FN’s Klimapanel slår fast: Helt entydigt, at klimaforandringerne er menneskeskabte
Men vi kan stadig nå at afbøde klimakrisen. Det kræver dog, at vi øjeblikkeligt får bremset udledninger af drivhusgasser i atmosfæren, lyder det fra forskere.

I Danmark blev den store rapport lanceret på Syddansk Universitet, hvor blandt andet Klimaminister Dan Jørgensen og medforfatter, klimaforsker og prorektor på SDU, Sebastian Mernild, deltog. (Video: SDU)

I Danmark blev den store rapport lanceret på Syddansk Universitet, hvor blandt andet Klimaminister Dan Jørgensen og medforfatter, klimaforsker og prorektor på SDU, Sebastian Mernild, deltog. (Video: SDU)

Det er »utvetydigt« den menneskelige aktivitet, der har været med til at skabe klimakrisen og medvirket til de ekstreme vejrhændelser, vi lige nu oplever verden over.

Det slår FN’s Klimapanel, IPCC, nu fast i den første store delrapport, der netop er blevet offentliggjort.

Rapporten er den 6. af slagsen og bygger på over 14.000 studier.

Mere end 700 forskere fra hele verden har deltaget i arbejdet med rapporten, der bærer præg af mere bastante og krystalklare konklusioner om menneskets indflydelse på klimaet:

For eksempel var den globale overfladetemperatur 1,09 grader højere i 2011-2020, end den var fra 1850-1900.

Hele 1,07 grader kan tilskrives menneskelig aktivitet, fremgår det af rapporten.

Det skyldes blandt andet, at vi hælder over 30 milliarder ton CO2 ud i atmosfæren hvert år.

I 2019 var atmosfærens indhold af CO2, metan og lattergas højere end nogensinde de seneste 800.000 år, og den nuværende CO2-koncentration har vi ikke oplevet i mindst 2 millioner år.

»Det er tydeligere end nogensinde, at klimaet har ændret sig, ændrer sig nu og vil ændre sig i fremtiden, hvis ikke vi reducerer udledning af drivhusgasser. Og der er ingen tvivl om, at det er os mennesker, som er ansvarlige,« siger Martin Stendel, der er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut, til Videnskab.dk.  

Han har i mindre grad været med i udarbejdelsen af den nye rapport, men er involveret i flere af de studier, som IPCC’s rapport bygger på. 

ipcc_fremtidig_oversigt_over_temperaturstigninger_

Figuren viser en lineær sammenhæng mellem vores udledning af CO2 til atmosfæren og temperaturstigninger. Derfor er det ifølge forskerne så bydende nødvendigt, at vi får banket CO2-udledningerne i bund. (Figur: IPPC)

Flere ekstreme vejrfænomener i vente

Om IPCC's rapporter

IPCC’s rapporter er skrevet af forskere fra hele verden, hvoraf de fleste arbejder helt for egen regning eller med deres normale løn.

Det vil sige, at der ingen personlige økonomiske fordele er for forskerne ved at være med. De gør det, fordi de synes, det er spændende og vigtigt, forklarer de.

Selve panelet, eller generalforsamlingen, i IPCC består – ud over forskere – af blandt andet repræsentanter fra de 195 medlemslandes regeringer. Det er altså stort set alle lande i verden, der er repræsenteret.

Kilde: Sådan sikres det, at vi kan stole på rapporterne fra FN’s klimapanel

Man kan nærmest sige, at klimaet har været udsat for en form for doping med de mængder af klimagasser, vi slipper ud i atmosfæren.

Rapporten viser blandt andet, at en yderligere stigning i den globale opvarmning vil betyde en statistisk signifikant stigning i vejrekstremer som storme, hedebølger, smeltende is og højere havniveau.

Fænomener, som allerede nu udspiller sig i flere dele af verden, hvor skove opsluges af flammer i flere lande i Sydeuropa og ekstreme temperaturer hærger i Canada og Nordamerika. 

Og for et land som Danmark kan det blandt andet betyde flere heftige skybrud i fremtiden.


