Forsker: Den næste pandemi bliver – måske – forårsaget af plastik

Vores allesammens hverdag og liv er propfyldte med mikroplastik.

Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, at det måske ikke er godt for vores helbred. Men hvori består de helbredsmæssige farer ved mikroplastik?

Det vil jeg give et svar på i denne artikel og dermed forhåbentlig pege på, hvordan vi får et bedre liv med plastik både for os selv og miljøet. Men hvad er mikroplastik overhovedet?

Det er forskerne ikke enige om, og derfor er der endnu ingen officiel definition af ‘mikroplastik’. For nu siger vi bare, det er meget små plastikstykker, som vi finder snart sagt alle vegne.

Mikroplastik er megamange steder

Disse meget små stykker plastik findes i de fleste ting, vi bruger hver dag. De er for eksempel i plastikposer, legetøj som Lego og syntetisk tøj af polyester.

Både under produktionen af disse ting, men især efter de er blevet brugt, nedbrydes de til mindre og mindre stykker. Det gør de på grund af Solens lys, havets vuggen og miljøet rundt omkring, hvor plastikgenstandene ender. Dermed bliver der mere og mere mikroplastik hver dag.

Og derfor er du altså formentlig i kontakt med en masse mikroplastik dag ind og dag ud. Det er du, når du drikker øl i baren lørdag aften, eller når du spiser en bøf, der har været pakket ind i plastik.

\ Læs mere

Nutidens bronze- og jernalder: Velkommen til plastikalderen, siger forskere

Det nye er, at vi nu ved lidt mere om mikroplastiks potentielle skadelige effekter på mikroorganismer.

Og det er ikke en god nyhed, for det kan betyde, at det heller ikke er godt for vores eget helbred.

Plastikforsøgenes begrænsninger

Før du vier dig til et plastikforskrækket liv, skal du vide, at de forsøg, jeg tager afsæt i her, brugte meget højere koncentrationer af mikroplastik (30.000– 40.000 gange højere), end vi finder i naturen.

Ellers ville det tage flere år, før man kunne se nogle resultater.

Det er et relevant forbehold, da det betyder, at de sundhedsfarlige effekter, vi finder i laboratoriet, ikke nødvendigvis er et problem i det virkelige liv.

Det er endnu sandere, hvis man tænker på, at de resultater, vi har, ikke stammer fra forsøg på mennesker (det ville være uetisk at lave de forsøg).

Derfor benytter forskerne meget simple organismer som for eksempel bakterier eller zebrafisken, mens mere komplekse dyr (som for eksempel skaldyr, fisk, havfugle og sæler) fanges i naturen og undersøges for mikroplastik.

Det betyder, at resultaterne ikke kan overføres 1:1 til mennesker.

\ Læs mere

Hvorfor har naturen svært ved at nedbryde plastik?

Mikroplastiks effekt på organismer

Der er tre primære fænomener, som finder sted, når mikroplastik optages i en organisme. De er som følger:

1: Inflammation

Mikroplastik kan måske forårsage en immunrespons de steder i flercellede organismer (alle dyr, inklusive mennesket, planter og de fleste svampe), hvor det ophober sig.

Hvad betyder det? At organismens antistoffer angriber mikroplastikken, ligesom de gør med bakterier eller vira. Det er det samme, der sker, når man har allergi.

2: Udledning af kemikalier

Mikroplastik, der cirkuleres i naturen, bliver ligesom en svamp: det bliver porøst og kan dermed absorbere kemikalier som eksempelvis tungmetaller og tilsætningsstoffer.

De kemikalier, som mikroplastik absorberer fra naturen, bliver derefter frigivet i organismen. Det øger risikoen for inflammation. Desuden er kemikalierne, der absorberes af mikroplastik og frigives i flercellede organismer, ofte hormonforstyrrende.

3: Bosted for bakterielle kolonier

Mikroplastik ser ud at være et rigtig godt sted for bakterielle kolonier at vokse.

Mikroplastik fungerer som en bus, der bringer bakterier og vira til dig – og så har du ovenikøbet selv betalt for billetten til dem.

Og bakterier og vira kan som bekendt forårsage farlige infektioner.

