Når sommervejret er fugtigt, kommer der mange myg. De små bæster lægger deres æg i vandpytter og er pludselig over det hele.
Måske er det derfor, vores læsere har sendt en sværm af mygge-spørgsmål til Spørg Videnskaben.
I en tidligere artikel ‘Hvorfor stikker myg bestemte mennesker?‘ fik Spørg Videnskaben hjælp til at besvare nogle af spørgsmålene fra Karl-Martin Vagn Jensen, forskningsleder ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Han hjælper os nu igen, for myg er nogle gådefulde væsner, der bliver ved med at vække undren. En undren kommer for eksempel fra vores læser Ulla Høj Jensen:
»Hvordan kan det være, at når en myg stikker min mand, får han et lille mærke der forsvinder igen i løbet af et par timer, når jeg får meget store hævninger og har ’fornøjelse’ af dem, sommetider i ugevis?« skriver Ulla Høj Jensen til Spørg Videnskaben.
Allergiske reaktioner er forskellige
Det lyder jo mærkeligt. Men heldigvis har Karl-Martin Vagn Jensen et godt bud på en forklaring.
»Når myggen stikker, spytter den, før den fører sin klinge ind. Der er et anti-koaguleringsmiddel i spyttet, som forhindrer såret i at lukke sig. Det er det middel, der får stikket til at hæve og klø.«
»Nogle mennesker får stærke allergiske reaktioner af spyttet, andres reaktioner er mindre. Det kan være en forklaring,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.
Hvorfor klør nogle stik i lang tid?
Andre læsere spekulerer på, hvorfor deres myggestik bliver ved med at klø i meget lang tid.
»Hvorfor klør nogle myggestik i flere måneder?« spørger Gitte Ettrup og gætter selv på et svar:
»Er der anderledes myg i Italien for eksempel?«
Myggestik klør efter myggens nationalitet
Karl-Martin Vagn Jensen fortæller, at der er andre myg i andre lande.
»Det kan sagtens være tilfældet, at myg fra andre steder giver andre reaktioner. Alt efter art er der stor variation i hvad og hvor meget, de sprøjter ind,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.
Men han har også en anden forklaring:
»Der kan være tilfælde, hvor man slet ikke er blevet stukket af myg. Det kan være, at et helt andet væsen er på spil – for eksempel en ’regnklæge’. Den, som mange fejlagtigt kalder ’hestebremse’.«
»Når de sniger sig til at bide, kan biddet blive ved med at klø i meget lang tid,« fortæller Karl-Martin Vagn Jensen.
Myg stikker ikke – de skærer
En anden læser spekulerer på, hvordan myggen i det hele taget kan trænge igennem huden, når den skal suge blod.
»Når jeg har klasket en myg og mærket brodden, så er den bøjelig/fleksibel – så hvordan kan den trænge gennem menneskehuden?« spørger Martin Samuel Nielsen.
Overraskende nok fortæller Karl-Martin Vagn Jensen, at myg slet ikke stikker. De skærer.
»Det yderste af snablen bliver skubbet op, og så har de en indvendig klinge, som de kan skære et meget fint hul med.«
»Klingen er simpelthen så afsindigt tynd, at den kan trænge igennem huden uden problemer. Og så kan myggen stikke snablen ned i hullet bagefter,« forklarer Karl-Martin Vagn Jensen.
Tak for de gode spørgsmål
Spørg Videnskaben siger mange tak for alle de gode mygge-spørgsmål. Vi sender Martin Nielsen, Ulla Høj Jensen og Gitte Ettrup en blodrød t-shirt. Og vi takker Karl-Martin Vagn Jensen for de gode svar.
Går du også og spekulerer på noget, kan du sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.
Eller du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.
