Skønhedstrend uden for kontrol: Peptider, som skydes ind under huden med kanyle

Peptider, der sprøjtes ind med kanyle, er på kort tid blevet en markant trend i skønhedsindustrien.

På de sociale medier bliver de markedsført som midler til at reparere huden, stimulere kollagenproduktionen og skabe 'cellulær foryngelse'.

De kan købes online gennem udenlandske forhandlere, selvom mange af dem ikke er reguleret i Australien.

Men hvad indeholder de egentlig? Og er de sikre at bruge?

Tidligere i år blev tre personer i USA idømt bøder på flere tusinde dollars for deres rolle i at give peptid-injektioner til to kvinder ved en anti‑ageing‑festival i Las Vegas.

Kvinderne blev efterfølgende kritisk syge, og myndighederne kunne hverken fastslå årsagen eller præcis, hvad injektionerne indeholdt.

Erfaringer fra vores samarbejde med Steroid QNECT, som er en hotline, hvor man anonymt kan søge rådgivning om præstationsfremmende stoffer, viser, at peptider allerede bliver injiceret i Australien.

Lovgivningen halter dog efter udviklingen. Samtidig mangler vi stadig solid dokumentation for, om peptidernes anti‑ageing‑påstande holder, og om de i det hele taget er sikre for mennesker.

Efterligner naturlige funktioner

Peptider er korte kæder af aminosyrer, som udgør proteinerne i kroppen. De fungerer som signalstoffer og spiller en central rolle i en lang række biologiske processer, blandt andet reparation og heling af huden og dæmpe inflammation.

Kroppen producerer selv peptider, men der fremstilles også syntetiske varianter, som skal efterligne eller forstærke de naturlige funktioner.

En del peptider har veldokumenterede medicinske anvendelser. For eksempel er lægemidler baseret på GLP-1 (glukagonlignende peptid-1, som for eksempel semaglutid) godkendt til behandling af diabetes og vægtregulering, som blandt andet Ozempic og Wegovy.

Disse lægemidlers effekt er solidt underbygget af kliniske studier.

Men samtidig bliver et stigende antal peptider markedsført til kosmetiske og anti‑ageing‑formål uden godkendelse fra de australske sundhedsmyndigheder.

Peptider som GHK-Cu, BPC-157 og TB-500 bliver solgt online med løfter om øget kollagenproduktion, hurtigere heling af huden, færre rynker og endda at 'vende' den biologiske aldring.

Svært at håndhæve regler

Peptider til indsprøjtning, der er underlagt regulering, betegnes som receptpligtige lægemidler.

Det betyder, at de kun bør bruges efter aftale med en sundhedsprofessionel og til et klart medicinsk formål.

De australske myndigheder har allerede udstedt bøder til en række virksomheder, der ulovligt har markedsført slanke-injektioner direkte til forbrugere.

Samtidig er en række syntetiske peptider, som endnu ikke er godkendt til brug på mennesker (som for eksempel BPC‑157) klassificeret som receptpligtige og potentielt skadelige stoffer.

For at omgå reglerne bliver mange af produkterne solgt online som 'forskningskemikalier' og mærket med »Ikke godkendt til menneskebrug«.

I praksis er de dog ofte pakket, doseret og markedsført på en måde, der tydeligt er rettet mod menneskelig anvendelse.

Onlineforhandlere stiller typisk kun minimale krav til dokumentation for alder eller identitet og lover hurtig levering og høj renhed, for eksempel »99 procent testet«.

Dermed opstår et parallelt marked uden for sundhedsfaglig kontrol og regulering.

Selvom det kan medføre bøder eller andre sanktioner at importere eller besidde receptpligtige peptider uden tilladelse, er håndhævelsen vanskelig i et globalt, digitalt marked.

Samtidig er brugen af injektioner blevet mere almindelig og mindre stigmatiseret – især inden for kosmetik og wellness.

Mange kosmetiske behandlinger, som for eksempel botox og fillers, bruger også receptpligtige stoffer, men bliver ofte tilbudt med begrænset lægetilsyn.

I takt med at injektioner er blevet mere almindelige, og brugen af blandt andet steroider er steget, åbnes der også op for mere eksperimenterende behandlinger som peptider.

Begrænset dokumentation

For mange af de peptider, der bliver markedsført til anti‑ageing og hudpleje, er der stadig kun begrænset dokumentation fra studier på mennesker.

Påstande om, at peptider som GHK‑Cu, BPC‑157 og TB‑500 kan bidrage til vævsfornyelse, reparation og dæmpning af inflammation, bygger primært på et mindre antal laboratoriestudier udført i celler eller på dyr, ikke på mennesker.

Der findes for eksempel en vis, men begrænset, evidens for, at GHK‑Cu kan spille en rolle i kollagenproduktion og sårheling hos mus, men disse resultater er endnu ikke bekræftet hos mennesker.

Tilsvarende tyder en del studier på, at BPC‑157 kan fremme dannelsen af nye blodkar, reducere inflammation og understøtte vævsheling hos rotter.

Dokumentationen fra studier på mennesker er dog yderst begrænset. Kun tre små studier har set på BPC‑157, og de var metodisk svage og manglede kontrolgrupper til at sammenligne effekterne (for eksempel forbedring af knæsmerter). Der findes ingen større kliniske forsøg. Derfor er både sikkerhed og effekt hos mennesker fortsat usikre.

Der tegner sig et billede:

• Evidensmængden stammer primært fra dyreforsøg.
• Studier på mennesker, hvor de findes, er små og kortvarige.
• Der mangler solide, kontrollerede forsøg, som afspejler reel brug, herunder kombinationer, højere doser og længerevarende behandling.

På nuværende tidspunkt er der derfor ikke tilstrækkelig solid dokumentation til at understøtte de mange anti‑ageing‑påstande om peptider.

Og så er der en række risici:

For det første er der spørgsmålet om produktets kvalitet. Uregulerede peptider kan være fejlmærkede, forurenede eller forkert doserede – et problem, der allerede er dokumenteret i beslægtede markeder som forfalskede steroider.

For det andet er der biologiske risici. Peptider, som påvirker vækst, heling eller hormonelle processer, kan også sætte gang i uønskede mekanismer. I teorien kan det blandt andet betyde, at eksisterende tumorer vokser, eller at kroppens hormonbalance forstyrres.

Denne kræftrisiko kan øges yderligere af forekomsten af tungmetaller i illegale præstationsfremmende stoffer.

For det tredje er selve indsprøjtningen forbundet med risiko for for eksempel infektioner, bylder og vævsskader, især hvis det sker uden steril teknik.

Hos Steroid QNECT oplever man allerede, at mennesker søger rådgivning efter at have brugt peptider købt online, ofte uden at vide præcist, hvad de har taget, hvor meget, eller hvad de kan forvente. I nogle tilfælde ligger doserne langt over det, der er undersøgt i kliniske studier.

Der er behov for klarere og mere ensartet regulering af både salg og markedsføring af peptider. Men det er næppe tilstrækkeligt i sig selv, da markedet er globalt og digitalt.

En mere effektiv indsats vil også kræve let tilgængelig og forståelig information til offentligheden om både mulige fordele og risici ved brug af peptider.

Og vigtigst af alt må indsatsen tage udgangspunkt i virkeligheden: Disse stoffer bliver allerede brugt af mennesker.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.