Forskere: Put nu D-vitamin i vores mad
Danskerne får for lidt D-vitamin, især om vinteren. For syv år siden anbefalede et ekspertudvalg, at en række fødevarer skulle beriges med vitaminet, men der er ikke sket noget siden da. Videnskab.dk har set på hvorfor.
D-vitamin berigelse solbadning kost kostanbefalinger kosttilskud mælk brød

Om vinteren i Danmark er Solens stråler ikke stærke nok til, at vi kan danne D-vitamin i huden, og kosten er derfor den eneste kilde til D-vitamin om vinteren. (Foto: Shutterstock)

Vi danskere får langt mindre D-vitamin fra kosten, end Fødevarestyrelsen anbefaler.

Derfor har eksperter i årevis talt for, at vi i Danmark skal berige fødevarer med D-vitamin.

Professor Lars Rejnmark fra Aarhus Universitet sad med i det panel af eksperter, der i 2010 stod bag en omfattende rapport om D-vitamin fra DTU Fødevareinstituttet, og som samlet set anbefalede at gøre fødevareberigelse af D-vitamin obligatorisk i Danmark.

»Obligatorisk fødevareberigelse er den eneste farbare vej, hvis vi skal udrydde egentlig D-vitaminmangel i Danmark,« siger han.

»Vi skal gå efter at få hævet alle de blodværdier for D-vitamin, der ligger under grænseværdien for mangel på 25 nanomol per liter blod.«

D-vitaminmangel

Man taler om egentlig D-vitaminmangel ved blodværdier på under 25 nanomol D-vitamin per liter blod og om en ikke-optimal eller utilstrækkelig status ved værdier mellem 25 og 50.

Det er optimalt at ligge på en værdi over 50.

Kilde: D-vitamin, Rapport fra DTU Fødevareinstituttet, 2010

Halvdelen har ikke nok D-vitamin i blodet

Lars Rejnmark vurderer, at en stor del af den voksne danske befolkning lider af D-vitaminmangel eller har en utilstrækkelig status.

»Min bedste vurdering er, at omkring ti procent af voksne danskere lider af egentlig D-vitaminmangel, og at omkring 40 procent har en utilstrækkelig D-vitaminstatus,« anslår han.

Det baserer han på tilgængelige undersøgelser af D-vitaminstatusser, heriblandt undersøgelser, som han selv har været med til at udføre, hvor man har anvendt en international anerkendt standardmetode til måling af D-vitamin i blodet.

Dem med D-vitaminmangel lytter ikke til kostråd

D-vitaminberigelse er, ifølge Lars Rejnmark, nødvendigt for at nå den gruppe af danskere, som ikke lytter til de officielle kostråd.

»Kostanbefalinger virker formodentlig over for den del af befolkningen, som er interesserede i sundhed. Den del af befolkningen, der har D-vitaminmangel i vinterhalvåret, er givetvis dem, der går lidt mindre op i sundhed end gennemsnitsdanskeren, og her tror jeg ikke, at vi kommer ret langt med velmenende råd,« siger han.

Han bakkes op af overlæge Lars Hyldstrup fra Hvidovre Hospital.

»Problemet er, at det ikke er dem med vitaminmangel, der lytter til kostrådene og spiser flere fede fisk eller tager D-vitamin tilskud i vinterhalvåret,« siger han.

»Hvis vi skal gøre os håb om at få løftet befolkningens D-vitaminniveau en tand opad, må vi gøre brug af alle de tilgængelige midler, så det rammer så bredt som muligt. Vi skal mere ud i solen, spise en kost med flere fede fisk eller tage tilskud, og vi skal berige fødevarer som brød og mælk.«

Danskernes indtag af D-vitamin

I gennemsnit spiser voksne danskere knap halvdelen og børn knap en tredjedel af de daglige 10 mikrogram vitamin D, som Fødevarestyrelsens anbefaling lyder på.

Hver tredje voksne dansker har et så lavt indtag, at de har stor risiko for at have D-vitaminmangel.

Kilde: Danskernes kostvaner 2011-2013

Beriget brød og mælk virker

Også på København Universitet stiller professor i ældreernæring Inge Tetens sig positiv over for berigelse. Hun har været med til at udarbejde de danske og nordiske næringsstofanbefalinger, heriblandt D-vitamin-anbefalingerne.

»Det er et problem, at vi i Danmark gennemsnitligt indtager under halvdelen af den anbefalede mængde D-vitamin, særligt i vinterhalvåret, hvor vi ikke danner D-vitamin fra solens stråler og dermed bringer os i risiko for at få D-vitaminmangel. Derfor er berigelse en oplagt mulighed for at hæve danskernes indtag af D-vitamin, specielt i vinterhalvåret« siger hun.

Anbefalingerne er netop fastsat med baggrund i den enorme mængde af undersøgelser på området, der samlet set peger på, at et indtag på 10 mikrogram om dagen er tilstrækkeligt for den almindelige borger til at opnå en gennemsnitlig D-vitaminstatus på 50 nmol/L, der anses som den optimale status.

