Forskere: Industrien bag anbefaling af D-vitamin og kalk mod knogleskørhed
Læger anbefaler, at patienter med knogleskørhed får et tilskud D-vitamin og kalk. Men anbefalingen har ikke længere grund i den mest solide forskning og kan være skadelig, argumenterer forskere i ny artikel. Dansk forsker er enig.

Læger burde stoppe med at anbefale deres patienter med knogleskørhed at tage et tilskud af D-vitamin og kalk. Den nyeste forskning viser ikke en positiv effekt af tilskuddene, argumenterer forskere i en ny artikel.

Læger burde stoppe med at anbefale deres patienter med knogleskørhed at tage et tilskud af D-vitamin og kalk. Den nyeste forskning viser ikke en positiv effekt af tilskuddene, argumenterer forskere i en ny artikel.

Det er almindelig praksis verden over at anbefale patienter med knogleskørhed (osteoporose) et ekstra tilskud D-vitamin og kalk, hvis patienten ikke får tilstrækkelige mængder gennem kosten. Undersøgelser har nemlig vist, at patienter med for lave niveauer af D-vitamin og kalk mærker negative bivirkninger af den almindelige medicinske behandling af knogleskørhed.

Men den samlede forskning viser faktisk, at et tilskud af D-vitamin og kalk ikke har nogen positiv effekt på behandlingen af knogleskørhed. Tværtimod, argumenterer to new zealandske forskere i en gennemgang udgivet i den anerkendte tidsskrift British Medical Journal (BMJ).

»En stigende mængde forskning peger på, at D-vitamin og kalk som tilskud ikke har en positiv effekt, men kan derimod have en skadelig effekt på patienten.«

»Alligevel ændrer de store indflydelsesrige organisationer [som U.S. National Osteoporosis Foundation (NOF) og The International Osteoporosis Foundation (IOF)] ikke retningslinjer. I stedet anbefaler de større og større mængder som tilskud, og det kan skyldes den milliardstore industris indflydelse,« skriver Andrew Gray, lektor i medicin på University of Auckland og hovedforsker bag den nye artikel, i en mail til Videnskab.dk.

Dansk forsker også kritisk over for D-vitamintilskud

’Jeg vil ikke selv anbefale, at man tager D-vitamin som tilskud’, siger den danske professor Børge Nordestgaard, der ikke har bidraget til den nye forskningsartikel. 

Fakta

Fra 35-årsalderen og frem taber vi en halv til en hel procent af kalken i vores knogler om året. Men folk med knogleskørhed, taber kalken langt hurtigere og er derfor i større risiko for brud.

Knogleskørhed skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år. Men i takt med at vi danskere lever længere og længere, vil der blive flere med knogleskørhed.

Kilde: Sundhed.dk

»Det er svært at vurdere, om industrien har påvirket de nuværende retningslinjer. Men de nye store gennemgange af den samlede forskning på området viser ikke med sikkerhed, at tilskuddene hjælper på knogleskørhed.«

»Samtidig kan tilskuddene muligvis have en skadelig virkning. Jeg synes derfor, det vil være en god idé, hvis de danske sundhedsmyndigheder revurderer deres anbefalinger på dette område. Jeg rådgiver selv, at solskin i moderate doser er den bedste og naturlige måde at få D-vitamin på,« siger Børge Nordestgaard, klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital.

I øjeblikket kender man ikke de fysiologiske virkninger, som et tilskud D-vitamin vil have på kroppen, når det ikke fås naturligt gennem kost eller ved at kroppen selv danner det, når Solen skinner på huden.

Milliardstor industri påvirker muligvis retningslinjer

Den globale industri bag kalk og D-vitamintilskud har en årlig omsætning på 6 milliarder US-dollars (cirka 40 milliarder danske kroner), viser tal fra 2013. Samtidig er berigede fødevarer storsælgende verden over, og kalkberiget mælk indbringer 3 milliarder US-dollars (cirka 20 milliarder danske kroner) årligt i Asien alene.

Samtidig er en stor del af forskningen, der udkommer på området, finansieret af industrien. Det får Andrew Gray og hans kollega, lektor Mark Bolland, til at argumentere, at den milliardstore industri har interesse i at påvirke retningslinjerne for at anvende kalk og D-vitamin som kosttilskud. Det gør det sværere for ny forskning at trænge igennem, skriver de.  

Fakta

Livsstil og kost er halvdelen af årsagen til, hvorfor nogle udvikler knogleskørhed. Hvis du husker at spise sundt og være fysisk aktiv, mindsker du risikoen for sygdommen betydeligt.

Det er f.eks. ved løb eller styrketræning, hvor du belaster knoglerne og dermed også styrker dem. Når du svømmer, styrker du derimod muskler og sener - men ikke så meget knoglerne.

Kilde: Sundhed.dk

En ændring i anbefalingerne er besværliggjort af et komplekst netværk af interaktioner mellem industrien, lobbyorganisationer og forskningsverdenen, argumenterer forskerne bag den nye artikel.

»Vi foreslår derfor, at disse organisationer, der udsteder retningslinjer vedrørende osteoporose, holder sig helt adskilt fra kommercielle interesser,« skriver Andrew Gray i mailen til Videnskab.dk.

