Gennembrud i behandling af den mest dødelige kræft: Overlevelsestid fordoblet

Bugspytkirtelkræft anses for at være verdens dødeligste kræft.

Fem år efter diagnosen lever kun lige under 15 procent af patienterne.

Hvis kræften har spredt sig til andre organer før diagnosen, er overlevelsen efter fem år på under 4 procent.

Med få og diffuse symptomer opdages sygdommen ofte sent, og i flere årtier har der ikke været fremskridt i behandlingen.

Det var derfor følelsesladet, da forskere præsenterede resultaterne for en ny pille mod bugspytkirtelkræft på verdens største kræftkonference i USA for nylig.

Studiet blev samtidig offentliggjort i The New England Journal of Medicine.

Pillen kurerer ikke kræften, men fordoblede overlevelsen hos patienterne sammenlignet med dem, der fik kemoterapi.

Kræftlægerne i salen rejste sig spontant og gav studiet stående bifald. Ord som 'game-changer' og 'gennembrud' blev brugt i flæng.

»Disse resultater ændrer hele landskabet,« sagde Dr Rachna Shroff fra University of Arizona Cancer Centre til avisen The Guardian.

Rachna Shroff har behandlet bugspytkirtelkræft i 16 år, men har ikke været involveret i studiet.

»Da jeg først læste om resultaterne, græd jeg,« siger hun.

»Dette studie kan få store konsekvenser for vores patienter, og jeg lykønsker virkelig forskerne.«

Fordobling af overlevelsen

500 patienter, som havde bugspytkirtelkræft med spredning, var med i studiet. De havde alle været igennem standardbehandling før de blev udvalgt til at deltage i det kliniske forsøg.

Halvdelen fik standardkemoterapi. Den anden halvdel fik en pille ved navn daraxonrasib.

Median overlevelse for dem, der fik kemoterapi, var 6,6 til 6,7 måneder.

Median overlevelse for dem, der fik daraxonrasib, var 13,2 måneder.

Median bruges ofte i stedet for gennemsnit i kræftforskning, fordi tallet ikke påvirkes af, at nogle få patienter måske lever meget kort eller meget længe.

Færre bivirkninger

Daraxonrasib havde også færre bivirkninger.

1,2 procent af patienterne måtte stoppe med denne behandling på grund af bivirkninger, mod 11,2 procent af dem, der fik kemoterapi.

»Det er meget lovende resultater for en kræftform, som er forbundet med en af de dårligste prognoser, og hvor behandlingsmulighederne har været begrænsede,« siger professor og overlæge Knut Jørgen Labori.

Han forsker i og behandler bugspytkirtelkræft ved Oslo universitetshospital.

Daraxonrasib repræsenterer et nyt princip for behandling af bugspytkirtelkræft, som kan udvikles videre, ifølge professoren.

Stopper et protein, som er gået amok

Daraxonrasib-tabletterne retter sig mod noget, som kaldes RAS-protein.

RAS-proteinet kontrollerer, hvordan celler vokser og deler sig. Det kan slå væksten fra eller til.

Ved KRAS-mutation låses RAS-proteinet fast i »skru på«-positionen, hvilket fører til ukontrolleret cellevækst.

KRAS-mutation forekommer også i andre kræftformer, men hyppigst ved bugspytkirtelkræft, fortæller Knut Jørgen Labori. Hele 90 procent af bugspytkirtelkræft-patienter har KRAS-mutation.

Den nye tabletbehandling blokerer RAS-proteinet og hæmmer signalerne, som gør, at svulsten vokser, og at sygdommen udvikler sig.

»Selvom effekten foreløbig ser ud til at være tidsbegrænset, så viser resultaterne, at målretning af RAS kan give klinisk betydelig sygdomskontrol hos denne patientgruppe,« siger Knut Jørgen Labori.

Beviser, at det er muligt

»Dette gør behandlingsprincippet meget lovende og understøtter videre udvikling af denne type lægemidler,« siger han.

Det er den amerikanske kræftforsker Rachna Shroff, interviewet i The Guardian, helt enig i.

»RAS-revolutionen er landet,« siger hun.

»Og dette studie beviser princippet om, at målrettet behandling mod KRAS i bugspytkirtelkræft er mulig og effektiv.«

Flere studier på vej

Daraxonrasib er i dag ikke godkendt af lægemiddelmyndigheden FDA i USA eller EMA i Europa, men mens der afventes eventuel godkendelse, åbnes der i USA for begrænset adgang gennem noget, som kaldes et Expanded Access Program, fortæller Tormod Kyrre Guren, som er kræftlæge og kræftforsker ved Oslo universitetshospital.

Det betyder, at enkelte patienter uden andre behandlingsalternativer kan få adgang til tabletterne også uden for kliniske studier. Denne ordning gælder imidlertid kun i USA.

»I Europa er Daraxonrasib foreløbig kun tilgængelig gennem kliniske studier,« siger Tormod Kyrre Guren.

Tormod Kyrre Guren fortæller, at to sådanne kliniske studier skal i gang over sommeren, og yderligere ét mod slutningen af året.

De er for patienter med nyopdaget bugspytkirtelkræft med spredning. Ligesom i studiet, som fik stående bifald, vil patienterne her blive delt op i grupper, hvor nogle får daraxonrasib, nogle får kemoterapi, og nogle får kemoterapi og daraxonrasib.

Det er ikke muligt at give et kort og entydigt svar på, hvornår en medicin som daraxonrasib vil blive en godkendt behandling, ifølge Tormod Kyrre Guren.

Foreløbig er effekten vist hos patienter, som havde modtaget behandling. To af de kommende studier skal undersøge effekten hos patienter, som ikke har fået behandling.

Kan også virke mod andre typer kræft

Det nye studie fra USA er et vigtigt fremskridt for patienter med bugspytkirtelkræft, mener Tormod Kyrre Guren.

»Mange års forskning på KRAS-rettet behandling er nu ved at give behandlingsmuligheder for patienterne,« siger han.

Der er også grund til at tro, at behandlingen kan have effekt mod andre typer kræft.

»KRAS-mutationer antages at være sygdomsdrivende i flere kræfttyper, og daraxonrasib undersøges også i studier hos patienter med blandt andet lungekræft,« fortæller kræftlægen.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.