Smerter er én af de ting, vi alle oplever, fra at støde en tå mod noget hårdt til at vågne med ondt i ryggen. Vi kan alle genkende følelsen af at have ondt.
Men selvom smerter i sig selv er universelle, har måden, vi forstår dem på, ændret sig dramatisk gennem tiden.
I oldtidens samfund forklarede man blandt andet smerter med, at dæmoner trængte ind i kroppen gennem næsen eller ørerne. I dag ved vi, at smerter i højere grad handler om nerveender og biologi.
Behandlingsmetoderne har også ændret sig markant. Hvor vores forfædre kan have forsøg at nyse, kaste op eller endda urinere smerterne ud, er vi i dag langt mere tilbøjelige til at tage medicin for at lindre vores smerter.
Aldrig blot en fysisk fornemmelse
Hvor mærkelige disse gamle 'behandlinger' end kan lyde i dag, afslører de noget vigtigt om smerter: De er aldrig blot en fysisk fornemmelse.
Gennem hele historien har kultur, religion og sociale forestillinger nemlig formet, hvordan mennesker taler om og reagerer på at have ondt, og mange af de idéer påvirker os stadig den dag i dag.
Efter mere end 30 år med forskning i smerter står én ting da også klart for mig: Selvom smerter måske er universelle, er vores oplevelse af dem det absolut ikke.
Oldtidens smerte
For at forstå, hvor nutidens syn på smerter kommer fra, skal vi se på, hvordan tidligere kulturer forsøgte at forklare dem.
I mange oldtidskulturer troede man for eksempel, at smerter var forårsaget af ydre kræfter. Dengang byggede behandlingsmetoderne på okkulte ritualer, amuletter eller forsøg på at dræne 'forheksede' væsker fra kroppen for at uddrive disse kræfter.
De gamle egyptere mente, at der måtte være noget mere dystert på spil, hvis man ikke tydeligvis havde taget skade (altså ingen brækkede knogler eller synlige sår).
Det kunne være guderne eller måske en omvandrende dødsånd, som havde besluttet sig for at aflægge kroppen et uvelkomment besøg.
Andre forsøgte at forklare smerterne med mere kropslige end åndelige termer. De gamle grækere, blandt andet lægen Hippokrates, mente, at smerter og sygdom opstod, når der var ubalance i kroppens ‘fire væsker’ (humores): blod, slim, gul galde og sort galde. Man tog midler fra plante- og dyreriget i brug i forsøget på at genoprette harmonien.
Moralsk dom
I middelalderen fik smerter en moralsk og religiøs betydning. Overalt i Europa fungerede klostre som en slags forløbere for hospitaler. Her havde man adgang til stærkt smertelindrende stoffer som opium. Alligevel blev smerter ikke altid behandlet.
Det skyldtes, at mange kristne betragtede lidelse som en trosprøve, mens andre så den som en vej til åndelig renselse.
Derfor blev det betragtet som dydigt at udholde smerte. I stedet for at søge lindring blev de smertelidende ofte opfordret til at bære deres pinsler med tålmodighed og hengivenhed.
Levn fra denne forestilling kan stadig ses i dag. For eksempel vælger en del kvinder at føde uden smertelindring på grund af idéen om, at fødselssmerter er en meningsfuld eller nødvendig del af oplevelsen.
Bid smerten i sig
Forestillingen om, at smerterne bør udholdes, er da heller ikke forsvundet i takt med, at religionens indflydelse er aftaget. I mange samfund har den blot fundet et nyt hjem i filosofien.
Hvis du nogensinde har følt dig presset til at 'bide smerterne i sig', når du er syg eller har ondt, kan du måske genkende stoicismens indflydelse. Kernen i stoicismen er idéen om, at vi ikke altid kan kontrollere smerterne, men at vi kan kontrollere, hvordan vi reagerer på dem.
Mange steder i verden bliver det stadig betragtet som et tegn på ukuelighed og selvkontrol at udholde smerter i stilhed. Folk bliver ofte opfordret til at nedtone deres smerter og undlade at gøre et stort nummer ud af dem.
Det står i kontrast til, at vokale udtryk for smerte er en almindelig måde for mennesker at knytte bånd på, og forskning viser, at menneskers smerteudbrud ligner hinanden verden over.
Så uanset om du foretrækker at give udtryk for dine smerter eller holde dem for dig selv, er én ting sikkert: Den måde, vi tænker – og endda mærker – vores smerter på, er direkte påvirket af menneskets historie.
Og selvom de fleste af os ikke længere tror at vores smerter og sygdomme skyldes dæmoner eller guddommelig straf, forsøger vi på mange måder stadig blot at forstå smerterne på næsten samme måde, som vores forfædre gjorde.
Denne artikel er en del af et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation UK, hvor artikler skrevet af danske forskere også udgives på engelsk. Du kan læse den engelske version af artiklen her. Artiklen er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
