»Life in plastic, it’s fantastic.«
Hvis du har levet i 1990’erne, husker du nok denne tekst fra Aqua’s hit ’Barbie Girl’.
Plast som materiale har på mange måder været en fantastisk succeshistorie: Fra 1967 til i dag er den globale produktion af plast mere end 20-doblet til omkring 400 millioner tons årligt.
Der er ikke mange områder af vores liv, hvor plast ikke har gjort sit indtog.
Bare tænk på din egen dag: fra du børster dine tænder, skruer låget af din appelsinjuice til morgenmaden, læser nyhederne på mobiltelefonen og checker ind med dit Rejsekort i bussen.
Plast har rigtig mange fordele, blandt andet i forhold til hygiejne, fødevareemballage og lettere transportmidler med nedsat brændstofforbrug.
Men dets enorme succes har også en skyggeside, og vi har kendt til problemet med plastforurening i verdenshavene længe (læs mere om hvor længe i boksen under artiklen).
En del af den globale plastforurening er synligt i naturen, som eksempelvis gamle fiskenet og plastflasker, der er skyllet op på stranden.
En anden del udgøres af mikroskopiske plastpartikler, som knap kan ses med det blotte øje. Disse små partikler, som er mindre end et sandkorn, har fået betegnelsen mikroplast.
Jeg forsker netop i effekterne af mikroplast, og i det følgende vil jeg forsøge at opsummere vores nuværende viden om, hvordan mikroplast påvirker mennesker og miljø.
\ Book et gratis foredrag om mikroplastiks påvirkning af vores helbred og miljø
Artiklens forfatter, Nanna B. Hartmann, er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 30. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 22.-29. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Nanna B. Hartmann stiller op med foredraget ‘Life in plastic, not so fantastic?’ (på dansk) og kan bookes her.
Er mikroplast farligt eller ej?
Interessen for at undersøge effekter af mikroplast i miljøet – og på mennesker – har været stigende de sidste 10 år, med en nærmest eksplosiv stigning i nye videnskabelige studier de seneste år (se figur herunder).
Det er et forskningsområde, der historisk har sine rødder i havmiljøforskning, men med tiden har der været stigende interesse for også at undersøge forekomster og effekter af mikroplast i blandt andet fødevarer, ferskvand, jord og luft.
Derudover er der det tilbagevendende, og stadig ubesvarede, spørgsmål: Er mikroplast farligt eller ej for os mennesker?
Efter et årti med forskning på området kunne man måske forvente, at vi kunne svare klart ’ja’ eller ’nej’ til dette; at vi havde fået etableret en basal viden og forstod effekterne af mikroplast på miljø og mennesker.
Dog tror jeg, man må nøjes med at sige, at vi er blevet klogere. Vi ved nu blandt andet, at mikroplast i nogle tilfælde kan være skadeligt for små vandlevende organismer, som for som eksempelvis vandlopper og andre dyreplankton.
Det kan eksempelvis være i form af nedsat fødeoptag, nedsat vækst og nedsat reproduktion.
Vi ved til gengæld også, at der i nogle studier ikke ses en effekt (se for eksempel her) eller kun meget begrænset effekt (som for eksempel her).
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
En dråbe i havet eller?
I et metastudie, hvor man har sammenholdt den nuværende viden om biologiske effekter med målte koncentrationer af mikroplast i miljøet, har man fundet, at mikroplast i dag udgør en potentiel risiko i områder svarende til 0,17 procent af Jordens havareal.
Hvis vi fortsætter, som vi gør i dag, estimerer forskerne bag metastudiet, at mikroplast i 2050 vil udgøre en potentiel risiko i områder svarende til 0,52 procent af Jordens havareal, og at dette vil stige yderligere til 1,62 procent i år 2100.
Den slags langsigtede estimater er selvfølgelig behæftet med en del usikkerhed. Og er 0,17-1,62 procent så meget eller lidt? Problematisk eller ’en dråbe i havet’?
Globalt set lyder måske ikke af meget, men der er ikke tale om en jævn fordeling af mikroplast i verdenshavene. Det kan derfor have store konsekvenser for de steder, hvor plasten akkumuleres i meget store mængder.
Her er Middelhavet et eksempel på et område i særlig høj risiko. Det er dog vigtigt at huske på, at pålideligheden af sådanne estimater kun er så god som de data, man kommer ind i beregningsmodellerne.
