Antibiotika kan påvirke tarmflora i årevis: »Vi risikerer, at vigtige bakterier går tabt«

I de seneste år har der været massivt fokus i sundhedsvæsenet på at skære ned på forbruget af antibiotika, for bakterier kan udvikle resistens mod den nogle gange livsnødvendige behandling.

Men der kan også være andre negative konsekvenser ved at bruge antibiotika.

For ifølge et nyt svensk forskningsprojekt kan ens mikrobiom – økosystemet af mikroorganismer som bakterier og vira i primært tarmene – være påvirket i op til otte år, efter en behandling med antibiotika.

»Det her er virkelig spændende,« siger Maria Rubin, afdelingslæge og postdoc ved Hvidovre Hospital med fokus på multiresistente bakterier.

»Mikrobiomet kan hænge tæt sammen med vores helbred, så det er meget interessant, at så stort et studie viser, at det kan være påvirket i årevis.«

Selvom vi ikke præcis kan sige, hvad konsekvensen af mindre bakteriediversitet i tarmene kan være, er der enighed om, at det er problematisk.

15.000 afføringsprøver

Det nye studie er lavet ud fra tre forskellige svenske studier med i alt knap 15.000 svenske forsøgsdeltagere. Det er såkaldte kohortestudier, hvor man følger og registrerer data om en population igennem en periode.

I dette tilfælde har forskerne via afføringsprøver set på forskelle i mikrobiomet hos svenskere, der har fået en form for antibiotika i en periode, og svenskere, der ikke har.

»Man kan se, at effekten er størst inden for det første år, men selv efter fire til otte år er mange stadig ikke tilbage på et normalt bakterieniveau efter en antibiotikakur,« siger Martin Steen Mortensen, seniorforsker og leder af Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed ved DTU.

»Det indikerer jo for mig, at vi skal være endnu mere påpasselige med, hvornår vi bruger antibiotika, og hvilken type vi bruger.«

Kan hænge sammen med alvorlig sygdom

»Når man ser på mikrobiomet, som forskerne gør her, så handler det ikke om sunde eller usunde bakterier. Det handler om diversiteten af bakterier i tarmene,« siger Martin Steen Mortensen.

»Når nogle bakterier forsvinder, vil andre springe til og udfylde tomrummet. På sigt kan det betyde en mindre variation. Vi risikerer, at vigtige bakterier går tabt.«

Forskerne ved ikke nødvendigvis, hvilken effekt hver type bakterie har på vores sundhed, fordi det er så komplekst et system.

»Måske er der en, der sænker risikoen for tarmkræft, som vi har mistet, men det ved vi ikke, fordi vi ikke har fundet linket, før den er tabt,« siger Martin Steen Mortensen.

»Med andre ord er der risiko for, at vi mister vigtige funktioner i tarmene, uden at vi ved det, når vi udrydder bakterier.«

Han sammenligner det med biodiversiteten hos dyr og planter i skoven: Tabet af én art kan skabe en dominoeffekt for hele skovens økosystem.

Men selvom vi ikke ved nøjagtigt, hvad der går tabt, er der klare indikationer på den dårlige effekt af lav diversitet i mikrobiomet.

»Der er mange studier, der viser en association mellem et nedsat mikrobiom og en række sygdomme som diabetes 2, overvægt, kræft i tyk- og endetarm og andre,« siger Maria Rubin og uddyber:

»Vi ved dog ikke, om der er tale om hønen eller ægget: Om et forringet mikrobiom kan føre til de her sygdomme, eller de genetiske betingelser for sygdommene forringer mikrobiomet.«

Forskel på landes forbrug af antibiotika

Begge forskere påpeger en række forbehold, man skal være opmærksom på ved studiet.

Blandt andet viser studiet ganske vist, at der er statistisk forskel mellem dem, der har fået antibiotika, og dem, der ikke har.

Men det beviser ikke endegyldigt, at det med sikkerhed er på grund af antibiotikaen, at der er mindre diversitet blandt bakterierne.

»Man sammenligner prøver mellem personer. Men det er ikke sådan, at den samme person har fået lavet en afføringsprøve før og efter antibiotikabehandlingen, man kan sammenligne med,« siger Martin Steen Mortensen.

I øvrigt har studiet set på effekten af specifikke former for antibiotika, som bliver brugt i Sverige. Men antibiotika bruges forskelligt i verden.

»Man skal huske, at det er et svensk studie med svenske borgere. I Sverige og Danmark har vi en restriktiv antibiotikapolitik og bruger i høj grad smalspektret antibiotika,« påpeger Maria Rubin.

»Så studiets resultater kan ikke nødvendigvis overføres til populationer i andre lande, hvor de bruger mere bredspektret antibiotika.«

Smalspektret antibiotika er målrettet og virker kun på få bakterier, mens den bredspektrede rammer mange bakterier på samme tid. Derfor kan bredspektret antibiotika være et nemmere valg for læger, uanset hvilken bakteriel sygdom, man behandler imod.

»Studiet giver os et vigtigt nyt indblik i effekten af antibiotikaforbrug på mikrobiomet. De fleste studier har ikke dokumenteret antibiotikaforbrug længere end seks måneder tilbage i tid. At det her studie strækker sig over otte år, giver en helt ny indsigt,« afslutter hun.