Togkaos i Danmark: Forskere brugte 5 år på at fikse problemet, så fandt de en løsning?

Hvis du var ude og køre med tog på Sjælland forleden, gik det næppe din næse forbi, at den østlige del af Danmark var ramt af massivt togkaos.

Tusindvis af passagerer har været strandet, og DSB anslår selv, at mindst 10.000 rejsende blev ramt alene tirsdag.

Hvorfor bliver danskerne ramt af togkaos igen og igen? Hvorfor kan togene ikke bare køre til tiden? Og kan man helt udrydde forsinkelserne?

Det brugte et dansk forskerhold fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, fem år og 23 millioner kroner på at undersøge for snart 10 år siden. Så fandt de en løsning?

David Pisinger, professor ved DTU, stod i spidsen for forskningen. Han føler med de mange rejsende:

»Jeg har skam prøvet at sidde i et DSB-tog, der ikke kørte nogen steder, og det er ikke det sjoveste,« siger han til Videnskab.dk.

Men selvom mange pendlere nok fristes til at forbande DSB langt væk i disse dage, er der ikke nogen snuptagsløsning i den aktuelle situation, hvor to køreledninger blev revet ned - én ved Københavns Hovedbanegård og én på en kilometerstrækning ved Ringsted.

»Store nedbrud, hvor en hel kilometer køreledning falder ned, kan man ikke gardere sig imod. Totale nedbrud, hvor skinnenettet ikke fungerer, det er bad luck,« siger David Pisinger.

»Men man kan blive bedre til at lave en genopretningsplan, så man meget hurtigt kan få togene op at køre igen,« tilføjer han.

Bag kulissen i togdriften

David Pisinger forsker i såkaldte optimeringsalgoritmer, der kan overskue togdriften og det komplekse system med køreplaner, togpersonale, rengøring, vedligeholdelse af tog og alle de andre møtrikker, der skal få det danske togsystem til at glide.

Fra 2012 til 2016 ledte han projektet ‘RobustRailS’, der undersøgte, hvordan togdriften kan gøres mere stabil.

Sammen med sine kolleger pegede han på en række konkrete tiltag, der kan mindske forsinkelser og få togene til at køre mere punktligt.

Det vigtigste, han fandt ud af, var, at man er nødt til at tænke på køreplaner, togvogne, personale og drift som ét samlet puslespil.

»Når du tager toget som passager, er du jo bare interesseret i at komme fra A til B,« siger David Pisinger.

Men når planen for det danske togsystem skal lægges, er der en masse usynlige forhold, som vi næppe tænker over som rejsende.

Tog og personale cirkulerer hele tiden mellem forskellige ruter.

Et tog kan have én opgave den ene dag og en helt anden den næste. Personalet skal skifte i Kolding, selv om toget fortsætter mod Hamburg. Vagtplaner, køreplaner og drift skal gå op i en højere enhed.

Samtidig er der en masse faste rammer, der skal overholdes: Tog skal serviceres og rengøres, og der er regler for, hvor langt de må køre, før der skal laves teknisk eftersyn.

Oveni det har mange strækninger kun ét spor, så selv helt almindelige ændringer kræver præcis planlægning.

Hele den planlægning kan blive sat ud af spil, når DSB rammes af alvorlige fejl som overrevne køreledninger.

Pludselig står både tog og personale spredt rundt omkring på steder, hvor de slet ikke skulle være, og så er man nødt til at få lagt en helt ny plan, der kan få det hele til at hænge sammen igen, fortæller David Pisinger.

»Problemerne opstår, når noget går galt, for så står du med stumper, der overhovedet ikke hænger sammen,« forklarer han.

Fra kaos til ny køreplan

I projektet fra 2016 har David Pisinger og hans kolleger udviklet en model, der hurtigt kan hjælpe med at løse det kæmpestore tog-puslespil og genskabe køreplanen, når togdriften ikke kører på skinner.

Systemet kører på en computer, der står og summer i et hjørne, mens den har overblik over hele driften via en database med både tog, køreplaner og personale.

»Systemet laver nogle hammersvære beregninger og prioriteringer af, hvad der skal til for hurtigst muligt at komme tilbage til normalen; hvilket tog skal i gang først; hvilket personale skal sættes på - og hvor,« fortæller han.

Modellen, der blev præsenteret i en videnskabelig rapport fra 2017, kan også bruges til at sikre, at togene står de rigtige steder fra dag til dag.

Når togdriften er ramt af fejl eller nedbrud, handler det nemlig ikke kun om at få driften på sporet igen, men lige så meget om at tænke fremad.

Hver aften skal det rullende materiel være placeret rigtigt, så togene er klar til næste morgen, og det kan modellen også tage højde for.

Politik bremser for systemet

DSB bruger dog ikke systemet i dag, selvom DSB i meddelte 2016, at man så stort potentiale i metoderne.

Ifølge David Pisinger er en af udfordringerne, at man politisk har ønsket mere konkurrence i togdriften i mange år.

Derfor blev jernbanen for omkring 25 år siden opdelt, så Banedanmark varetager skinner og infrastruktur, mens forskellige operatører kører togene.

Og det gør opgaven med at lave et sammenhængende system mere besværlig.

»Tænk nu, hvis den optimale løsning med færrest mulige forsinkelser var kun at køre med alle DSB-togene, mens konkurrenterne måtte holde stille i tre dage,« siger David Pisinger og fortsætter:

»Det gør det ikke lettere at få tingene til at køre på skinner, at der skal deles informationer på tværs af konkurrerende virksomheder, og at der skal være fairness bygget ind i systemet.«

En hurtigere vej tilbage på skinnerne

Umiddelbart kan DTU-løsningen jo så lyde som en mirakelløsning, der kan få hele puslespillet samlet på kort tid.

Er manglen på jeres system den vigtigste grund til, at pendlere gang på gang oplever forsinkelser og aflysninger?

»Nej, de skader der skete i går, var så store, at det ganske enkelt var en rigtig dårlig dag,« siger David Pisinger og fortsætter:

»Men vores værktøjer kunne have sikret, at lige så snart et lokomotiv bliver meldt klar, så kunne det hurtigt komme ind i planen igen, så flest muligt stadig kan komme afsted som planlagt.«

»Og når dagen er slut, står togene allerede de rigtige steder, så man ikke skal bruge flere dage på at få driften op at køre.«

Selvom David Pisinger ikke selv har været i berøring med togkaosset endnu, har han en aktie i en hurtig løsning:

»Jeg skal til Aarhus på fredag, så jeg gruer allerede,« siger han.

»Når det er sagt, så er det, der er sket, en mindre katastrofe. Når der sker den slags, må man bare tage det med et smil og vente. Men hvis man havde nogle gode værktøjer, kunne vi måske have været på skinner igen allerede i dag.«