Det nye Vera Rubin Observatorium er nu begyndt den hidtil største kortlægning af himlen, der vil medføre opdagelser, »som ingen endnu har drømt om findes«.
\ Automatisk oplæsning
Det nye Vera Rubin Observatorium er nu begyndt den hidtil største kortlægning af himlen, der vil medføre opdagelser, »som ingen endnu har drømt om findes«.
De næste store opdagelser om vores univers kan måske blive gjort i en kælder i København.
Her står der nemlig et datacenter, som vil blive fodret med svimlende mængder af billeder og data fra det nye amerikanske Vera Rubin Observatorium.
Selve observatoriet står på en bjergtop i Chile, og herfra er det netop begyndt at skanne nattehimlen på den sydlige halvkugle. Med verdens største digitalkamera – som er på størrelse med en bil – tager observatoriet et nyt billede af nattehimlen cirka hvert 40. sekund over de næste 10 år.
På den måde bliver der skabt en gigantisk timelapse-video af vores univers, som vil føre til nye opdagelser, »som ingen endnu har drømt om,« siger lektor Christa Gall.
»Det er superspændende. Vi har ventet så længe på at komme i gang, og nu er det endelig sket,« siger Christa Gall, som er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og står i spidsen for den danske deltagelse i Vera Rubin Observatoriet.
Hun holdt sit første møde om Danmarks rolle i samarbejdet i 2013. Dermed er det årtiers forberedelse, som nu kulminerer med opstarten på den 10-årige overvågning af nattehimlen, et projekt kaldet ’Legacy Survey of Space and Time’.
»Det er fantastisk, at det er lykkedes for Danmark at komme med i projektet. Det kan åbne døren for alle mulige nye opdagelser, som vi ikke har haft kendskab til før,« siger Hans Kjeldsen, som er professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Vera C. Rubin Observatoriet ligger på en bjergtop i Atacamaørkenen i det nordlige Chile.
Observatoriet består af et 8,4 meter stort teleskop, som har et særligt design med tre spejle.
Teleskopet er udstyret med et kamera på 3.200 megapixel – det største digitalkamera, der nogensinde er bygget til astronomi.
Kameraets forreste linse er desuden i Guinness Rekordbog som den største linse, der nogensinde er fremstillet.
Kameraet vil affotografere himlen på den sydlige halvkugle med et nyt billede cirka hvert 40. sekund. Dermed kan man på få dage have kortlagt hele halvkuglen og starte forfra.
Hvert punkt på himlen observeres i gennemsnit cirka hver tredje dag og omkring 825 gange i løbet af ti år.
Observatoriet finansieres i fællesskab af U.S. National Science Foundation (NSF) og U.S. Department of Energy's Office of Science (DOE) og drives i samarbejde mellem de amerikanske forskningsinstitutioner NSF NOIRLab og SLAC National Accelerator Laboratory.
Modsat de fleste andre teleskoper, som tager sig god tid til at studere et ganske lille område på himlen, vil Vera Rubin i stedet fotografere store dele af himlen med et stort synsfelt. På få dage kan det gigantiske digitalkamera have affotograferet hele nattehimlen på den sydlige halvkugle, og når det er sket, starter det forfra.
»Kameraet vil vende tilbage til det samme område af himlen cirka hver tredje dag, og det vil ske igen og igen over de næste 10 år. Det er aldrig gjort før,« siger Christa Gall.
»På den måde kan vi opdage flere objekter end nogensinde før - ting, som bevæger sig, lyser op, eksploderer eller udvikler sig. Det kommer til at blive en gamechanger.«
Selv glæder hun sig især til at opdage nye typer af supernovaer – stjerner, som eksploderer og dør.
Men forskerne regner også med at opdage millioner af nye asteroider, kometer eller andre objekter i vores solsystem, når de bevæger sig ind i kameraets synsfelt.
Allerede under observatoriets opstartsfase er det lykkedes at gøre flere opdagelser. I april i år blev opdagelsen af 11.000 nye asteroider eksempelvis godkendt og offentliggjort. De blev opdaget med kun 1,5 måneds afprøvning af Vera Rubin Observatoriet, lyder det i en pressemeddelelse.
