Noget af det mest irriterende ved at være syg eller have allergi er den løbende og tilstoppede næse. Det er næsten helt umuligt at trække vejret gennem næseborene.
Men selv når du ikke er syg, har du måske lagt mærke til, at det kun er det ene næsebor, der rigtig lader luften komme ind, når du tager en dyb indånding.
Før du går i panik og tror, at du er ved at blive syg, skal du vide, at det faktisk er en helt normal kropslig proces.
Flere gange om dagen, uden at vi overhovedet bemærker det, skifter næseborene naturligt mellem, hvilket næsebor der er mest åbent for luftgennemstrømning.
Denne proces kaldes næsecyklussen, og den spiller en vigtig rolle i næsens sundhed.
To centrale aspekter ved næsecyklussen
Kroppen skifter faktisk det dominerende næsebor så ofte som hver anden time, mens vi er vågne.
Dette skift sker mindre hyppigt, når vi sover, fordi vejrtrækningen bliver langsommere, og mængden af luft, der strømmer ind og ud af kroppen, bliver mindre.
Der er to centrale aspekter ved næsecyklussen: Næsen bliver stoppet til, og så løsner tilstopningen sig.
I løbet af tilstopningsfasen vil det ene næsebor have nedsat luftgennemstrømning, mens det modsatte næsebor vil være åbent, så mere luft kan passere igennem det.
Den ikke-tilstoppede fase belaster faktisk det åbne næsebor, fordi luften tørrer næseboret ud og bringer det i kontakt med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Derfor er det vigtigt, at det ikke kun går ud over det det dominerende næsebor, men at de skiftes om at bære læsset.
Denne vekslende cyklus er automatisk og reguleres ubevidst af hypothalamus i hjernen.
En del mennesker har dog ingen næsecyklus, for eksempel personer med en forstyrrelse i hypothalamus.
Der er også noget, som tyder på, at det venstre næsebor kan være mere dominerende, især hos højrehåndede.
Studier af vejrtrækning gennem næsen peger endda på, at kroppen er mere vågen eller stresset, når det højre næsebor er dominerende.
Når det venstre næsebor tager over, er kroppen i en mere afslappet tilstand.
Første forsvarslinje
Næsecyklussen er vigtig af flere grunde.
Først og fremmest beskytter den næsens og luftvejssystemets slimhinder.
Mindst 12.000 liter luft passerer gennem slimhinderne hver dag, hvilket gør næsen til et vigtigt første forsvarslinje mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Det reducerer risikoen for skader og gør det også lettere for næsepassagen at beskytte mod patogener, at næseborene på skift tager en tørn.
Næsen har også brug for at hvile og reparere sig selv. Luftens passage udtørrer den, så uden tid til at komme sig kan det blive lettere for mikroorganismer og betændelsestilstande at forårsage skade.
En del af tilstopningsprocessen indebærer også øget blodgennemstrømning til næsens blodkar.
Det sikrer, at næseborene bliver fugtet ordentligt både til reparation og restitution, og så luften bliver varmet op og fugtet, når den passerer gennem næseboret.
Næsecyklussens funktion
En række faktorer kan påvirke næsecyklussens normale funktion.
Luftvejssygdomme som forkølelse og influenza fører til øget slimproduktion. Det begrænser, hvor let næsepassagerne kan skifte mellem at være mest åbne.
Allergener som pollen eller husstøvmider kan forårsage kraftig betændelse i næsens væv, hvilket igen hæmmer næsecyklussens normale funktion.
Visse lægemidler, for eksempel mod forhøjet blodtryk, kan også irritere næsens slimhinde. Det skyldes, at disse lægemidler påvirker blodkarrene i hele kroppen, også dem i næsen.
Overforbrug af lægemidler til lokal behandling af tilstoppet næse i mere end fem dage ad gangen, kan forårsage rhinitis medicamentosa (medicinsk snue), som er kronisk tæthed i næsen forårsaget af overforbrug af næsespray
Den pludselige hævelse i næseborets væv påvirker næsecyklussen.
Hos andre er det strukturelle problemer, der forstyrrer næsecyklussen.
Næsepolypper, som findes hos op til 4 procent af befolkningen, er udvækster i næseslimhinden, som som regel opstår i begge næsebor.
Polypperne begrænser, hvor let luften kan passere gennem næseborene, hvilket gør næsecyklussen mindre effektiv og efterlader begge næsebor med en konstant følelse af at være tilstoppede.
En skæv næseskillevæg, hvor brusk- og knoglepladen mellem næseborene sidder skævt, kan også få det til at føles som om, næseborene konstant er tilstoppede eller blokerede. Det kræver ofte en operation at forbedre vejrtrækningen og søvnkvaliteten.
Selv at ligge i sengen eller sidde foroverbøjet kan påvirke næsecyklussen. Når du ligger ned, samler blodet sig i vævet i næsen.
Problemer og lindring
Tyngdekraften får indholdet i bihulerne til at bevæge sig ned i det næsebor, der vender mod puden.
Det kan blokere det ene næsebor, gøre det sværere at trække vejret og forhindre næsecyklussen i at fungere normalt.
Hvis du kæmper med tilstoppede næsebor, er infektioner som forkølelse og influenza som regel den mest almindelige årsag. Det kan tage op til to uger, før tilstopningen forsvinder.
Bihulebetændelse, hvor bihulerne bliver inficerede, kan vare i op til fire uger.
Pollenallergi kan også ofte være årsag til en unormal næsecyklus. Dette symptom kan vare i flere uger, afhængigt af hvilket allergen du reagerer på. Regelmæssig brug af antihistaminer i høfebersæsonen kan hjælpe med at mindske symptomerne og lette tilstopningen.
Men hvis du oplever, at det ene næsebor er vedvarende tilstoppet i mere end to uger, er det som regel en god idé at få det undersøgt, især hvis der flyder slim fra næsen, eller hvis sekretet ikke ser normalt ud.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