Mange studier med urealistisk høje mikroplast-koncentrationer
Det bringer os til den schweiziske læge og alkymist Paracelsus, som levede i 1500-tallet, er berømt for sin erkendelse af, at ’giften er i dosis’ (på engelsk: ’the dose makes the poison’).
Det betyder, at selv uskadelige stoffer kan gøre skade, hvis bare koncentrationen er høj nok.
Det er nemt at påvise, at mikroplast i koncentrationer mere end tusinde gange højere end det, vi måler i miljøet, kan have en effekt.
Det siger bare ikke særligt meget om, hvorvidt de koncentrationer, vi møder i det virkelige liv, er farlige for os og for dyr i miljøet.
Mangel på ’miljørealisme’ er en tilbagevendende kritik af mikroplast-studier – herunder ved flere af de vandloppe- og planktonstudier, der fandt effekter som beskrevet ovenfor.
I forhold til effekter på mennesker er der stor usikkerhed omkring vores eksponering for mikroplast (og den endnu mindre nanoplast).
Der kommer hele tiden nye data til – eksempelvis om mikroplast i indendørsluft og frigivelse af nanoplast (det vil sige plastpartikler under 1 µm) fra sutteflasker og tebreve.
Dog er der fortsat analysemæssige udfordringer og begrænsninger, som gør det svært at få tilstrækkelige og pålidelige data for koncentrationer af mikroplast i vores mad og omgivelser.
De målemetoder, vi har til rådighed, er både dyre, langsommelige og uegnede til at måle de mindste plastpartikler (nanoplast).
Samtidig er vores viden om potentielle helbredsmæssige effekter fortsat begrænset. Dette var en af konklusionerne i en europæisk ekspert-rapport fra 2019 – en pointe som gentages i nyere undersøgelser.
For tidligt at afblæse alarmen
Ud fra den data vi har til rådighed her og nu, er der ikke nødvendigvis alarmklokker, der bimler i forhold til negative effekter af mikroplast i miljøet og på mennesker.
Men ’fravær af beviser er ikke bevis for fravær’. Der er derfor fortsat grund til bekymring og adskillige advarselslamper, der blinker.
Her fokuserer jeg på de tre, der blinker mest:
1. Det ‘urealistiske’ kan blive realistisk
En stigende plastproduktion og forbrug giver mere affald og dermed uundgåeligt mere forurening. Det nedbrydes kun ganske langsomt i naturen, og der sker dermed en akkumulering i miljøet.
Det betyder dels, at vi om år (eller årtier) kan nå så høje forekomster af plast og mikroplast, at de effekter, vi lige nu anser som værende urealistiske, pludselig bliver realistiske.
Samtidig betyder det, at hvis vi opdager nye effekter af mikroplast, som viser, at det er mere problematisk end først antaget, er det tæt på umuligt at gøre noget ved problemet, når først plasten er derude.
2. Jo mindre, jo værre?
Noget tyder på, at mindre plastpartikler (nanoplast) kan have mere skadelige virkninger end større mikroplast-partikler (se for eksempel her og her).
Det er noget, der er stor fokus på at undersøge, blandt andet gennem flere større EU finansierede forskningsprojekter.
Bekymringen omkring nanoplast bygger på, at de mindre partikler er mere tilgængelige for optag og transport i organismer og organer, idet de kan gennemtrænge biologiske membraner.
3. Hvad er mikroplasts effekt over tid?
Laboratorietest har indtil nu fokuseret på tests med enkelte organismer over kortere tid. Vi ved langt mindre om, hvilke effekter mikroplast kan have i mere komplekse naturlige systemer over længere tid.
Et nyere hollandsk feltstudie har for eksempel vist, at længere tids eksponering for lave koncentrationer af mikroplast kan påvirke biodiversiteten i et naturligt økosystem.
Vi ved også meget lidt om, hvilke effekter mikroplast har i samspil med andre stressfaktorer som eksempelvis havforsuring og stigende temperaturer.
Her er derfor tre store spørgsmål, vi stadig savner svar på:
- Ud fra et forsigtighedsprincip: Hvordan kan vi mest effektivt bremse udledningen af plastaffald (og dermed mikroplast) til miljøet?
- Er der grund til særlig bekymring når det kommer til nanoplast?
- Hvad er effekterne af mikro- og nanoplast under mere miljørealistiske forhold, koncentrationsniveauer og eksponeringsveje?