Mange forandringer som følge af historiske og fremtidige drivhusgasudledninger er ligeledes irreversible - altså svære at rulle tilbage - i århundreder og selv op til årtusinder, advarer Martin Stendel.

Det gælder særligt forandringer i hav, isdække og globalt havniveau - også selvom vi kommer tæt på 1,5 grader, som var Parisaftalens mål for en maksimal, global temperaturstigning.

 
Ifølge rapporten vil vi i bedste fald se havstigninger på 30-50 centimeter i dette århundrede, mens havet kan stige med over 1 meter frem mod 2100 i de værste scenarier. 
 
»Den globale opvarmning påvirker ekstreme hændelser. Der er blevet fremlagt masser af evidens siden AR5 - FN's klimarapport fra 2013 - på, at disse ekstremer er blevet hyppigere, og at de kan tilskrives menneskelige aktiviteter,« siger klimaforskeren. 
 
Flere forskere har reageret på IPPC's rapport og kalder på øjeblikkelig handling, hvilket du kan læse mere om i artiklen: »Farlige klimaforandringer er her allerede«: Udenlandske klimaforskere reagerer på ny IPCC-rapport.
 
ipcc klimarapport 2021 FN's klimapanel konklusioner menneskeskabte CO2 1,5 grader temperaturstigning i 2030

Centrale konklusioner fra FN's klimapanel. (Figur: Ditte Svane-Knudsen/IPCC)

Temperaturstigning kan tage fart

Derudover fremgår det af rapporten, at stigningen i klodens gennemsnitstemperatur kan ske tidligere, end hvad FN's klimapanel estimerede for blot år tilbage. 

Mennesket har allerede opvarmet planeten med cirka 1,1 grader siden 1800-tallet, og rapporten viser, at temperaturstigningerne kan accelerere yderligere, hvis vi ikke stopper med at brænde kul, olie og gas af i stor stil. 

»For hver halve grad temperaturen stiger, vil der være yderlige signifikante ændringer i klimaet. Vi forventer, at opvarmningen overstiger 1,5 grader i de tidlige 2030’ere, hvilket er cirka 10 år tidligere end forventet i de tidligere rapporter fra FN's klimapanel,« siger Martin Stendel.

Klimaforskeren forklarer, at en fordobling af CO2 i atmosfæren kan øge den globale temperatur med hele 3 grader. 

Men selv en temperaturøgning på 1 grad betyder 7 procent mere vanddamp i atmosfæren. Når temperaturerne stiger globalt, bliver atmosfæren varmere, og der bliver dannet mere vanddamp, som kan resultere i et forandret klima med for eksempel mere intens nedbør, da det øger cirkulationen af vand. 

ipcc_oversigt.

De menneskaskabte udledninger har sagt gang i en række processer, som kan have fatale konsekvenser for fremtidens klima, lyder det i den nye rapport. Foto: IPCC

Har fået en bedre forståelse for klimaet

Et markant nedslagspunkt i den nye rapport er ligeledes, at forskerne har indsnævret, hvor meget verden på sigt vil opvarmes, hvis vi udleder så meget, at CO2-koncentrationen i atmosfæren fordobles i forhold til før den industrielle revolution.

Har lavet et klimaatlas

Sammen med rapporten har klimapanelet udgivet et interaktivt atlas, hvor det er muligt at se, hvordan klimaforandringerne vil påvirke forskellige regioner på kloden. 

Du kan finde det interaktive atlas her.
 

Det kaldes også klimafølsomhed - 'equilibrium climate sensitivity' - begrebet er nærmere beskrevet i artiklen: 'Best case scenario' er tæt på aflyst: Forskere præciserer klimaets CO2-følsomhed.

I mange år har standardestimatet været, at udledningen vil resultere i en temperaturstigning på mellem 1,5 - 4,5 grader.

I FN's klimapanels femte statusrapport fra 2014 lød vurderingen, at der var mindst 66 procent sandsynlighed for, at estimatet faldt indenfor den ramme.

I den nye rapport skriver FN’s klimapanel nu, at den 'formodede spændvidde' nu ligger mellem 2,5-4 grader; altså er estimaterne blevet mere præcise. 

