Kvinders aldring kan afhænge af, hvor mange børn de får

Man skulle tro, at lortebleer i tusindtal, tvære teenagere og forældreskabets mange sure pligter kunne sætte turbo på aldringen.

Men hvis man som forældre rammer et ‘sweet spot’, hvad angår antallet børn, ser det ud til at være lige omvendt.

At få børn kan faktisk kobles til en langsommere biologisk aldring og et længere liv, i hvert fald for mødrene.

Det konkluderer et studie fra Finland, der har undersøgt knap 15.000 kvinder.

Forskerne skriver i studiet, at kvinder, der får to-tre børn, statistisk set ældes langsommere og lever længere end andre kvinder.

Fødslerne skal vel at mærke hverken falde for tidligt eller sent, men mens kvinderne er mellem 24 og 38 år.

»Det er helt klart interessant,« siger aldringsforsker og lektor Morten Scheibye-Knudsen, der har læst det finske studie for Videnskab.dk.

Børn hænger sammen med længere liv

Når man får børn, husker man måske cykelhjelmen og lever generelt mere fornuftigt. Man passer på sig selv.

Så studiets resultater passer godt med vores viden på området, siger Morten Scheibye-Knudsen, der forsker ved Københavns Universitet.

»Vi ved, at hvis man får børn, har man tendens til at leve længere,« siger han.

Mødre til et eller fire børn ældes da også nogenlunde som gruppen af kvinder med to-tre børn, der var de sundeste i studiet.

Men i studiet, der er udgivet i tidsskriftet Nature Communications, viser forskerne også, at kvinder, der får flere end fire børn, lever kortere og ældes hurtigere end dem, der får et gennemsnitligt antal børn.

»Det ser ud til, at det kan tippe over, og det er i virkeligheden lidt interessant,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Barnløse kvinder ser også ud til at ældes hurtigere og få færre leveår end gennemsnittet, hvilket er på linje med viden på området.

Her skal man huske på, at der kun er tale om statistiske forskelle.

»Men det er faktisk nogle ret markante forskelle, de finder,« siger Morten Scheibye-Knudsen, der også roser forskerne for deres brug af »videnskabelige guldstandarder« og kalder studiet for »meget solidt«.

Det store spørgsmål

Alligevel er det ikke alt, som forskningen kan kaste lys over.

Det store og nærliggende spørgsmål er, hvorfor kvinder med to-tre børn lever længere og ældes langsommere end kvinder med større børnekuld og de barnløse?

»Man kan have mange idéer, og det kan være svært at sætte fingeren på det ene frem for det andet,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Børn, både antallet af dem og tidspunktet for at få dem, kan ikke isoleres som udløseren for et langt og sundt liv. Men studiet indikerer altså, at det betyder noget.

De finske forskere har taget højde for faktorer såsom rygning, alkoholindtag, BMI og uddannelse og gør dermed, hvad de kan for at isolere børnenes betydning.

Men det kan ikke helt udelukkes, at barnløse kvinder eller mødre til et større børnekuld har en mere usund levevis, der ikke er fanget i studiet, mener Morten Scheibye-Knudsen.

»De tager for eksempel ikke højde for indkomst i studiet. Og vi ved, at lav indkomst traditionelt hænger sammen med, at man har flere børn i familien,« siger han.

For de barnløse kvinder kan sygdom, misbrug eller dårligt helbred forklare, at de aldrig har fået børn.

Statistisk set vil det så også lede til, at gruppen af barnløse kvinder ældes hurtigere og dør tidligere.

Hårfin biologisk balance

For mødre til flere end fire børn, kan en hårfin balance i biologien til gengæld være én forklaring på, at de ældes hurtigere end deres kønsfæller med færre børn.

Vores krop har nemlig begrænsede ressourcer og energi, fortæller én af forskerne bag studiet, Mikaela Hukkanen.

»Når en stor del af energien bruges på reproduktion, bliver den ikke brugt på at holde kroppen ved lige eller at reparere den, hvilket kan reducere levetiden,« forklarer forskeren, der er ph.d.-studerende ved Helsinki Universitet, i en pressemeddelelse.

Det hænger sammen med en udbredt teori i evolutionsbiologien, der fortæller os, at organismer ældes som følge af en balance mellem vækst, reproduktion og vedligeholdelse af DNA, siger Morten Scheibye-Knudsen.

»Det har at gøre med, at vi ofrer lidt af vores krop på at give vores DNA videre til vores børn,« fortæller Morten Scheibye-Knudsen, der kalder det for »en solid teori«.

Forskning har blandt andet vist, at kvinder biologisk set ældes hurtigere, når de er gravide, lige indtil sidste trimester, så returnerer de til deres normale biologiske alder.

Det nye studie indikerer dog, at balancen kan tippe over, når man får flere end fire børn.

»Så vil det biologiske pres måske have været så stort, at det rent faktisk sætter sig negativt på den biologiske alder,« forklarer Morten Scheibye-Knudsen.

Et argument for flere børn

Forskerne bag nævner selv, at deres studie ikke skal ses som en rettesnor for, hvornår man skal have børn, hvor mange, eller hvordan man ellers skal leve sit liv.

Spørger man Morten Scheibye-Knudsen mener han dog godt, at man på baggrund af studiet og forskningen generelt kan sige, at »det kan være en god idé at få børn«, også af hensyn til sin egen sundhed og levetid.

»Og det er da relevant med tanke på de faldende fødselsrater,« siger han.

Hvor stor en rolle, det spiller for vores aldring i det store hele at få børn, er stadig usikkert.

Men sammenhængen mellem kvinders frugtbarhed og deres levetid og aldring har fået et større fokus inden for de seneste år, siger Morten Scheibye-Knudsen.

Forskning har også vist, at tidspunktet for kvinders overgangsalder, altså menopausen, hænger sammen med, hvor hurtigt de ældes.

Kvinder, der går lidt senere i overgangsalderen, og dermed er frugtbare i længere tid, har eksempelvis tendens til at leve lidt længere.