Vores allesammens hverdag og liv er propfyldte med mikroplastik.
Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, at det måske ikke er godt for vores helbred. Men hvori består de helbredsmæssige farer ved mikroplastik?
Det vil jeg give et svar på i denne artikel og dermed forhåbentlig pege på, hvordan vi får et bedre liv med plastik både for os selv og miljøet. Men hvad er mikroplastik overhovedet?
Det er forskerne ikke enige om, og derfor er der endnu ingen officiel definition af ‘mikroplastik’. For nu siger vi bare, det er meget små plastikstykker, som vi finder snart sagt alle vegne.
\ Book et gratis foredrag om vores hverdag med mikroplastik
Artiklens forfatter, Luca Maurizi, er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 30. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 22.-29. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Luca Maurizi stiller op med foredraget ‘Microplastics in our daily life’ og kan bookes her.
Mikroplastik er megamange steder
Disse meget små stykker plastik findes i de fleste ting, vi bruger hver dag. De er for eksempel i plastikposer, legetøj som Lego og syntetisk tøj af polyester.
Både under produktionen af disse ting, men især efter de er blevet brugt, nedbrydes de til mindre og mindre stykker. Det gør de på grund af Solens lys, havets vuggen og miljøet rundt omkring, hvor plastikgenstandene ender. Dermed bliver der mere og mere mikroplastik hver dag.
Og derfor er du altså formentlig i kontakt med en masse mikroplastik dag ind og dag ud. Det er du, når du drikker øl i baren lørdag aften, eller når du spiser en bøf, der har været pakket ind i plastik.
Det nye er, at vi nu ved lidt mere om mikroplastiks potentielle skadelige effekter på mikroorganismer.
Og det er ikke en god nyhed, for det kan betyde, at det heller ikke er godt for vores eget helbred.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Plastikforsøgenes begrænsninger
Før du vier dig til et plastikforskrækket liv, skal du vide, at de forsøg, jeg tager afsæt i her, brugte meget højere koncentrationer af mikroplastik (30.000– 40.000 gange højere), end vi finder i naturen.
Ellers ville det tage flere år, før man kunne se nogle resultater.
Det er et relevant forbehold, da det betyder, at de sundhedsfarlige effekter, vi finder i laboratoriet, ikke nødvendigvis er et problem i det virkelige liv.
Det er endnu sandere, hvis man tænker på, at de resultater, vi har, ikke stammer fra forsøg på mennesker (det ville være uetisk at lave de forsøg).
Derfor benytter forskerne meget simple organismer som for eksempel bakterier eller zebrafisken, mens mere komplekse dyr (som for eksempel skaldyr, fisk, havfugle og sæler) fanges i naturen og undersøges for mikroplastik.
Det betyder, at resultaterne ikke kan overføres 1:1 til mennesker.
Mikroplastiks effekt på organismer
Der er tre primære fænomener, som finder sted, når mikroplastik optages i en organisme. De er som følger:
1: Inflammation
Mikroplastik kan måske forårsage en immunrespons de steder i flercellede organismer (alle dyr, inklusive mennesket, planter og de fleste svampe), hvor det ophober sig.
Hvad betyder det? At organismens antistoffer angriber mikroplastikken, ligesom de gør med bakterier eller vira. Det er det samme, der sker, når man har allergi.
2: Udledning af kemikalier
Mikroplastik, der cirkuleres i naturen, bliver ligesom en svamp: det bliver porøst og kan dermed absorbere kemikalier som eksempelvis tungmetaller og tilsætningsstoffer.
De kemikalier, som mikroplastik absorberer fra naturen, bliver derefter frigivet i organismen. Det øger risikoen for inflammation. Desuden er kemikalierne, der absorberes af mikroplastik og frigives i flercellede organismer, ofte hormonforstyrrende.
3: Bosted for bakterielle kolonier
Mikroplastik ser ud at være et rigtig godt sted for bakterielle kolonier at vokse.
Mikroplastik fungerer som en bus, der bringer bakterier og vira til dig – og så har du ovenikøbet selv betalt for billetten til dem.
Og bakterier og vira kan som bekendt forårsage farlige infektioner.
Jo mindre plastik, jo større risiko
Sådan ser de tre primære fænomener forbundet med mikroplastik altså ud. Men der stopper plastikmareridtet ikke. For jo mindre en mikroplastikpartikel er, desto bedre kan den formentlig optages af en organisme.
Det er, fordi det sandsyndligvis bliver nemmere for mikroplastikken at trænge ind i cellerne, jo mindre den er. Det er dårlige nyheder, i lyset af at mikroplastik hele tiden nedbrydes mere og mere i naturen.
Af netop den grund er forskere blevet mere og mere interesserede i nanoplastik – det vil sige plastikpartikler, der er mindre end én micron (1/1000 mm, red.).
Samtidig bliver både mikroplastik og nanoplastik, der er ‘løbet i miljøet’, dækket af en masse naturlige substanser (blandt andet polysakkarider, fedtstoffer og proteiner, så kaldt biokorona), der gør optagelsesprocessen endnu hurtigere.