Dansk forsøg med 200 familier

D-vitamin og sundhed

D-vitaminmangel påvirker muskelfunktion og knogler. Det giver svage muskler og bløde knogler, der kan føre til knogleskørhed, fordi D-vitamin sørger for, at knoglerne mineraliserer ordentligt og dermed styrkes.

Der er stadig et åbent spørgsmål, om et højere indtag af D-vitamin kan forebygge kræft, hjertekarsygdomme og immunrelaterede sygdomme.

Store randomiserede undersøgelser har vist, at tilskud med D-vitamin kan mindske dødeligheden hos de ældre

Også høj D-vitaminstatus (over 140 nanomol) har vist sig at være forbundet med højere dødelighed.

Kilder: Rapport om D-vitamin, DTU Fødevareinstituttet samt Cochrane review (2014)

Blandt andet afsluttede man i 2011 et forsøg med 200 danske familier på DTU Fødevareinstituttet, hvor brød og mælk blev beriget med D-vitamin i seks måneder henover vinteren.

»Undersøgelsen viste, at ved at berige basale madvarer som brød og mælk kunne det samlede indtag bringes op på det anbefalede niveau og blodværdierne for D-vitamin hæves til det niveau på 50 nanomol D-vitamin per liter blod, som vi anser for optimalt,« siger Inge Tetens.

Det viste sig, at man ikke så egentlig D-vitaminmangel hos de familier, der fik berigede fødevarer, hvor den samlede kost svarede til anbefalingen på 10 mikrogram om dagen. Til sammenligning havde hver fjerde egentlig D-vitaminmangel i kontrolgruppen, som ingen berigede fødevarer fik.

Ligesådan havde mere end hver anden i kontrolgruppen en utilstrækkelig D-vitaminstatus, mens det kun var hver sjette i den gruppe, som fik berigede fødevarer.

Fødevareministeriet ser ingen grund til bekymring

På trods af de mange opfordringer fra landets D-vitamineksperter, har man ingen planer om at indføre obligatorisk berigelse hos Fødevarestyrelsen.

Akademisk medarbejder Sandra Fisker Tomczyk begrunder det med, at D-vitaminniveauet varierer naturligt over sæsonerne på grund af forskel i soleksponering, og at det ikke er muligt at sige, om udsvingene har nogen betydning raske danskere.

»Blandt voksne, ikke ældre, danskere ser man sjældent D-vitaminmangel om sommeren, mens op til hver tiende ligger under 25 nanomol per liter blod om vinteren. Det er dog ikke muligt at sige, om disse sæsonudsving har betydning for den raske del af befolkningen,« siger hun.

»Sandsynligvis er der kun grund til bekymring, hvis man ligger lavt over hele året. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen kosttilskud til enkelte udsatte befolkningsgrupper, for eksempel personer over 70 år, gravide og personer, der altid går tildækket.«

D-vitamin berigelse solbadning kost kostanbefalinger kosttilskud mælk brød

Obligatorisk berigelse af mælk og brød med D-vitamin kan ifølge eksperter hjælpe de danskere, der har allermest brug for det. (Foto: Shutterstock)

Tilskud anbefales til ældre og personer med mørk hud

Sandra Fisker Tomczyk påpeger, at rapporten om D-vitamin fra DTU Fødevareinstituttet angiver, at der ikke findes repræsentative data for D-vitaminstatussen i den danske befolkning, og at den optimale koncentration i blodet diskuteres.

»Data viser, at D-vitaminmangel er udbredt blandt danskere over 70 år og personer med mørk hud. Derfor er det netop disse befolkningsgrupper, som Fødevarestyrelsen har udvidede anbefalinger til,« siger Sandra Fisker Tomczyk. Disse mere udsatte befolkningsgrupper anbefales at tage D-vitamintilskud. 

»Desuden konkluderer rapporten fra DTU Fødevarestyrelsen, at selv en målrettet berigelse ikke vil være tilstrækkelig for de udsatte grupper i befolkningen, og at disse grupper bør anbefales D-vitamintilskud, hvilket er præcis det, Fødevarestyrelsen gør i dag.«

Mange danskere mangler D-vitamin året rundt

De argumenter holder dog ikke, ifølge Lars Rejnmark, men han er enig med Fødevarestyrelsen i, at D-vitaminmangel er udbredt blandt danskere over 70 år og personer med mørk hud.

»I den forbindelse synes jeg, Fødevarestyrelsen mangler at dokumentere, at anbefalingerne om at tage tilskud er tilstrækkelige til at udrydde mangeltilstanden. Jeg ser jævnligt folk med mangel på D-vitamin – også personer, der er ældre end 70 år – der ikke tager tilskud med D-vitamin,« siger han.

