verden på sigt vil opvarmes, hvis vi udleder så meget, at CO2-koncentrationen i atmosfæren fordobles i forhold til før den industrielle revolution.
Har lavet et klimaatlas
Sammen med rapporten har klimapanelet udgivet et interaktivt atlas, hvor det er muligt at se, hvordan klimaforandringerne vil påvirke forskellige regioner på kloden.
Du kan finde det interaktive atlas her.
Det kaldes også klimafølsomhed - 'equilibrium climate sensitivity' - begrebet er nærmere beskrevet i artiklen: 'Best case scenario' er tæt på aflyst: Forskere præciserer klimaets CO2-følsomhed.
I mange år har standardestimatet været, at udledningen vil resultere i en temperaturstigning på mellem 1,5 - 4,5 grader.
I FN's klimapanels femte statusrapport fra 2014 lød vurderingen, at der var mindst 66 procent sandsynlighed for, at estimatet faldt indenfor den ramme.
I den nye rapport skriver FN’s klimapanel nu, at den 'formodede spændvidde' nu ligger mellem 2,5-4 grader; altså er estimaterne blevet mere præcise.
Afgørende, hvordan vi handler nu
Til trods for at rapporten kan lyde som dyster læsning, slår Martin Stendel også fast, at vi selv er med til at afgøre, hvilken jordklode vi giver videre til kommende generationer.
Hvert et ton CO2, der udledes i atmosfæren, bidrager nemlig til opvarmning, så hvordan vi handler nu er derfor afgørende.
Klimapanelet har opstillet fem scenarier for fremtidens temperaturstigninger. Blæser vi højt og helligt på advarslerne og Parisaftalen, kigger vi ind i en fremtid, hvor det potentielt kan blive op mod 3-5 grader varmere, end det var i slutningen af 1800-tallet.
Men hvis vi derimod får sat en prop i de globale udledninger af drivhusgasser - og i bedste fald banket dem helt i bund - vil det betyde, at vi vil se temperaturen toppe ved omkring en 1,6 graders stigning. Derefter vil den falde.
Klimamodellerne bliver hele tiden mere fintunede
Ifølge professor Jens Hesselbjerg er den nye rapport et 'wake-up-call', og ærmerne skal i den grad smøges op, hvis vi skal nå det mål:
»Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde os på 1,5 grader, kræver det, at udledningerne topper inden for fem-ti år og går i nul i 2050. Det er en vanskelig opgave, men den er ikke umulig,« vurderer Jens Hesselbjerg, der er professor i klima- og geofysik ved Københavns Universitet og mangeårigt medlem af FN’s Klimapanel, til Videnskab.dk.
Jens Hesselbjerg forklarer, at man siden 2013 har fået mere fintunede klimamodeller og generelt bedre værktøjer til at sige noget om klimaet, hvilket betyder, at vores forståelse for klimaet, både fortidigt, nutidigt og fremtidigt, er blevet bedre.
»Det betyder, at usikkerhederne er blevet mindre, og det nu er muligt at koble ekstreme vejrhændelser sammen med opvarmningen. Det også vigtigt, når vi kigger på, hvordan vi arbejder fremadrettet og indretter os,« siger Jens Hesselbjerg.
Klimaforandringerne vil ramme forskelligt regionalt
Som noget nyt har forskerne bag den nye rapport desuden arbejdet mere med, hvordan klimaforandringerne rammer på regionalt plan - og rapporten viser, at de vil ramme utrolig skævt.
For landbrugsområder som Sydeuropa, Sydamerika og USA er der dårligt nyt.
Rapporten viser nemlig, at de områder står til at blive markant mere tørre, mens steder som Sahara og Indien vil få mere intens regn og monsunregn.
»Forskningen viser, at vi skal komme nå i mål med ikke at udlede store mængder af drivhusgasser inden for ganske kort tid, hvis vi skal afbøde de værste scenarier,« lyder det afsluttende fra Martin Stendel.
Mandagens rapport har primært fokus på årsager til klimaforandringer lavet af det, IPCC kalder arbejdsgruppe 1.
Til foråret kommer arbejdsgruppe 2 med sin rapport, som handler om, hvordan man kan tackle klimaforandringer.
Senere i 2022 følger en rapport fra arbejdsgruppe 3, der har særligt fokus på, hvordan vi kan løse klimakrisen.