Det sker, fordi mikroplastik fra miljøet simulerer naturlige næringsmidler, og de bliver lettere optaget af organismerne.
Det betyder, at mikro- og nanoplastik fra miljøet kan blive længere i organismen, før de bliver udstødt.
Mikroplastik øger bakteriers antibiotikaresistens
Og ikke nok med det: Forskere har fundet ud af, at bakterier i vandforsyningen og i spildevandsslam bliver mere resistente overfor antibiotika, hvis de hæfter sig til mikroplastik.
Husker du, da jeg fortalte, at mikroplastik er ligesom en svamp eller en bus?
Mikroplastik kan også bære stykker af DNA, og nogle af disse fragmenter kan indeholde oplysningerne, som kan lære bakterier, hvordan de kan modvirke antibiotika.
Og mikroplastik og nanoplastik er som nævnt et optimalt sted for bakterielle kolonier, hvilket fremmer ‘handlen af disse oplysninger’ blandt bakterier.
Så jo mere mikroplastik i miljøet, desto højere bliver risikoen for antibiotikaresistens.
Hvis man tænker på, at der potentielt vil være mere plastik end fisk i havet i 2050, er det ikke svært at forestille sig, at vi vil se en bekymrende stigning i antibiotikaresistens blandt diverse bakterier.
Det kunne skabe en slags kunstigt miljøpres på nogle bakterielle arter, der kunne blive farligere for samfundet. .
Kort sagt: jo mere plastik, desto sværere kan det måske blive at pleje syge mennesker.
En bæredygtig tilgang til plastik
Stigningen af mikroplastik i vores liv og i vores økosystemer er en direkte konsekvens af masseproduktionen af plastik, der startede i 1950’erne.
Siden da er plastikproduktionen kun taget til på grund af plastiks mange anvendelsesmuligheder.
Men fortvivl ikke! De seneste års voksende opmærksomhed på de negative konsekvenser af vores omfattende plastikproduktion har allerede resulteret i flere politiske initiativer.
Både på nationalt og internationalt niveau gøres der forsøg på at minimere de negative konsekvenser af plastikproduktion, som eksempelvis EU’s beslutning om at forbyde engangsplastik.
Alt i alt er der stadig meget, vi endnu ikke forstår om mikroplastik – det arbejder vi dog på at gøre noget ved på Institut for Miljø, By og Byggeri på Aalborg Universitet.
I fremtiden skal vi ikke nødvendigvis afskaffe plastik fuldstændigt, men vi bliver nødt til at finde en ny måde at bruge og leve med plastik i vores hverdag. En måde, der er baseret på genbrug, cirkulær økonomi og miljøvenlig plastik.
På den måde kan vi forhåbentlig undgå kæmpemæssige ‘øer’ af plastik, der flyder rundt i vores have, og som ender i vores kroppe.
Hvis dét ikke lykkes, kan vi risikere, at den næste pandemi i form af omfattende antibiotikaresistens bliver forårsaget af mikroplastik.
\ Kilder
- Luca Maurizis profil (AAU)
- ‘Honeybees as active samplers for microplastics’, Science of The Total Environment (2021), DOI: 10.1016/j.scitotenv.2020.144481.
- ‘The Impact of Polystyrene Microplastics on Feeding, Function and Fecundity in the Marine Copepod Calanus helgolandicus’, Environmental Science Technology (2015), DOI: 10.1021/es504525u
- ‘Solving the Nonalignment of Methods and Approaches Used in Microplastic Research to Consistently Characterize Risk’, Wat. Res. (2019), DOI: 10.1021/acs.est.0c02982.
- ‘Effects of microplastics on distribution of antibiotic resistance genes in recirculating aquaculture system’, Ecotoxicology and Environmental Safety (2019), DOI: 10.1016/j.ecoenv.2019.109631.
- ‘Microplastics as hubs enriching antibiotic-resistant bacteria and pathogens in municipal activated sludge’, Journal of Hazardous Materials Letters (2021), DOI: 10.1016/j.hazl.2021.100014
\ Bestil et gratis forskerfordrag 2022
Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 30. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 22.-29. april.
Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.
Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes, samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.
Husk: Alle kan bestille en forsker.
Naturvidenskab
Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ‘Obduktion af strandede hvaler giver ny viden om hvalers evolution‘ – læs artiklen ‘Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima‘
Bertil F. Dorch med foredraget ’Mød mig på Cassiopeia: Tycho Brahes Supernova’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?’
Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.