Mikroplast er ikke som Pinocchio-kugler…
Kommende studier af mikroplast vil bringe svar på mange af vores spørgsmål. Vi vil dog aldrig kunne konkludere at ‘mikroplast er farligt’ eller ‘mikroplast er ufarligt’.
Det er nemlig vigtigt at forstå, at mikroplast ikke bare er én ting, ligesom slik ikke bare er Pinocchio-kugler.
Der er faktisk nogle typer af mikroplast, som vil være at finde i miljøet som kuglerunde Pinoc… øh, partikler.
Det drejer sig om ’primær mikroplast’, det vil sige mikroplast, som er fremstillet netop med det formål at blive anvendt som mikroplast, i kosmetikprodukter og slibemidler eller som råmateriale (plastgranulater) i plastindustrien.
Når vi finder mikroplast i miljøet, er det dog i et utal af andre former og størrelser. Det kan være fibre, film og fragmenter, som frigives ved slid og nedbrydning af større plastprodukter.
Samtidig er ethvert plastmateriale en kombination af polymerer og anden kemi, herunder tilsætningsstoffer som blødgørere eller farvestoffer.
I stedet for Pinocchio-kugler er resultatet altså noget, som minder mere om udvalget i en kæmpe stor bland-selv slikbutik.
I vores jagt på at forstå effekter af mikroplast på mennesker og miljø er det umuligt at teste uendelige kombinationer af fysisk-kemiske egenskaber, organismer og miljøforhold.
Vores bedste håb er derfor på sigt at finde nogle mekanistiske forklaringer og dermed årsagssammenhænge mellem effekt og eksponering.
Eller sagt på en anden måde: Hvis vi kan forstå, hvilke egenskaber (størrelse, form, kemisk sammensætning) som er afgørende for, om mikroplast gør skade i miljøet, kan denne viden overføres til andre typer af mikroplast med lignende karakteristika.
Denne viden kan samtidig være en hjælp til design af mere miljøvenlige plasttyper i fremtiden.
I boksen herunder kan du læse, hvordan de første ’plast-øer’ blev opdaget, og hvor meget plast de indeholder.
Senere på ugen kommer der mere mikroplast her på siden i form af artiklen: ‘Forsker: Den næste pandemi bliver – måske – forårsaget af plastik’.
Hvis du ikke vil gå glip af den, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
\ Kilder
- Nanna B. Hartmanns profil (DTU)
- ‘Microplastics influence physiological processes, growth and reproduction in the Manila clam, Ruditapes philippinarum’, Environmental Pollution (2022), DOI: 10.1016/j.envpol.2021.118502
- ‘Long-term adverse effects of microplastics on Daphnia magna reproduction and population growth rate at increased water temperature and…’, Science of The Total Environment (2021), DOI: 10.1016/j.scitotenv.2021.147082
- ‘Ingestion and toxicity of microplastics in the freshwater gastropod Lymnaea stagnalis: No microplastic-induced effects alone or in combination with copper’, Chemosphere (2021), DOI: 10.1016/j.chemosphere.2020.128040
- ‘Ingestion and impact of microplastics on arctic Calanus copepods’, Aquatic Toxicology (2021), DOI: 10.1016/j.aquatox.2020.105631
- ‘Risks of floating microplastic in the global ocean’, Environmental Pollution (2020), DOI: 10.1016/j.envpol.2020.115499
- ‘Microplastic exposure studies should be environmentally realistic’, PNAS (2016), DOI: 10.1073/pnas.1606615113
- ‘Simulating human exposure to indoor airborne microplastics using a Breathing Thermal Manikin’, Scientific Reports (2019), DOI: 10.1038/s41598-019-45054-w
- ‘Microplastic release from the degradation of polypropylene feeding bottles during infant formula preparation’, Nature Food (2020), DOI: 10.1038/s43016-020-00171-y
- ‘Plastic Teabags Release Billions of Microparticles and Nanoparticles into Tea’, Environ. Sci. Technol (2019), DOI: 10.1021/acs.est.9b02540
- ‘Impact of Microplastics and Nanoplastics on Human Health’, Nanomaterials (2021), DOI: 10.3390/nano11020496
- ‘Currently monitored microplastics pose negligible ecological risk to the global ocean’, Scientific Report (2020), DOI: 10.1038/s41598-020-79304-z
- ‘Comparative toxic effects of microplastics and nanoplastics on Chlamydomonas reinhardtii: Growth inhibition, oxidative stress, and cell morphology’, Journal of Water Processing Engineer (2021), DOI: 10.1016/j.jwpe.2021.102291
- ‘Ingestion and effects of micro- and nanoplastics in blue mussel (Mytilus edulis) larvae’, Marine Pollution Bulletin (2019), DOI: 10.1016/j.marpolbul.2019.01.069
- ‘Nano- and microplastics affect the composition of freshwater benthic communities in the long term’, Science Advances (2020), DOI: 10.1126/sciadv.aay4054
\ Opdagelsen af flydende plast-øer
De allertidligste videnskabelige beskrivelser af plastforurening i havet er 50 år gamle. Ved disse første undersøgelser fandt man små polystyren-partikler langs Nordamerikas nordøstlige kyst og plaststykker i det vestlige Sargassohav.
