Grønland står i brand: Et udtørret landskab gør det lettere for ilden at få fat

Efter en række rolige år er naturbrandene vendt tilbage til det vestlige Grønland.

To nylige brande har igen sat fokus på et landskab, som de fleste nok forbinder mere med gletsjere og smeltende indlandsis end med flammer.

Men da vi besøgte området i 2023 for at undersøge en række usædvanligt store naturbrande, der hærgede nogle år tidligere, fortalte lokale beboere os, at de ikke ville blive overraskede, hvis brandene vendte tilbage.

De fortalte, hvor udtørret landskabet var blevet op til brandene. Det gjorde det lettere for ilden at få fat og sværere at få brandene under kontrol.

Derfor kommer de seneste hændelser ikke helt bag på folk i området omkring Sisimiut på Grønlands vestkyst.

Del af en ny arktisk virkelighed

Vores forskning peger på, at naturbrande kan være en del af en ny arktisk virkelighed.

Under vores feltarbejde i 2023 talte vi med brandfolk, lokale erhvervsdrivende, folk, der færdes og arbejder i landskabet, turismeansvarlige og internationale besøgende.

Fælles for dem var, at de alle havde direkte erfaring med de tidligere brande, og det gennemgående budskab var klart: Brandene lignede ikke noget, de før havde oplevet.

De ældre generationer var især chokerede. Som en lokal beboer formulerede det:

»Det var noget nyt, selv for os.«

Deres erindringer stemmer overens med vores egen analyse, som bygger på satellitdata og avisomtaler, og som viser, at der ikke var landskabsbrande i Vestgrønland fra 1995 til 2007, men at der siden har været mere end 20.

Mange af brandene, herunder én, som brændte i tundraen i flere uger, faldt sammen med en usædvanligt varm og tør periode mellem 2015 og 2020.

Selvom de følgende somre var vådere og gav naturbrandene et midlertidigt pusterum, tyder årets brande på, at de tørre forhold er vendt tilbage.

Det var ikke kun de lokale beboere, som var overraskede.

Denne del af Grønland tiltrækker tusindvis af krydstogtgæster og adventureturister, og mange vandrer den flere dage lange Arctic Circle Trail mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

De vandrere, vi talte med, var chokerede over at møde brande:

»Jeg har selvfølgelig hørt om naturbrande før, men man forbinder det jo med Australien eller Californien [...] det faldt mig aldrig ind, at det også kunne ske i Grønland.«

Risikoen har ændret den måde, landskabet bliver forvaltet på.

Mange af brandene opstod langs ruten, og derfor har de lokale myndigheder mindet besøgende om at bruge lejrbål ansvarligt og delt et kort informationsnotat om naturbrande ud, som vi har udarbejdet.

Grønland har altid haft naturbrande i et vist omfang, og folk, der traditionelt færdes i landskabet, har gennem generationer haft en sikker omgang med ild.

De tænder for eksempel bål på klippegrund væk fra vegetation og er forsigtige med rygeovne, og denne viden bliver stadig givet videre fra generation til generation.

Men de usædvanligt tørre forhold i de år gjorde selve landskabet langt mere brandfarligt.

Den brændende tundra

I modsætning til de skovbrande, der dominerer overskrifterne andre steder, brænder naturbrandene i Grønland typisk i tundraen, hvor de spreder sig gennem mosser, buske og organisk rige jordtyper som tørv, der i stigende grad bliver blotlagt, efterhånden som permafrosten smelter.

Det gør brandene særligt svære at bekæmpe.

Brandfolk i Sisimiut fortalte os, at brandene ikke kun brænder hen over overfladen, men også kan ulme under jorden i dagevis eller endda ugevis, så de spreder sig ubemærket, før de blusser op igen.

Under lange tørkeperioder kan nærliggende søer også blive for lavvandede til at levere nok vand til slukningsarbejdet, hvilket gør en i forvejen vanskelig opgave endnu sværere i Grønlands fjerntliggende tundra.

Brandene har vidtrækkende konsekvenser.

Ulmende tundra frigiver store mængder kulstof, som har været bundet i jorden i århundreder, og det bidrager til de drivhusgasser, der opvarmer klimaet.

Når sod fra brandene lægger sig på den nærliggende grønlandske indlandsis, kan det endda fremskynde afsmeltningen ved at gøre overfladen mørkere.

Brandene producerer også fine partikler, som kan bevæge sig over lange afstande og udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for samfund langt fra flammerne.

Grønlands fremtid med naturbrande

Forskere har i årevis advaret om, at klimaforandringerne vil øge antallet af naturbrande i Arktis.

I områder som Sibirien er det allerede ved at ske. Set i det lys kan brandene i 2015-2020 være et tegn på, at Grønland er på vej i samme retning.

I takt med at klimaet bliver varmere, og de forhold, der drev brandene, bliver mere almindelige, vil naturbrande sandsynligvis blive et stadig mere velkendt træk i et landskab, der længe har været defineret af is.

»Vi har helt sikkert brandene i baghovedet,« fortalte en af de personer, vi interviewede, os i 2023, da vores feltarbejde fandt sted i en uge med konstant regn.

Men selv da var de lokale beboere klare i mælet: Hvis de tørre forhold vendte tilbage, ville brandene følge trop.

Denne sommer, efter en usædvanligt varm og tør vinter, er det præcis dét, der er sket.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.