Kasper M. Paasch med foredraget ‘Solcellesystemer og teknologi‘ – læs artiklen ‘Derfor skal solceller ud af skyggen‘
Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’
Tue Hassenkam ’Livets oprindelse – fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv’
Carol Anne Oxborrow med foredraget ‘ASIM: På jagt efter universale mysterier fra Den Internationale Rumstation‘ – læs artiklen ‘Gå i Andreas Mogensens fodspor på jagt efter mystiske kæmpelyn‘
Erik Skovbjerg Rasmussen med foredraget ‘Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen‘ – læs artiklen ‘Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark‘
Jes Henningsen med foredraget ‘Hvor lang tid varer et sekund?‘ – læs artiklen ‘Tiden går – eller gør den?‘
Laura Stidsholt med foredraget ‘Ny teknologi afslører flagermusens dødbringende jagt i mørket‘ – læs artiklen ‘Flagermus er effektive dræbere, fordi de jager med tunnelsyn‘
Kurt Buchmann med foredraget ‘Parasitter i fisk – er de farlige?‘ – læs artiklen ‘Bør vi være bange for parasitter i fisk?‘
Nanna Hartmann med foredraget ‘Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)‘ – læs artiklen ‘Forsker: Fokus på enkelte fund af mikroplastik overskygger et meget større problem‘ og ‘Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)‘
Luca Maurizi med foredraget ‘Microplastics in our daily life‘ – læs artiklen ‘Forsker: Den næste pandemi bliver – måske – forårsaget af plastik‘
Krop og Sundhed
Helle Gerbild med foredraget ‘Fysisk aktivitet kan forebygge og afhjælpe rejsningsproblemer‘ – læs artiklen ‘Rejsningsproblemer? Motion kan være løsningen‘
Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget ‘Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine‘ – læs artiklen ‘Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?‘
Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere’
Mikael Palner med foredraget ‘Can Magic Mushrooms cure disease?‘ – læs artiklen ‘Psykedelisk terapi uden den psykedeliske oplevelse? Forsker forklarer videnskaben bag syretrips‘
Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år’
Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår skal man stoppe livsforlængende behandling? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?’
Thorkild I.A. Sørensen med foredraget ‘Myter på afveje om fedme‘ – læs artiklen ‘Myte på afveje: Hvad kommer fedme af?‘
Jens Høiriis Nielsen med foredraget ‘Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?‘ – læs artiklerne ‘Du bliver, hvad din mor og far har spist‘ og ‘Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?‘
Jens Lykkesfeldt med foredraget ‘C-vitamins betydning for sundhed og sygdom‘ – læs artiklen ‘Holder C-vitamin dine blodkar sunde?‘
Peter Krustrup med foredraget ‘Fodbold som medicin/Football as medicine’ – læs artiklen ‘Fodbold er medicin: Det er tid til at lade patienterne spille med‘
Kenneth Klingenberg Barfod med foredraget ‘Hvad betyder tarmbakterier for vægttab og spiseforstyrrelser som anoreksi?‘ – læs artiklen ‘Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter‘
Hanne Tange med foredraget ‘Interkulturelle kompetencer: Hvorfor, hvad og hvordan?‘ – læs artiklerne ‘Hvor vigtige er internationale studerende for dansk forskning?‘ og ‘Betyder mere engelsk på universiteterne en favorisering af amerikansk forskning?‘
Mark Schram Christensen med foredraget ‘Bevidsthed, hjernen og bevægelse‘ – læs artiklen ‘Er bevidstheden om ens bevægelser nødvendig for at udføre dem?‘
Anette Schnieber med foredraget ‘Cravings: Jeg kan ikke lade være…‘ – læs artiklen ‘Psykologiske strategier kan reducere dine cravings‘
Kultur & Samfund
Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø – et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og ‘Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane‘
Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?’
Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad gør man, hvis man har for mange projekter?’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt’
Martin Klatt med foredraget ‘Grænser under pres. Hvad sker der med det grænseløse Europa?‘ – Læs artiklen ‘Grænser er kommet på mode igen‘
Karl Christian Lammers med foredraget ‘Tyskland efter murens fald’ – læs artiklen ‘5 ting, du skal vide om murens fald‘
Jørgen Mikkelsen med foredraget ‘Rejsen til Tranquebar: Danmarks handel med Kina og Indien i 1700-tallet‘ – læs artiklen ‘Selvmord og skibskapring: Tag med Asiatisk Kompagni på en dramatisk rejse til Indien i 1700-tallet‘
Henriette Lyngstrøm med foredraget ‘Vikingetid i Danmark – arkæologisk set‘ – læs artiklerne ‘Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg‘ og ‘Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen‘
Louise Klinge med foredraget ‘En god skole for alle børn og unge‘ – læs artiklerne ‘Forsker: Sådan kan skolen engagere alle elever‘ og ‘Latter på skolen holder eleverne i stolen‘
Ole B. Jensen med foredragene ‘Dark Design – når byen afviser mennesker gennem design‘ og ‘Det Epidemiske Samfund – hvad COVID-19 gør ved os‘ – læs artiklerne ‘Dark design’ – når byen indrettes til at afvise mennesker‘ og ‘COVID-19 har været ét stort socialt eksperiment: Dette har vi lært om os selv‘
Ulla Koch med foredraget ‘Astrologi og astronomi i Oldtidens Babylon‘ – læs artiklen ‘Vores hjerners evne til mønstergenkendelse gør os modtagelige for overtro og varsler‘
Jesper Boldsen med foredragene ‘Dit efternavn fortæller en historie‘ og ‘Skeletterne beretter: Danmarks befolkning gennem 1000 år‘ – læs artiklen ‘Forskerens Favorit: Et spedalsk skelet åbnede middelalderforskningens øjne‘
