Hajer og tun overopheder i varmere vand: Kan blive et problem i fremtiden

Store rovfisk som tun og hajer har en fordel over de fleste andre fisk i havet. De er hurtigere, de ser bedre og kan blive voldsomt store.

Hastigheden og det gode syn skyldes særligt en egenskab, som er unik for disse fisk: Deres kroppe holder utrolig godt på kropsvarme. Så godt, at deres kropstemperatur ofte er højere end det omkringliggende vand.

Det giver rovfiskene den fordel, at de lynhurtigt kan blive aktive og jage deres bytte.

Men det kommer også med en dyr pris ifølge et nyt studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Science.

For mesoterme fisk, som denne type fisk kaldes, har også sværere ved at komme af med varmen igen, hvilket kan være uheldigt, når vandet i verdens have bliver varmere.

Sådan lyder teorien, der fremføres i det nye studie.

»Det teoretiske studie forudsiger, at fiskene i værste tilfælde dør af overophedning,« siger Tobias Wang, der er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Studiet er i sig selv interessant, mener Tobias Wang, der dog også retter en portion kritik mod forskningen.

Hvidhajen vil mangle koldt vand

I studiet har forskerne kort sagt konstrueret et kæmpemæssigt datasæt af fisk i alle størrelser - fra bittesmå fiskelarver til hajer på tre tons.

Ud fra det store hav af informationer har forskerne så set nærmere på fiskenes størrelser, energiforbrug, evner til at regulere varme og flere andre ting.

Forskerne bag studiet hævder på baggrund af deres analyser, at især store varmblodede rovfisk kan få problemer med at komme af med varmen allerede ved cirka 17–20 grader.

En hvidhaj på 500 kilo vil for eksempel ikke kunne komme af med sin varme i 20 grader varmt vand. For at kunne trives skal hvidhajen kunne finde vand, der er koldere end 20 grader.

Men hvis temperaturen stiger i alle de farvande, hvor hvidhajen kan finde føde og samtidig holde sig nogenlunde kølig, kan det få fatale konsekvenser for hvidhajen og andre mesoterme fisks overlevelse.

Forskerne bag studiet kan ikke præcist sige, om det er en udfordring, der rammer om 10, 50 eller 200 år.

Spekulativt

Spørgsmålet er da også, om det er en udfordring, der nogensinde vil indtræffe.

Tobias Wang og hans kollega Hans Malte, der også forsker i zoofysiolog ved Aarhus Universitet, er ikke så sikre på, at det vil være så voldsom en trussel for de store rovfisk.

Ifølge Hans Malte viser videnskaben, at de mesoterme fisk i nogen grad kan regulere, hvor meget varme der afgives til omgivelserne.

»Der er klare data, der viser, at både blåfinnet tun og storøjet tun er i stand til i nogen grad at justere, hvor effektivt varmen tilbageholdes i musklerne, og derfor selv har en vis kontrol over deres kropstemperatur,« siger Hans Malte til Videnskab.dk og fortsætter:

»Der er ingen grund til at tro, at dette kun skulle gælde disse to arter.«

Fiskenes selvregulerende varmesystemer er der ikke taget højde for i studiet i tilstrækkelig grad, mener de to zoofysiologer. Og det gør studiet spekulativt ifølge de danske kritikere:

»Vi er derfor ikke helt enige i grundforudsætningen, som opstilles i den teoretiske analyse, og vi er dermed ikke overbeviste om de forudsagte fysiologiske konsekvenser i artiklen,« siger Tobias Wang.

Forsker bag studiet: For komplekst at regne på

En af forskerne bag det nye studie i Science, professor Edward Snelling, anerkender kritikken.

»Det er naturligvis muligt,« fortæller Edward Snelling, der forsker i zoofysiologi ved University of Pretoria i Sydafrika, til Videnskab.dk:

»Men ingen kender de fulde fysiologiske og økologiske konsekvenser for fisk og arter, der rutinemæssigt dykker ned i dybe, kølige farvande for at afgive varme,« svarer han i en e-mail og fortsætter:

»Vores modeller prøver ikke at tage højde for dette, fordi det er så komplekst, at det ville være meget vanskeligt at forudsige resultatet nøjagtigt.«

Han mener dog, at de til en vis grad tager højde for i hvert fald dele af kritikken i studiet, da studiet baserer sig på en masse data om mesoterme fisk.

Hvis fiskene har denne evne til at regulere varmen, burde den også fremgå i tallene, mener han. Derfor er der på sin vis taget højde for det, ifølge forskeren.