Vitamin D, er blevet hyldet som et mirakelmiddel mod alt fra kræft og diabetes, til barnløshed og depression.
Indtil for nylig troede forskere ellers, at vitaminet kun var involveret i opbygningen af knogler og muskler, men det har den seneste tids forskning vendt op og ned på.
Det har dog ikke gjort, at forskere er blevet enige om D-vitamins mange fortræffeligheder – tværtimod.
På baggrund af de nye forskningsresultater anbefaler nogle forskere nemlig, at man spiser en dosis D-vitamintilskud, mens andre mener, at man bør holde sig langt væk fra vitaminpilleglasset.
\ Læs mere
»Raske behøver ikke vitamintilskud«
Professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Klinisk og Forebyggende Ernæring på Københavns Universitet er en af dem, som generelt mener, at der ikke er nogen grund til, at raske mennesker spiser vitamintilskud.
»For at få D-vitamin nok skal man blot spise et stykke med laks om dagen og ellers sørge for at få noget sollys. Hvis man derimod spiser kosttilskud med vitamin D og får for meget af det, som man eksempelvis så hos nogle børn, der i 2016 fik D-vitamindråber med alt for meget D-vitamin, begynder hjertet, leveren og nyrerne at tilkalke, og det er meget farligt,« siger hun.
Susanne Gjedsted Bügel er en af Danmarks førende vitaminforskere og har tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk med at aflive 10 myter omkring vitaminer.
Denne artikel er en del af en artikelserie om alle de forskellige vitaminer.
\ D-vitamin kommer i fem former
D-vitamin findes i fem former – D1, D2, D3, D4 og D5 – hvoraf vitamin D2 og vitamin D3 er de mest relevante for vores helbred.
- D2-vitamin findes i planter, hvor især champignoner er sprængfyldt med vitaminet, hvis champignonerne, vel at mærke, at blevet belyst under væksten.
- D3-vitamin syntetiserer vi selv i huden, når vi bliver udsat for sollys, men ellers kan man få det i lever, æggeblommer, kaviar og fed fisk som sardiner, laks, makrel og tun.
D-vitamin opbygger knoglerne
Lad os starte med det, som forskerne trods alt er enige om.
D-vitamin spiller først og fremmest en rolle i udviklingen af knoglerne.
\ Læs mere
Når vi eksempelvis drikker mælk, indtager vi en masse calcium, som kroppen skal bruge til at opbygge et stærkt skelet.
Men kroppen kan ikke optage calciummet over tarmvæggen uden et bestemt protein, og D-vitamin aktiverer de gener, som laver netop det protein.
Det vil sige, at hvis vi mangler D-vitamin, kommer vi også til at mangle proteinet, og derved kan vi ikke optage calcium til opbygning af knoglerne, uanset hvor meget mælk vi drikker.
Børn har behov for meget D-vitamin
Foruden at sikre, at calcium bliver optaget i kroppen, sørger D-vitamin også for, at calcium bliver inkorporeret i knoglerne.
Det gør D-vitamin ved at aktivere nogle celler, der hedder osteoklaster, som er vigtige for at nedbryde knogler, så nyt knoglevæv kan blive dannet.
Mangel på D-vitamin – enten ved fejlernæring eller ved en genetisk sygdom – kan derfor lede til svage knogler i form af knogleskørhed.
\ Læs mere
Blandt børn og babyer kan mangel på vitamin D desuden lede til bløde knogler, der lettere bliver deforme. Tilstanden hedder engelsk syge.
»Det er derfor vigtigt, at specielt børn og babyer får den nødvendige mængde D-vitamin, da deres knogler skal bruge en masse calcium for at vokse og blive stærke,« forklarer Susanne Gjedsted Bügel.
Susanne Gjedsted Bügel fortæller, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under to år får D-vitamin som dråber eller som tabletter, fra de er halvandet.
\ Om engelsk syge
Sygdommen, der skyldes mangel på D-vitamin, har sit navn fra London, hvor den var udbredt i det 20. århundrede. Årsagen var, at husene var bygget så tæt, at mange gravide kvinder og børn ikke fik sollys nok til at danne tilstrækkelige mængder D-vitamin i kroppen. Resultatet blev, at mange børn udviklede bløde knogler og misdannelser.
Vitamin kommer fra solen, fed fisk og champignoner
D-vitamin får vi hovedsageligt to steder fra.
- Solens stråler danner D-vitamin i huden.
- Nogle fødevarer, eksempelvis fed fisk og champignoner, indeholder D-vitamin.
Taler vi om D-vitamin fra solen af, skal man faktisk ikke bruge mere end to gange en halv times sol på arme, ben og i ansigtet om ugen for at få dækket sit D-vitamin-behov.
