Kun en tåbe frygter ikke havet!
Det gamle ordsprog har været aktuelt i alle de tusinder af år, mennesker har begivet sig ud til søs.
Heldigvis har teknologiske og videnskabelige landvindinger gjort det mere sikkert undervejs.
En af de landvindinger er barometret.
Det kan vise ændringer i lufttrykket, hvilket kan betyde skift i vejret – og for eksempel advare om, at man kan være på vej ind i et stormfuldt lavtryk.
Først i 1844 blev det mekaniske barometer opfundet.
Indtil da fandtes kun kviksølv-barometret, som blev brugt på land. Det var ikke et instrument, kaptajner ville have med til søs, da det både var dyrt og indeholdt giftig kviksølv, der er svært at håndtere ude på bølgerne.
»Vi ved, at det først var efter 1844, hvor aneroidbarometret (det mekaniske barometer, red.) blev opfundet, at det blev almindeligt at se barometre på skibe,« fortæller Martin Stendel, klimaforsker ved DMI.
Derfor blev forskere fra DMI og Rigsarkivet temmelig overraskede, da de opdagede, at sømændene på det danske handelsskib Kronprindsessen systematisk registrerede lufttryk i deres skibsjournal allerede i 1822 - flere årtier før opfindelsen af det mekaniske barometer.
»Det her er ultimativt de ældste danske barometermålinger, vi har fundet til søs. Og for at være helt ærlig tror jeg ikke, at man kommer til at finde tidligere eksempler.«
Forklaringen kan kun ifølge forskerne være én ting: Kaptajnen eller styrmanden havde valgt at medbringe et kviksølvbarometer, selvom de vidste, at det indeholder kviksølv, som er giftigt.
Det skånede dog ikke mandskabet på Kronprindsessen fra at løbe ind i seriøse vejrproblemer under dets odyssé fra Danmark til Kina og tilbage igen.
104 høns, 14 aber og en kaptajn overbord
Det er forskernes held, at besætningen på Kronprindsessen medbragte det farlige kviksølv-barometer på deres returrejse til Kina.
For i skibets optegnelser kan man lære en masse.
Blandt andet kan man se, at de på et tidspunkt 80 sømil fra Port Elizabeth i Sydafrika måler et usædvanligt lavt lufttryk – og derefter beskriver, at det ikke lykkedes dem at undslippe et subtropisk uvejr:
‘En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore hønsehuse med 105 høns og 14 aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig.’
Ved hjælp af rejsebeskrivelserne kan man dermed se sort på hvidt, at sømændene målte rigtigt på barometret, for sådan et uvejr passer sammen med det lavtryk, de målte.
Også en senere rejsebeskrivelse fra en af drengene ombord viser, at selvom de så småt begyndte at tage den nyeste meteorologiske videnskab til sig, satte de stadig deres lid til gamle sømandstricks mod vind og vejr – nemlig da de så en skypumpe:
Vi skarpladte straks en kanon for at skyde i den (skypumpen, red.), dersom den havde nærmet sig os, som siges brister den.
De håbede altså på, at ved at skyde mod skypumpen kunne man skabe en trykbølge, der fik den til at forsvinde.
Millioner af siders journaler
Det er ikke helt tilfældigt, at DMI og Rigsarkivet falder over en gammel skibsjournal fra 1820’erne.
Kronprindsessens logbog er nemlig blot én af over 31.000 skibsjournaler, som de to Rigsarkivet og DMI har fået penge fra A.P. Møller Fonden til at scanne, oversætte og samle data fra.
»Vi har en ambition om, at Rigsarkivet kan bruges af flere faggrupper end historikere og slægtsforskere, så der blev nedsat en taskforce, som skulle kigge efter materiale, der kunne være relevant for andre forskere,« fortæller Adam Jon Kronegh, arkivar på Rigsarkivet.
En af de forskere er Martin Stendel fra DMI, der selv har arbejdet for at bringe historiske kilder i spil for at lave bedre og mere præcise klimamodeller med et større datagrundlag.
»Jo mere historisk vejrdata, vi har, desto bedre kan vi lave klima- og vejrmodeller og sammenligne vejret i dag mere præcist med vejret historisk. Er denne såkaldte klimasensitivitet korrekt, kan vi lave mere præcise udsagn om fremtidens klima,« siger han.