Afgørende, hvordan vi handler nu

Til trods for at rapporten kan lyde som dyster læsning, slår Martin Stendel også fast, at vi selv er med til at afgøre, hvilken jordklode vi giver videre til kommende generationer.

Hvert et ton CO2, der udledes i atmosfæren, bidrager nemlig til opvarmning, så hvordan vi handler nu er derfor afgørende.

Klimapanelet har opstillet fem scenarier for fremtidens temperaturstigninger. Blæser vi højt og helligt på advarslerne og Parisaftalen, kigger vi ind i en fremtid, hvor det potentielt kan blive op mod 3-5 grader varmere, end det var i slutningen af 1800-tallet.

Men hvis vi derimod får sat en prop i de globale udledninger af drivhusgasser - og i bedste fald banket dem helt i bund - vil det betyde, at vi vil se temperaturen toppe ved omkring en 1,6 graders stigning. Derefter vil den falde.

 ipcc_fremtidig_oversigt_over_temperaturstigninger.

Hvor meget fremtidens gennemsnitstemperatur kommer til at stige afhænger i høj grad af, i hvilket tempo man får banket udledningen af drivhusgasser i bund. Kommer vi i gang nu, vil det ikke være umuligt at ramme et af de lave scenarier, lyder det fra flere forskere. (Kilde: IPCC)

Klimamodellerne  bliver hele tiden mere fintunede 

Ifølge professor Jens Hesselbjerg er den nye rapport et  'wake-up-call', og ærmerne skal i den grad smøges op, hvis vi skal nå det mål:

»Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde os på 1,5 grader, kræver det, at udledningerne topper inden for fem-ti år og går i nul i 2050. Det er en vanskelig opgave, men den er ikke umulig,« vurderer Jens Hesselbjerg, der er professor i klima- og geofysik ved Københavns Universitet og mangeårigt medlem af FN’s Klimapanel, til Videnskab.dk.


Jens Hesselbjerg forklarer, at man siden 2013 har fået mere fintunede klimamodeller og generelt bedre værktøjer til at sige noget om klimaet, hvilket betyder, at vores forståelse for klimaet, både fortidigt, nutidigt og fremtidigt, er blevet bedre.

»Det betyder, at usikkerhederne er blevet mindre, og det nu er muligt at koble ekstreme vejrhændelser sammen med opvarmningen. Det også vigtigt, når vi kigger på, hvordan vi arbejder fremadrettet og indretter os,« siger Jens Hesselbjerg.

ekstreme_temperaturer_ipc

FN's Klimapanel kan i højere grad sætte lighedstegn mellem en varmere temperatur og flere ekstreme vejrhændelser, som dem vi har været vidne til i Canada og Nordamerika, viser den nye rapport. (Figur: IPPC)

Klimaforandringerne vil ramme forskelligt regionalt

Som noget nyt har forskerne bag den nye rapport desuden arbejdet mere med, hvordan klimaforandringerne rammer på regionalt plan - og rapporten viser, at de vil ramme utrolig skævt.

For landbrugsområder som Sydeuropa, Sydamerika og USA er der dårligt nyt.

Rapporten viser nemlig, at de områder står  til at blive markant mere tørre, mens steder som Sahara og Indien vil få mere intens regn og monsunregn.

»Forskningen viser, at vi skal komme nå i mål med ikke at udlede store mængder af drivhusgasser inden for ganske kort tid, hvis vi skal afbøde de værste scenarier,« lyder det afsluttende  fra Martin Stendel. 

Mandagens rapport har primært fokus på årsager til klimaforandringer lavet af det, IPCC kalder arbejdsgruppe 1.

Til foråret kommer arbejdsgruppe 2 med sin rapport, som handler om, hvordan man kan tackle klimaforandringer.

Senere i 2022 følger en rapport fra arbejdsgruppe 3, der har særligt fokus på, hvordan vi kan løse klimakrisen.

Du kan se hele den internationale præsentation af klimapanelets præsentation i videoen her. (Video: IPCC)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.