Det lave uddannelsesniveau i Grønland vækker bekymring. Både på grund af manglen på højtuddannede i landet og behovet for at bekæmpe ulighed og fattigdom.
Derfor er uddannelse også en forudsætning for på sigt at kunne opnå et mere selvstændigt Grønland.
Men det grønlandske uddannelsessystem er i høj grad bygget op omkring det danske sprog. Dansk er stadig adgangsbilletten til mange uddannelser. Størstedelen af undervisningen foregår på dansk, og meget undervisningsmateriale er ikke oversat til grønlandsk.
I takt med at flere grønlændere ønsker større selvstændighed, opstår spørgsmålet derfor: hvordan kan grønlænderne indfri ønsket om at bevare og styrke deres sprog og identitet, men samtidig uddanne og udvikle sig i en mere uafhængig retning? Og hvad skal der til, for at flere unge grønlændere tager en uddannelse?
I 9. episode af podcasten 'Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis' taler vært, journalist og forfatter Martin Breum med Mîtdlârak Lennert. Hun er adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik på Grønlands Universitet og formand for Grønlands Uddannelsesråd.
\ Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis
Konflikterne om Grønland og Arktis ulmer mere end nogensinde. Hele verden følger udviklingen i det høje nord, og magtspillet ændrer sig fra dag til dag.
Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis er en podcast, hvor vi – sammen med nogle af de bedste forskere – prøver at forstå, hvad der sker i Grønland og resten af Arktis, og hvad det betyder for Danmark og verden.
Vært på podcasten er Martin Breum, der er journalist og forfatter. Han har i 15 år arbejdet indgående med Grønland og Arktis og guider os gennem de sprængfarlige og følsomme emner, som du støder på i medierne.
Tilrettelæggelsen sker i tæt samarbejde med dokumentarist Jakob Gottschau, og med deres store viden og forskningens indblik sætter vi nyhederne i perspektiv og klæder dig på til at forstå den nye fremtid, vi står overfor.
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsbergfondet.
I podcasten peger hun blandt andet på geografi og infrastruktur som en del af forklaringen på, hvorfor flere unge ikke tager en uddannelse.
Mange 13-14-årige må flytte fra deres hjemsted for at tage en gymnasial uddannelse. For vokser man op i en mindre bygd, mangler der ofte faglærte undervisere. Samtidig kan det være svært at vende tilbage til hjembygden efter endt uddannelse, da der ofte ikke findes arbejde, så de unge i stedet må søge mod større byer.
Kun få korte uddannelser udbydes udelukkende på grønlandsk. De fleste uddannelser – både håndværksfaglige og akademiske – foregår på dansk.
Mîdtlârak Lennert fortæller, at en del af forklaringen også har rod i historien. Uddannelse er en relativt ny tradition i Grønland. Først med koloniseringen i 1721 begyndte et egentligt skolevæsen at tage form, og i mange år var skolen drevet af kirken.
I 1980’erne var folkeskolen opdelt i A- og B-klasser, hvor nogle elever blev undervist på dansk og andre på grønlandsk. De dansksprogede klasser fik lettere adgang til videre uddannelse. Men for mange skete det på bekostning af deres modersmål - mens børnene i de grønlandsktalende klasser fik ringere mulighed for uddannelse.
I podcasten vender vi desuden blikket mod det internationale pres, der i dag omgiver Grønland.
Hvad betyder det for amerikanernes interesse i Grønland, at engelsk for eksempel gennem sociale medier og underholdning i stigende grad vinder indpas hos grønlandske børn? Og hvordan navigerer grønlænderne mellem sproglig nationalfølelse og ønsket om samfundsudvikling?
Lyt med, og bliv klogere på de udfordringer, grønlandske børn og unge står over for i uddannelsessystemet, og hvilke konsekvenser det har for den grønlandske befolkning.
