Havforskeres bedste tips: Sådan kan du mindske plastikforurening

Står du også tit og stirrer forvildet på supermarkedets hylder for at træffe de mest miljømæssigt bæredygtige valg ud af et overvældende udvalg af tilgængelige produkter?

Du har selvfølgelig taget et genanvendeligt indkøbsnet med, ledt efter produkter, der ikke er pakket ind i plastik, og du har omhyggeligt scannet hylderne for Fairtrade-mærkede produkter som bevis på etisk og ansvarlig produktion.

Alligevel er det er stadig virkelig svært at vide, hvilke varer, der er mest miljøvenlige.

Forskning har belyst omfanget af den udfordring, plastforureningen medfører. Plaststykker, der bruges af mennesker i ganske få minutter, kan tage flere hundrede år for naturen at nedbryde.

Selvom vi ser reduceret brug – og mere genbrug – af engangsplast på nogle områder, stiger den samlede plastproduktion stadig, og engangsplast, der bruges til at pakke mange ting ind, som vi bruger i hverdagen, er fortsat den største forureningssynder.

Afgørende, at vi ændrer adfærd

Det er afgørende, at menneskets adfærd ændres, hvis vi skal reducere vores kollektive plastaftryk.

Foreslåede politiske tiltag, for eksempel ‘udvidet producentansvar‘ – som kræver, at producenterne medregner produkternes miljøomkostninger i deres prissætning – har også til formål at reducere engangsaffald, men det går kun langsomt frem.

Så er det bedst at købe mælk i glas, plast eller karton?

Hvad har det mindste CO₂-aftryk – en væghængt elektrisk håndtørrer eller papirhåndklæder?

Hvad er mest klimavenligt – en tur i bilen for købe ind på det lokale madmarked, eller at få varerne leveret fra et supermarked, hvor råvarerne højst sandsynligt ikke er lokale?

Her er nogle af de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig for at lettere at træffe et valg – og hjælpe vores klode.

Tip nummer 1: Producér mindre affald

Siden anden verdenskrig har de fleste samfund været vidne til konsekvenserne af den ubønhørlige stigning af den enkeltes forbrug. Tænk bare på produkter, der kun bliver brugt en enkelt gang og så smidt ud, eller såkaldt fast fashion – masseproduceret, billigt tøj, der ofte er i så ringe kvalitet, at det kun holder en enkelt sæson.

Den dårlige kvalitet begrænser produkternes levetid. I flere årtier har ingen rigtigt sat spørgsmålstegn ved disse tendenser.

En tilsvarende omfattende adfærdsændring er i dag nødvendig for at sikre, at Jordens ressourcer bliver brugt mere effektivt.

Her er 31 forslag til mere bæredygtige valg, du kan træffe allerede i dag:

Tip nummer 2: Del, lån eller køb brugt

Spar plads og penge og skån miljøet ved at dele med venner, eller find dit lokale Library of Things, et fysisk lager af nyttige husholdningsredskaber, man kan låne i stedet for at købe.

Donér genstande, som du kun bruger lejlighedsvis, og lån af andre, når du har brug for dem, for at give hvert element en længere levetid.

Du får endda ryddet op i dit hjem i processen.

Tip nummer 3: Forlæng dine ejendeles levetid

Spørg dig selv, om du har brug for et nyt køkken eller badeværelse, eller om rengøring af gulvet, vask af vægge og reorganisering af møblerne kan give hjemmet et nyt liv og et opfriskende ‘ansigtsløft’.

Tip nummer 4: Skaf dig af med dit affald på ansvarlig vis

Affald, der smides i offentlige skraldespande, kan falde ud, hvis skraldespandene er overfyldte – eller fjernes af dyr, der leder efter mad.

Tag affald, der kan genbruges, med hjem. Så kan du være sikker på, at de ender det rigtige sted.

Tip nummer 5: Saml affald, mens du hjælper forskningen

Affaldssortering og oprydning på strandene kan registreres ved hjælp af citizen science-Apps som Open Litter Map.

De indsamlede data har været med til at identificere de genstande, som oftest smides væk. Det har i visse lande ført til et forbud mod engangsartikler af plast, såsom mikroperler i kosmetik, sugerør, rørepinde og vatpinde i nogle lande.

Tip nummer 6: Kend din plast

Viden om, hvad plastkoderne betyder, kan hjælpe dig med at træffe valg, der understøtter en cirkulær økonomi.

Redskaber som Recycling Locator fortæller dig, hvor du skal sende materialer, der ikke indgår i den almindelige renovationsløsning.

Undgå desuden plast med plastkode syv, såkaldt ‘Øvrig Plast’, da dette ikke kan genbruges.

Tip nummer 7: Vær opmærksom på ‘greenwashing’

Bæredygtighed sælger – og vilkårlig brug af naturbilleder og ord som ‘naturlig’, ‘miljøvenlig’, ‘biologisk nedbrydelig’ eller ‘komposterbar’ er almindeligt brugt – uanset om det er retvisende eller ej.

Miljømærkning – hvor produkter er certificeret i henhold til forskellige bæredygtighedsstandarder – er afgørende for at forstå præcis, hvad vi køber.

8. Antag ikke, at plast = renlighed

Du behøver ikke at købe plastindpakkede genstande for at beskytte dig selv mod sygdom eller infektion.

Selvom vores tillid til løs frugt og grønt er faldet i løbet af pandemien, lever COVID-19-virussen faktisk meget længere på plast end på mere porøse materialer som papir og bomuld.

Det er både mere sikkert og mere bæredygtigt at købe uemballerede varer og opbevare dem i vaskbare poser.

Tilpas holdning for at understøtte bæredygtighed

Se det store billede – miljøbevidste beslutninger og overvejelser er en kompleks proces, som altid bør omfatte sociale og miljømæssige hensyn.

Selvom det for eksempel ikke er intuitivt, er en engangspapirpose ikke nødvendigvis mere bæredygtig end en engangsplastikpose, afhængigt af hvilke ressourcer der bruges til at producere den.

Brug redskaber som eksempelvis en CO₂-aftryksberegner eller de seneste råd om, hvordan du minimerer klimaeffekten af de fødevarer, du køber, for at træffe de bedst mulige valg.

Og prøv at være en god forfader. Ved at tage højde for ‘intergenerational equity‘ – det vil sige at tage ansvar for beslutninger, der vil påvirke fremtidige generationer – kan vi træffe beslutninger, der reducerer den fremtidige ødelæggelse og nedbrydning af miljøet.

Ved at inddrage unge i de miljømæssige beslutninger gør vi dem i stand til at leve ansvarligt nærmest uden at tænke over det; ligesom når vi bruger sikkerhedsselen i bilen, når vi kører

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.