Sommervejret starter tidligere, slutter senere og er varmere, end det har været førhen.
Og det sker samtidig i et tempo, der er hurtigere, end forskere førhen har regnet med, skriver University of British Columbia i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Environmental Research Letters.
Den nye undersøgelse foretaget af forskere fra det canadiske universitet har vist, at den gennemsnitlige sommer mellem troperne og polarcirklerne er blevet hele 6 dage længere for hvert årti mellem år 1990 og 2023.
Det er en stigning fra tidligere forskningsundersøgelser, der løb frem til begyndelsen af 2010’erne, og som viste en stigning på cirka 4 dage per årti.
Andre steder er tallene endnu højere:
- I Sydney i Australien varer sommertemperaturerne nu omkring 130 dage. Det er en stigning fra 80 dage i 1990, hvilket altså svarer til 15 dage mere med sommer per årti.
- Og somrene i Toronto i Canada er forlænget med otte dage per årti.
Forskernes definition af sommer er dog ikke den, man kender fra kalenderen, hvor sommerperioden løber fra juni til august. I stedet talte de rækken af dage hvert år, hvor temperaturen overstiger de historiske forventninger for årets varmeste tid, baseret på klimadata fra 1961–1990.
Resultaterne af undersøgelsen kan have en påvirkning på landbrug, vandforsyning, folkesundhed og energisystemer, da mange af disse er bygget op omkring en antagelse om, hvornår den varme sæson begynder og slutter.
Men det pludselige skift fra vinter til sommer kan også have en negativ effekt på naturen, hvor blomster kan risikere at blomstre, før bestøvere er aktive.
Samtidig kan det føre til, at afgrøder muligvis skal plantes tidligere, ligesom hurtigere og høje temperaturer kan få sne til at smelte og skabe større risiko for oversvømmelser i løbet af foråret.