»Det er simpelthen en opdagelsesmaskine,« siger Jens Hjorth, som er professor ved DARK på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
»Den kommer til at finde alt, hvad der bevæger sig eller ændrer sig på nattehimlen. Man regner for eksempel med, at den vil opdage 2.000 supernovaer hver eneste nat. Så det er voldsomme mængder af data, vi får fingrene i.«
For folk, som arbejder med kosmologi - læren om universets opbygning, oprindelse og udvikling – ventes Vera Rubin også at åbne nye døre.
Håbet er blandt andet, at det gigantiske digitalkamera kan gøre os klogere på mørkt stof og mørk energi – to typer af stof og energi, som fysikerne er overbeviste om findes, men som de har svært ved at indfange og forstå.
»Rubin kan ændre vores forståelse af mørkt stof og mørk energi – to af den moderne kosmologis største mysterier,« lyder det i en pressemeddelelse fra Radoslaw Wojtak, som er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og involveret i den danske indsats for at blive en del af observatoriet.
Observatoriet er opkaldt efter den amerikanske astronom Vera C. Rubin, hvis forskning leverede nogle af de første afgørende beviser for eksistensen af mørkt stof.
Det er samtidig det første store offentligt finansierede amerikanske astronomiske anlæg, der er opkaldt efter en kvinde.
Vera Rubin Observatoriet er egentlig et amerikansk forskningsprojekt, men ligesom flere andre lande får Danmark lov til at deltage i projektet ved også selv at yde et bidrag.
Det danske bidrag er blandt andet datacentret på Københavns Universitet, som giver danske og internationale forskere mulighed for at tilgå nogle af de svimlende mængder af data fra Vera Rubin Observatoriet.
»Det er så store mængder af data, at du ikke bare kan downloade det til din egen computer. Men forskere kan sidde hjemme fra deres computer og logge ind på vores datacenter og lave analyser,« forklarer Jens Hjorth.
Ud over datacentret bidrager Danmark også til projektet ved at sammenholde data fra Vera Rubin Observatoriet med data fra et andet teleskop; Euclid-teleskopet, som flyver rundt ude i rummet.
Mens Vera Rubin kortlægger nattehimlen i det synlige lys – det lys, som vores øjne kan opfange – scanner Euclid nattehimlen i det infrarøde lys. Tilsammen kan de to typer af data gøre os endnu klogere på, hvad der foregår ude i universet, fortæller Christa Gall.
»Når vi sætter Vera Rubins data sammen med data fra europæiske Euclid, giver det os gode chancer for at finde svar på nogle af de store spørgsmål om, hvordan og hvor hurtigt universet udvider sig, og hvad der skete i det tidlige univers. Så det er meget spændende,« siger Christa Gall.
Mængden af billeder, data og opdagelser fra Vera Rubin Observatoriet kommer til at være så svimlende stor, at der er brug for kunstig intelligens til at gennemgå og sortere data.
»Det er gigantiske mængder af data, så vi får brug for nye AI-værktøjer til at håndtere dem og sortere opdagelserne. Det bliver en ny og spændende tidsalder, vi træder ind i,« siger Christa Gall.
Flere forskere har påpeget, at opsendelsen af tusindvis af nye satellitter – blandt andet med rigmanden Elon Musks Starlink-projekt – kan komme til at forstyrre Vera Rubins observationer.
Det kan du læse mere om i denne artikel.
Her kan du også læse om, hvordan Trump-administrationen har fået ændret i formuleringerne omkring den kvindelige astronom Vera Rubin, som har lagt navn til observatoriet.
De første billeder fra Vera Rubin Observatoriet blev offentliggjort sidste sommer, og siden da har forskerne arbejdet på at gøre observatoriet helt klar til at begynde sin 10-årige overvågning af nattehimlen.
»De billeder, som kommer fra observatoriet, er helt vilde og ikke noget, nogen har taget før. At der står en stor kikkert og holder øje med så stort et område på himlen er virkelig fantastisk,« siger Hans Kjeldsen, som er leder af Instrumentcenter for Dansk Astrofysik (IDA).
»Det særlige er både, at det overvåger hele himlen nu og her, men også at det holder øje med, hvad der sker på den lange bane over de næste 10 år.«
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