Hvem besluttede at have et barometer ombord?
Når man bladrer i Kronprindsessens skibsjournal, er man slet ikke i tvivl om, at der har været et barometer ombord, for på hver eneste side er der udførlige optegnelser over lufttrykket.
Der er heller ingen tvivl om, at det var et kviksølvbarometer, de havde ombord, eftersom det mere sikre og kviksølvfri alternativ, aneroidbarometret, først blev opfundet et par årtier senere.
»På det tidspunkt var det almindeligt at se kviksølvbarometre i kyst- og havnebyer,« forklarer Martin Stendel, der i årtier er dykket ned i historisk vejrdata.
»Men man vidste udmærket, at kviksølv var giftigt, så man turde ikke have det med på skibe, hvor det gyngede og var svært at håndtere. Så man stolede på sin forståelse af vindretning og -styrke til at forudsige uvejr.«
Derfor er der trods den store begejstring også noget ved Kronprindsessen-opdagelsen, som »irriterer« Adam Jon Kronegh:
\ Hvordan fungerer et barometer?
Et barometer måler lufttryk.
Kviksølvbarometret blev opfundet i 1643 af fysiker Evangelista Torricelli i 1643. Her placeres kviksølv i en glasbeholder, der er lukket i toppen og åben i bunden, hvor der er placeret kviksølv i en cirkulær skål, der omgiver røret.
Når lufttrykket stiger, bliver kviksølvet presset længere op i røret, og på den måde kan man måle lufttrykket på, hvor langt kviksølvet er trængt op i røret.
I 1844 opfandt den franske videnskabsmand Lucien Vidi aneroid-barometret, der er mere sikkert og præcist. Her har man et forseglet kammer, der udvider sig og trækker sig sammen afhængig af lufttrykket udenfor.
Det er koblet til en mekanisk cirkulært display med viser, der bevæger sig efter, hvor udvidet kammeret er. Løsningen er både billigere og mere sikker, eftersom kviksølv er giftigt, så derfor erstattede aneroid-barometret med tiden kviksølvbarometret.
I øvrigt brugte Toricellis første prototype vand i stedet for kviksølv. Men eftersom vand er 14 gange lettere, krævede det meget større mængder. Hans første barometer var derfor ti meter højt og rakte over taget på hans hus - hvilket fik hans naboer til at spekulere i hekseri.
Kilde: Pressemeddelelse fra Rigsarkivet
»Vi kan ikke finde ud af, hvorfor kaptajnen valgte at medbringe det her risikable og sikkert også lidt ‘mystiske’ instrument,« siger han.
»Kronprindsessen, der sejlede til Kina, var en del af Asiatisk Kompagni, som vi har mange optegnelser fra. Men ingen andre af deres skibe brugte kviksølvbarometer her før eller efter. Så hvor fik kaptajnen eller styrmanden idéen fra?« spørger han uden at kunne give et svar.
Han påpeger, at Kronprindsessen var et handelsskib – en såkaldt kinafarer – i modsætning til for eksempel forskningsskibet HMS Beagle, som Charles Darwin sejlede med et årti senere, og som også havde et kviksølvbarometer ombord til at lave videnskabelige målinger.
Gå selv på opdagelse i journalerne
Ifølge Adam Jon Kronegh og Martin Stendel gemmer der sig et væld af vilde historier i de i alt 1,6 millioner digitaliserede sider fra skibsjournaler.
Blandt andet kunne forskerne allerede i 2023 afsløre søhelten Tordenskjolds ‘playliste’ – i form af et nedskriblet nodeark fra hans skib – som de havde opdaget i forbindelse med ROPEWALK, som det igangværende projekt hedder.
Derudover har de indsamlet skibsjournalers beskrivelser af temperaturer, før der fandtes termometre ombord, blandt andet fra en historisk kold vinter i 1684, som beskrives af søfolk med adjektiver som ‘gruelig’, ‘klingende’ og ‘umenneskelig’.
De forventer dog også, at amatørhistorikere og slægtsforskere vil komme med en masse ny viden, som Rigsarkivet og DMI ikke selv har opdaget endnu.
1,3 millioner sider er nemlig allerede online og mulige at gå på opdagelse i – ikke mindst Kronprindsessens journal.