\ Læs mere

Mikroplast er for første gang fundet i menneskeblod

Jo mindre plastik, jo større risiko

Sådan ser de tre primære fænomener forbundet med mikroplastik altså ud. Men der stopper plastikmareridtet ikke. For jo mindre en mikroplastikpartikel er, desto bedre kan den formentlig optages af en organisme.

Det er, fordi det sandsyndligvis bliver nemmere for mikroplastikken at trænge ind i cellerne, jo mindre den er. Det er dårlige nyheder, i lyset af at mikroplastik hele tiden nedbrydes mere og mere i naturen.

Af netop den grund er forskere blevet mere og mere interesserede i nanoplastik – det vil sige plastikpartikler, der er mindre end én micron (1/1000 mm, red.).

Samtidig bliver både mikroplastik og nanoplastik, der er ‘løbet i miljøet’, dækket af en masse naturlige substanser (blandt andet polysakkarider, fedtstoffer og proteiner, så kaldt biokorona), der gør optagelsesprocessen endnu hurtigere.

Det sker, fordi mikroplastik fra miljøet simulerer naturlige næringsmidler, og de bliver lettere optaget af organismerne.

Det betyder, at mikro- og nanoplastik fra miljøet kan blive længere i organismen, før de bliver udstødt.

\ Læs mere

Havforskeres bedste tips: Sådan kan du mindske plastikforurening

Mikroplastik øger bakteriers antibiotikaresistens

Og ikke nok med det: Forskere har fundet ud af, at bakterier i vandforsyningen og i spildevandsslam bliver mere resistente overfor antibiotika, hvis de hæfter sig til mikroplastik.

Husker du, da jeg fortalte, at mikroplastik er ligesom en svamp eller en bus?

Mikroplastik kan også bære stykker af DNA, og nogle af disse fragmenter kan indeholde oplysningerne, som kan lære bakterier, hvordan de kan modvirke antibiotika.

Og mikroplastik og nanoplastik er som nævnt et optimalt sted for bakterielle kolonier, hvilket fremmer ‘handlen af disse oplysninger’ blandt bakterier.

Så jo mere mikroplastik i miljøet, desto højere bliver risikoen for antibiotikaresistens.

Hvis man tænker på, at der potentielt vil være mere plastik end fisk i havet i 2050, er det ikke svært at forestille sig, at vi vil se en bekymrende stigning i antibiotikaresistens blandt diverse bakterier.

Det kunne skabe en slags kunstigt miljøpres på nogle bakterielle arter, der kunne blive farligere for samfundet. .

Kort sagt: jo mere plastik, desto sværere kan det måske blive at pleje syge mennesker.

En bæredygtig tilgang til plastik

Stigningen af mikroplastik i vores liv og i vores økosystemer er en direkte konsekvens af masseproduktionen af plastik, der startede i 1950’erne.

Siden da er plastikproduktionen kun taget til på grund af plastiks mange anvendelsesmuligheder.

Men fortvivl ikke! De seneste års voksende opmærksomhed på de negative konsekvenser af vores omfattende plastikproduktion har allerede resulteret i flere politiske initiativer.

Både på nationalt og internationalt niveau gøres der forsøg på at minimere de negative konsekvenser af plastikproduktion, som eksempelvis EU’s beslutning om at forbyde engangsplastik.

Alt i alt er der stadig meget, vi endnu ikke forstår om mikroplastik – det arbejder vi dog på at gøre noget ved på Institut for Miljø, By og Byggeri på Aalborg Universitet.

I fremtiden skal vi ikke nødvendigvis afskaffe plastik fuldstændigt, men vi bliver nødt til at finde en ny måde at bruge og leve med plastik i vores hverdag. En måde, der er baseret på genbrug, cirkulær økonomi og miljøvenlig plastik.

På den måde kan vi forhåbentlig undgå kæmpemæssige ‘øer’ af plastik, der flyder rundt i vores have, og som ender i vores kroppe.

Hvis dét ikke lykkes, kan vi risikere, at den næste pandemi i form af omfattende antibiotikaresistens bliver forårsaget af mikroplastik.

\ Læs mere

Mikroplast: Hvad har 10 års intensiv forskning lært os?

\ Læs mere

Hvor længe holder plastik egentlig i den danske natur?