Det gælder dog kun i sommerhalvåret, da Solen ligger for lavt på himlen i vinterhalvåret, til at de rigtige bølgelængder kan ramme huden og danne D-vitamin på den måde.
Man kan ikke spare D-vitamin op
Det betyder dog ikke, at vi får overdosis af D-vitamin om sommeren, eller at vi kan spare D-vitamin nok op til at klare os gennem hele vinteren.
I vinterhalvåret er det derfor en god idé at spise fed fisk, eksempelvis laks. Kunstig sol i form af eksempelvis lysterapi kan også booste kroppens D-vitaminproduktion i de mørke måneder.
»Der skal ikke mere end en laksemad eller lignende om dagen til at få dækket sit behov. Før i tiden var det i Danmark ikke et problem at få D-vitamin nok, fordi vi tidligere spiste rigtig meget fisk. Det gør vi ikke i dag, og derfor er vi nødt til at tænke over, om vi får dækket vores behov,« siger Susanne Gjedsted Bügel.
Et ekspertpanel anbefalede i 2017 desuden, at vi i Danmark putter D-vitamin i udvalgte fødevarer, så danskerne på den måde bliver sikret tilstrækkeligt med D-vitamin, når vintermørket lægger sig over landet.
Forskere har testet hypotesen på 200 danske familier og fundet ud af, at tiltaget rent faktisk ville virke og bringe danskernes D-vitaminniveauer op på det anbefalede.
\ Læs om vitaminerne
Denne artikel er en del af en artikelserie om alle de forskellige vitaminer:
- A-vitamin: Derfor er den helt rette mængde essentiel
- B-vitamin: Derfor skal du have B1, B3, B12 og fem andre B’er
- Nej, C-vitamin hjælper ikke på forkølelse
- D-vitamin: Det ved vi om effekt, mangel og tilskud
- E-vitamin er den vigtigste antioxidant, men pas på med kosttilskud
- K-vitamin førte til dansk Nobelpris
D-vitamin booster immunforsvaret
D-vitamins rolle i opbygningen af knoglerne er ganske veldokumenteret, men derudover findes der D-vitamin-receptorer på næsten samtlige af kroppens celler.
Det vil sige, at D-vitamin har en indflydelse på alle kroppens celler – spørgsmålet er så bare hvilken?
Det spørgsmål har forskere forsøgt at besvare det seneste årti, og det er der kommet rigtig mange forskningsresultater ud af, hvor nogle samler forskere, mens andre deler dem.
Blandt andet har dansk forskning peget på, at D-vitamin spiller en rolle i immunforsvaret.
Det danske forskningsresultat viser, at immunforsvarets T-celler, der destruerer fremmedlegemer, ikke bliver aktiveret, hvis der ikke er D-vitamin til stede, og immunforsvaret kan derfor ikke fungere så godt, som det skal.
Opdagelsen fik forskeren bag det, professor og institutleder Carsten Geisler fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, til med det samme at begynde at tage D-vitamintilskud selv.
Carsten Geisler har også lavet en undersøgelse, der viser, at D-vitamintilskud kan bekæmpe tuberkulose, som er en af verdens største dræbere med to millioner årlige liv på samvittigheden.
Andre studier peger dog på, at det ikke gavner immunforsvaret at spise D-vitamintilskud. Blandt andet har et studie fra USA og New Zealand vist, at D-vitamin ikke hjælper på risikoen for at blive forkølet.
»Dette forskningsområde blev ansporet af en teori om, at det stigende antal tilfælde af infektionssygdomme i vinterhalvåret måske skyldes en generel D-vitaminmangel, og immunforsvaret derfor har sværere ved at få has på infektioner. Det er dog ikke helt klarlagt endnu,« forklarer Susanne Gjedsted Bügel.
Mangel på D-vitamin kan lede til dødelige sygdomme
D-vitamin er også blevet kædet sammen med risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Blandt andet har et dansk studie vist, at danskere med D-vitaminmangel har højere risiko for at udvikle type 2-diabetes.
Forskningsresultatet bygger på to helbredsundersøgelser af 4.296 mænd og kvinder i alderen 30 til 60 år.
En anden dansk undersøgelse har desuden vist, at D-vitamin kan nedbringe blodtrykket blandt patienter, hvor blodtrykket er forhøjet.
En helt tredje dansk undersøgelse har fundet en sammenhæng mellem for lave niveauer af D-vitamin i blodet og risikoen for at få en hjertesygdom, eksempelvis blodpropper i hjertet, forsnævring af kranspulsårerne med mere.
Meget peger altså på, at det kan være en god idé at spise D-vitamin for at modvirke hjerte-kar-sygdomme, men man skal samtidig passe på, at man ikke får for meget, så det er en dårlig idé at spise D-vitaminpiller som bolcher.