»En betydelig del af den danske befolkning mangler D-vitamin året rundt, og for den del af befolkningen, hvor manglen kun gør sig gældende i vinterhalvåret, er den tilstand næppe fremmende for deres knoglesundhed.«

»Der er ingen grund til at tro, at det er uskadeligt med et meget lavt niveau af D-vitamin, for vi ved, at mangel på D-vitamin fører til en øget knogleomsætning og et øget tab af kalk fra knoglevævet,« siger Lars Rejnmark.

Han medgiver, at det er korrekt, at man fortsat diskuterer den optimale koncentration af D-vitamin i blodet.

»Denne diskussion går hovedsageligt på, om D-vitaminniveauet i blodet skal være over 50 eller 75 nanomol per liter. Der er generel enighed om, at en blodkoncentration under 25 nmol/L er udtryk for en mangeltilstand. Formålet med et obligatorisk berigelsesprogram er netop at udrydde mangeltilstanden i den danske befolkning, ikke at bringe alle op på et niveau over 50 eller 75 nanomol per liter blod,« siger han.

Finnerne beriger mest

Danmark er det nordiske land, der benytter sig absolut mindst af at berige fødevarer.

I Finland beriger man på frivillig basis i væsentlig grad, og i Norge, Sverige og Island beriger man i moderat grad.

I Finland har man beriget fødevarer med D-vitamin siden 2003. Befolkningen får i dag omkring 10 mikrogram D-vitamin om dagen fra berigelsen, svarende til de nordiske anbefalinger.

Finnernes D-vitaminstatus ligger gennemsnitligt på det niveau, hvor befolkningen optimalt skal ligge (over 50 nanomol D-vitamin per liter blod).

På Island har man beriget margarine siden 1938.

I Norge startede man D-vitaminberigelse af margarine i 1950 og siden hen smør, mælk, modermælkserstatning og babygrød.

I Sverige har man obligatorisk berigelse af mælk med D-vitamin – også økologisk mælk.

Kilde: Professor Inge Tetens.

Berigelse er allerede en mulighed

Sandra Fisker Tomczyk understreger, at frivillig berigelse med D-vitamin allerede er en mulighed.

»Det er i dag muligt frivilligt at berige visse fødevarer med D-vitamin i Danmark, blandt andet morgenmadsprodukter, rugbrød, vegetabilske olier og mælk. Fødevarestyrelsen ser gerne, at fødevareproducenterne bruger disse frivillige muligheder, som kan øge indtaget af D-vitamin i kosten,« siger hun.

Fødevareproducenter har dog tidligere forsøgt sig med frivillig berigelse af blandt andet brød og mælk, men det var ingen salgssucces, så de berigede fødevarer blev taget af hylderne igen. I dag er det meget få fødevarer i Danmark, der er beriget med D-vitamin.

Ifølge Sandra Fisker Tomczyk  ønsker den danske befolkning ikke obligatorisk berigelse.

»En undersøgelse fra 2015, udført af MAPP Centret ved Århus Universitet, viste, at den danske befolkning generelt stiller sig skeptiske over for berigelse, og at de ønsker valgfrihed,« fortæller hun.

Behov for at få styr på D-vitamin status

Et helt andet aspekt er, at vi grundlæggende ikke ved nok om befolkningens D-vitaminstatus til at kende det egentlige behov for berigelse, mener klinisk professor Allan Linneberg fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

Han har selv været med til at udføre flere befolkningsundersøgelser af D-vitaminstatusser.

»Man måler D-vitaminstatusser med et hav af forskellige metoder, der giver forskellige resultater, og derfor er der behov for at lave en samlet vurdering af befolkningens D-vitaminstatus. Særligt fordi nogle undersøgelser overvurderer, hvor mange der har D-vitaminmangel,« siger han.

Kilder til D-vitamin

Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, og vi får kun i mindre grad D-vitamin fra kosten, især fra fede fisk som laks, sild og makrel.

I vinterhalvåret er det ekstra vigtigt at spise D-vitaminrige fødevarer eller eventuelt tage D-vitamintilskud i små mængder, især for ældre eller personer, der går tildækket.

Kilde: Alt om kost, Fødevarestyrelsen.

Vigtigt at overvåge berigelse

Allan Linneberg giver et eksempel i forbindelse med et nordisk samarbejde, hvor målemetoden blev udskiftet til en international standardmetode.

»Her så vi i en dansk befolkningsundersøgelse med 3.400 personer, at hvor der med den gamle målemetode var 18 procent, som havde D-vitaminmangel, var der nu kun under 1 procent, som havde mangel, svarende til blodværdier under 25 nanomol per liter blod. Det samme gjorde sig gældende i Norge og Finland.«

Han erkender dog, at det lave D-vitaminindtag i den danske befolkning giver anledning til bekymring. Derfor stiller han sig som sådan positiv over for obligatorisk berigelse, men opfordrer til, at man ved en eventuel berigelse er grundig med at følge op.

»Det er vigtigt at lave et overvågningsprogram, som følger op på eventuelle bivirkninger, men også for at sikre, at vi opnår den virkning, som er tilsigtet. Det har man for eksempel gjort med jodberigelse,« forklarer han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.