I 1997 deltog oceanografen Charles J. Moore i en kapsejlads fra Los Angeles til Honolulu. På vej hjem fik han og hans besætning øje på affald, der flød på havoverfladen i en afsidesliggende del af det nordlige Stillehav.
De var sejlet igennem en gyre (en vinddreven strømhvirvel i havet), og havde opdaget det område, som nu betegnes ’The Great Pacific Garbage Patch’.
Her får havstrømme plast og andet affald til at akkumulere inden for et afgrænset område.
Det er dette fænomen, som (noget misvisende) er blevet betegnet som ’øer af plast’ i havet. En suppe af plast er et mere korrekt billede på situationen, hvor større og mindre stykker plastaffald, flyder rundt i havet.
Læs også: Sandt eller falsk: Plastik-øer i havet findes ikke
Da Charles J. Moore vendte tilbage til ’The Great Pacific Garbage Patch’ to år senere, brugte han net til at opsamle plast og plankton fra havet.
Han fandt i gennemsnit otte stykker plast per m3 med en samlet vægt, som var 2,5 gange højere end den tilsvarende vægt af plankton opsamlet på samme sted.
Efter disse observationer kom der i første omgang fokus på den større og synlige del af plastforurening, men de efterfølgende år blev man i stigende grad opmærksom på den mikroskopiske del af plast forureningen – det, der betegnes som mikroplast.
Vandprøver taget forskellige steder i det nordlige Stillehav har påvist koncentrationer af mikroplast fra <1 helt op til 9.200 mikroplast partikler/m3. Middelkoncentrationer for det nordlige Stillehav er dog overordnet set omkring 0.01-0.1 mikroplast partikler/m3.
\ Bestil et gratis forskerfordrag 2022
Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 30. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 22.-29. april.
Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.
Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes, samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.
Husk: Alle kan bestille en forsker.
Naturvidenskab
Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ‘Obduktion af strandede hvaler giver ny viden om hvalers evolution‘ – læs artiklen ‘Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima‘
Bertil F. Dorch med foredraget ’Mød mig på Cassiopeia: Tycho Brahes Supernova’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?’
Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.
Kasper M. Paasch med foredraget ‘Solcellesystemer og teknologi‘ – læs artiklen ‘Derfor skal solceller ud af skyggen‘
Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’
Tue Hassenkam ’Livets oprindelse – fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv’
Carol Anne Oxborrow med foredraget ‘ASIM: På jagt efter universale mysterier fra Den Internationale Rumstation‘ – læs artiklen ‘Gå i Andreas Mogensens fodspor på jagt efter mystiske kæmpelyn‘
Erik Skovbjerg Rasmussen med foredraget ‘Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen‘ – læs artiklen ‘Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark‘
Jes Henningsen med foredraget ‘Hvor lang tid varer et sekund?‘ – læs artiklen ‘Tiden går – eller gør den?‘
Laura Stidsholt med foredraget ‘Ny teknologi afslører flagermusens dødbringende jagt i mørket‘ – læs artiklen ‘Flagermus er effektive dræbere, fordi de jager med tunnelsyn‘
Kurt Buchmann med foredraget ‘Parasitter i fisk – er de farlige?‘ – læs artiklen ‘Bør vi være bange for parasitter i fisk?‘
Nanna Hartmann med foredraget ‘Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)‘ – læs artiklen ‘Forsker: Fokus på enkelte fund af mikroplastik overskygger et meget større problem‘ og ‘Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)‘
Luca Maurizi med foredraget ‘Microplastics in our daily life‘ – læs artiklen ‘Forsker: Den næste pandemi bliver – måske – forårsaget af plastik‘
Krop og Sundhed
Helle Gerbild med foredraget ‘Fysisk aktivitet kan forebygge og afhjælpe rejsningsproblemer‘ – læs artiklen ‘Rejsningsproblemer? Motion kan være løsningen‘
Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget ‘Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine‘ – læs artiklen ‘Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?‘
Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere’
Mikael Palner med foredraget ‘Can Magic Mushrooms cure disease?‘ – læs artiklen ‘Psykedelisk terapi uden den psykedeliske oplevelse? Forsker forklarer videnskaben bag syretrips‘
Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år’
Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår skal man stoppe livsforlængende behandling? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?’