Et fjerde dansk studie peger nemlig på, at for meget D-vitamin i blodet også kan lede til blodpropper i hjertet.
Mange gavnlige effekter af D-vitamin
Kigger vi videre på D-vitamins mange fortræffeligheder, har D-vitaminforskning vist, at:
- D-vitamintilskud kan forlænge livet for ældre kvinder.
- D-vitaminmangel måske kan give psykoser, og for lidt D-vitamin kan også lede til andre psykiske sygdomme og måske være årsagen til vinterdepression.
- D-vitamintilskud til gravide kan forebygge udviklingen af astma blandt børn. Hos mænd kan det forbedre sædkvaliteten.
- D-vitamin kan også reducere risikoen for kræft.
Forskere er uenige om kosttilskud med D-vitamin
Med alle de positive virkninger af D-vitaminer burde man tro, at alle forskere klappede begejstret i hænderne.
Det er dog langt fra sagen, for forskere er delt i to lejre.
- Nogle forskere mener, at D-vitamins positive virkninger efterhånden er så veldokumenterede, at vi i en rasende fart skal sikre os, at danskerne, der ellers er i næsten kronisk underskud af D-vitaminer om vinteren, får nok gennem en berigelse af kosten.
- Andre forskere mener dog, at hele hypen omkring D-vitamin er er snedigt spinarbejde fra vitamin-industrien, og at effekterne af vitaminet slet, slet ikke er undersøgt grundigt nok endnu.
En af disse forskere er professor ved King College London, Tim Spector.
Tidligere var Tim Spector en af de store fortalere for D-vitamintilskud, men han har sidenhen ændret holdning.
Tim Spector har forklaret i en tidligere artikel, hvordan han nu tror, at hele hypen omkring D-vitamin er foranlediget af en vitamintilskudsbranche, der tjener styrtende med penge på, at folk tror, at D-vitamin er et mirakelmiddel mod en masse sygdomme.
Susanne Gjedsted Bügel mener også, at der er en skævvridning i den opmærksomhed, som D-vitamin er løbet med det seneste årti.
»Nogen har været rigtig gode til at fortælle en historie om, at der er et problem med D-vitaminmangel, som vi skal have løst. Jeg kan sagtens pege på andre vitaminer, som burde få lige så meget opmærksomhed,« siger hun.
Vitamin-hype koster samfundet dyrt
Andre forskere mener også, at hypen omkring D-vitamin er blevet for meget.
Blandt andet koster det samfundet årligt omkring 60 millioner kroner, at læger analyserer blodprøver for at finde ud af, om deres patienter lider af D-vitaminmangel.
Det sker, på trods af at der ifølge mange forskere ikke er tilstrækkelig evidens for, at D-vitaminmangel kan lede til alle de lidelser, som de førnævnte forskningsresultater hævder.
Problemet er ofte, at undersøgelserne ikke er kontrollerede studier, hvor forskere har givet én gruppe deltagere D-vitamin og en anden gruppe et placebo og efterfølgende sammenlignet dem. I stedet har de ofte fundet sammenhænge i registerundersøgelser.
Nogle af D-vitamin-anbefalingerne har også vist sig at være decideret farlige. Det drejer sig blandt andet om anbefalingen omkring D-vitamintilskud mod knogleskørhed, der har vist sig at have en decideret skadelig effekt på nogle patienter.
Da EU hævede anbefalinger til det daglige indtag af D-vitamin, var forskere da også uenige, om hvorvidt vi skulle gøre det samme i Danmark. Nogle forskere sagde blankt nej, mens andre synes, at det var en god idé.
Det bedste råd er at spise en varieret kost
Når nu end ikke forskerne kan blive enige, når det gælder D-vitaminkosttilskud, kan det være svært som forbruger at vide, om man skal tage det eller ej.
Susanne Gjedsted Bügel er generelt ikke fortaler for vitamintilskud, men anbefaler en varieret kost, der dækker behovet for ikke bare D-vitamin, men også alle de andre vitaminer.
Til at starte med skal der dog ifølge forskeren flere penge til forskningen, så vi kan finde ud af, hvad der er hoved og hale i det hele.
»Mange har den misforståede opfattelse, at vi ved, hvad vi skal bruge af D-vitamin, og hvad der sker, hvis vi ikke får det. Det er ikke rigtigt. Vi kender til de egentlige mangeltilstande, hvor folk slet ikke får nok. Der, hvor vi ikke ved nok, er, når det gælder D-vitamins funktion, og hvad det optimale indtag er for den enkelte. Til trods for at vi har nogle officielle anbefalinger på området, er det i bedste fald kun et kvalificeret gæt,« siger Susanne Gjedsted Bügel.
