Hvad sker der egentlig i vores krop, når vi får kvalme?
… spørger en af vores læsere. Vi har spurgt en, der forsker i netop det.
… spørger en af vores læsere. Vi har spurgt en, der forsker i netop det.

Det starter ofte med en ubehagelig fornemmelse i maven.
Måske sidder du på en færge, der gynger, måske du har drukket lidt for meget aftenen før. Eller måske er du blevet ramt af en virus.
Pludselig melder kvalmen sig, og nogle gange ender det hele med opkastning
Men »hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når vi får kvalme?« spørger vores læser Signe.
For at finde svaret, har vi kontaktet Jørn Herrstedt, der er professor emeritus, dr.med. ved Københavns Universitet.

Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Når vi får kvalme, er det ikke kun maven, der er på spil.
»Det er en kombination af, hvad der foregår i mave-tarmkanalen, og hvad der sker oppe i hjernen« forklarer Jørn Herrstedt.
I tarmslimhinden sidder nogle særlige celler, de såkaldte enterochromaffine celler. De indeholder signalstoffet serotonin og kan frigive det, hvis tarmen bliver påvirket.
Signalstoffer er kemiske stoffer, som celler bruger til at sende beskeder til hinanden.
Når serotonin frigives, kan det aktivere små modtagere, såkaldte receptorer, på nerverne i tarmvæggen, blandt andet på vagusnerven, som sender signaler videre til hjernen.
Her registreres signalet blandt andet i et område i hjernen, der kaldes kemoreceptor-triggerzonen, som er en slags alarmcentral, der reagerer på bestemte stoffer i blodet.
Hvis signalet er kraftigt nok, sendes beskeden videre til det såkaldte brækcenter.
Herfra koordinerer hjernen opkastningsrefleksen, hvor muskler i maven, mellemgulvet og spiserøret arbejder sammen om at presse maveindholdet op igen.
Serotonin er ikke det eneste signalstof, der kan sætte kvalme i gang.
Ifølge Jørn Herrstedt ved man i dag, at især tre signalstoffer kan udløse kvalme og opkastning:
De virker ved at binde sig til receptorerne på cellernes overflade.
Når det sker, kan det udløse en reaktion i kroppen.
Det er også derfor, at mange kvalmestillende lægemidler virker ved at blokere disse receptorer, så signalstofferne ikke kan aktivere de signaler, der fører til kvalme og opkastning.
Signalet til hjernen behøver ikke altid komme fra maven.
Ved transportsyge er det for eksempel det indre øre, der spiller en vigtig rolle. Her sidder nemlig kroppens balancesystem, også kaldet det vestibulære apparat, som blandt andet registrerer bevægelse.
»Når det bliver stimuleret, kan det udløse kvalme,« forklarer Jørn Herrstedt og tilføjer, at det også er derfor, nogle mennesker får kvalme, hvis de eksempelvis læser, mens de sidder i et transportmiddel: øjnene registrerer nemlig stilstand, mens balancesystemet registrerer bevægelse.
Kvalme kan også opstå under graviditet. Her har forskere længe mistænkt hormoner som en mulig forklaring. Men ifølge Jørn Herrstedt er årsagen stadig ikke klar.
Studier har blandt andet undersøgt, om hormonet østrogen spiller en rolle, men resultaterne har ikke kunnet give et entydigt svar.
Hvis kvalmen bliver kraftig nok, kan den ende med opkastning.
Ifølge Jørn Herrstedt er opkastningsrefleksen i sin grundform en beskyttelsesmekanisme.
»Man kaster jo op for at beskytte kroppen mod giftstoffer.«
Hvis vi eksempelvis spiser noget fordærvet eller giftigt, kan kroppen forsøge at få det ud igen. Ofte bliver kvalmen gradvist stærkere, og kroppen begynder at forberede sig - for eksempel ved at producere mere spyt, før opkastningen begynder.
Men ifølge Jørn Herrstedt hænger kvalme og opkastning ikke altid sammen. Nogle mennesker kan have meget kvalme uden at kaste op, og omvendt kan opkastning i nogle tilfælde opstå uden forudgående kvalme.
Hvis man vil lindre kvalme, er det vigtigste først at finde ud af, hvad der udløser den.
Behandlingen afhænger nemlig af årsagen.
Når man får kvalme, skyldes det ofte, at bestemte signalstoffer, der aktiverer receptorerne, sender beskeder til hjernens brækcenter.
Man kan forestille sig receptorer som små låse på cellernes overflade. Signalstoffer fungerer som nøgler, der kan sætte gang i kvalmen.
Kvalmestillende medicin virker ved at blokere disse låse, så signalstofferne ikke kan aktivere systemet. Den type medicin kaldes antagonister.
Kvalme kan altså opstå af mange forskellige grunde, men mekanismen i kroppen har nogle fællestræk. Signaler sendes til hjernen, som i sidste ende kan aktivere opkastningsrefleksen.
Vi siger tak til Signe for spørgsmålet - som tak sender vi naturligvis en Videnskab.dk T-shirt. Også tak til Jørn Herrstedt for at gøre os klogere på kvalmens mysterier.
Har du selv et spørgsmål til forskerne? Så skriv til sv@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/sv.