Thorkild I.A. Sørensen med foredraget ‘Myter på afveje om fedme‘ – læs artiklen ‘Myte på afveje: Hvad kommer fedme af?‘
Jens Høiriis Nielsen med foredraget ‘Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?‘ – læs artiklerne ‘Du bliver, hvad din mor og far har spist‘ og ‘Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?‘
Jens Lykkesfeldt med foredraget ‘C-vitamins betydning for sundhed og sygdom‘ – læs artiklen ‘Holder C-vitamin dine blodkar sunde?‘
Peter Krustrup med foredraget ‘Fodbold som medicin/Football as medicine’ – læs artiklen ‘Fodbold er medicin: Det er tid til at lade patienterne spille med‘
Kenneth Klingenberg Barfod med foredraget ‘Hvad betyder tarmbakterier for vægttab og spiseforstyrrelser som anoreksi?‘ – læs artiklen ‘Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter‘
Hanne Tange med foredraget ‘Interkulturelle kompetencer: Hvorfor, hvad og hvordan?‘ – læs artiklerne ‘Hvor vigtige er internationale studerende for dansk forskning?‘ og ‘Betyder mere engelsk på universiteterne en favorisering af amerikansk forskning?‘
Mark Schram Christensen med foredraget ‘Bevidsthed, hjernen og bevægelse‘ – læs artiklen ‘Er bevidstheden om ens bevægelser nødvendig for at udføre dem?‘
Anette Schnieber med foredraget ‘Cravings: Jeg kan ikke lade være…‘ – læs artiklen ‘Psykologiske strategier kan reducere dine cravings‘
Kultur & Samfund
Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø – et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og ‘Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane‘
Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?’
Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad gør man, hvis man har for mange projekter?’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt’
Martin Klatt med foredraget ‘Grænser under pres. Hvad sker der med det grænseløse Europa?‘ – Læs artiklen ‘Grænser er kommet på mode igen‘
Karl Christian Lammers med foredraget ‘Tyskland efter murens fald’ – læs artiklen ‘5 ting, du skal vide om murens fald‘
Jørgen Mikkelsen med foredraget ‘Rejsen til Tranquebar: Danmarks handel med Kina og Indien i 1700-tallet‘ – læs artiklen ‘Selvmord og skibskapring: Tag med Asiatisk Kompagni på en dramatisk rejse til Indien i 1700-tallet‘
Henriette Lyngstrøm med foredraget ‘Vikingetid i Danmark – arkæologisk set‘ – læs artiklerne ‘Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg‘ og ‘Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen‘
Louise Klinge med foredraget ‘En god skole for alle børn og unge‘ – læs artiklerne ‘Forsker: Sådan kan skolen engagere alle elever‘ og ‘Latter på skolen holder eleverne i stolen‘
Ole B. Jensen med foredragene ‘Dark Design – når byen afviser mennesker gennem design‘ og ‘Det Epidemiske Samfund – hvad COVID-19 gør ved os‘ – læs artiklerne ‘Dark design’ – når byen indrettes til at afvise mennesker‘ og ‘COVID-19 har været ét stort socialt eksperiment: Dette har vi lært om os selv‘
Ulla Koch med foredraget ‘Astrologi og astronomi i Oldtidens Babylon‘ – læs artiklen ‘Vores hjerners evne til mønstergenkendelse gør os modtagelige for overtro og varsler‘
Jesper Boldsen med foredragene ‘Dit efternavn fortæller en historie‘ og ‘Skeletterne beretter: Danmarks befolkning gennem 1000 år‘ – læs artiklen ‘Forskerens Favorit: Et spedalsk skelet åbnede middelalderforskningens øjne‘