Tilskud af D-vitamin og kalk kan være skadeligt

Der er risiko for, at tilskuddene kan have en skadelig konsekvens for patienterne, argumenterer Andrew Gray og kollegaen Mark Bolland i forskningsartiklen.

»Kosttilskuddene er potentielt set forbundet med en risiko for brud på hoften, hjertekarsygdomme, nyresten og maveproblemer,« skriver forskerne i artiklen.

Det er Børge Nordestgaard »fuldstændig enig i«.

Fakta

Bisfosfonater er den hyppigste anbefalede og anvendte behandling for de fleste patienter med knogleskørhed, hvor behandling med calcium (kalk) og D-vitamin er utilstrækkelig. Bisfosfonater hæmmer nedbrydningen af knoglevæv og øger knoglemassen i ryghvirvler, lårbenshals og lårknogle. På den måde beskytter de mod knoglebrud som følge af knogleskørhed.

Kilde: Sundhed.dk

»Man kender jo ikke de biologiske mekanismer, der finder sted, når man tager D-vitamin på en unaturlig måde som tilskud. Derfor skal man forsøge at få vitaminet gennem kost eller ved at opholde sig i Solen,« mener Børge Nordestgaard.

Anden dansk forsker er skeptisk

En anden dansk forsker er dog uenig med Børge Nordestgaard. D-vitamin som tilskud er ikke skadeligt, så længe det gives i passende mængder, vurderer Lars Rejnmark, professor på Aarhus Universitet.

»Som læge skal man sørge for, at patienten ikke får for meget kalk og D-vitamin, da man ikke kan udelukke at for store mængder kan være skadeligt. Derfor anbefaler vi også, at den enkelte patient får en dosis som er afstemt ud fra patientens behov og kostvaner,« siger Lars Rejnmark, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Han mener ikke, at der er grund til at revidere de nuværende anbefalinger til patienter med knogleskørhed på baggrund af den nye forskningsartikel.

»De new zealandske forskere er kendt i videnskabelige kredse for at være lidt for selektive i deres valg af forskning, når de laver deres gennemgange af undersøgelser på området. Jeg mener stadigvæk, at der er solid forskning, som viser, at tilskuddene er positive for patienter med knogleskørhed, når den tages samtidig med den almindelige medicinske behandling,« siger Lars Rejnmark.

Fakta

Forskere, der får penge fra en kosttilskudsproducent, har større tendens til at anbefale denne producent, end de forskere som ikke gør, skriver overlæge Mats Lindberg i en mail til Videnskab.dk.

»Det er veldokumenteret, at personer, der har interessekonflikter i forhold til kosttilskuds- eller fødevareproducenter anbefaler anvendelse af de samme producenters produkter i langt højere grad end personer, der ikke har den slags interessekonflikter,« skriver Mats Lindberg, ledende overlæge på Sygehus Sønderjylland og en del af sammenslutningen Læger Uden Sponsorer.

»Industrien er ikke den store stygge ulv. De er med til at drive forskningen i udviklingen af behandlinger af sygdomme som knogleskørhed. Jeg mener desuden ikke, at retningslinjerne på området bliver manipuleret af industrien. Hvis du går ind på knoglemedicinsk selskab, kan du se, at det er dygtige og erfarne forskere, der står bag anbefalingerne,« siger Lars Rejnmark, der selv har lavet studier af virkningen af D-vitamin som tilskud. Han har fået tabletter gratis af producenter, men de har ikke aldrig påvirket undersøgelsens metode og resultater, siger han.

Forskning med interessekonflikt skal ikke dømmes ude

Heller ikke Børge Nordestgaard mener, at forskning og forskere, der er finansieret af industrien, skal ikke holdes helt udenfor, når man vurderer det samlede billede.

»Formuleringen af anbefalinger er ofte drevet af forskere og akademiske eksperter, som brænder for, at deres data skal have klinisk betydning. Og det synes fint i mine øjne, så længe der ikke anbefales mere, end hvad dataene kan bære. Selvfølgelig har industrien interesse i bundlinjen i sådanne anbefalinger, men hvordan de påvirker den enkelte forsker eller ekspert kan være svært at gennemskue,« siger Børge Nordestgaard og fortsætter:

»Man skal dog passe på, at man helt udelukker forskere og forskning finansieret eller delvis finansieret af industrien. Det er ofte de bedste forskere, der bruges som konsulenter af industrien, hvoraf nogle måske får penge af industrien til at lave deres undersøgelser. Og vi ønsker jo heller ikke, at vores anbefalinger lægger i hænderne på forskere og læger uden dyb indsigt i det område de udtaler sig om. Men det kan nogle gange være svært for garvede forskere at skifte spor og se et forskningsområde fra et nyt perspektiv og overveje, at de har taget fejl gennem mange år.«

For lidt D-vitamin er dårligt nyt

Store befolkningsundersøgelser viser, at de mennesker, der har mindst D-vitamin i blodet, har større risiko for at udvikle en lang række sygdomme som hjertekarsygdom, Alzheimers og diabetes.

»De her store statistiske undersøgelser kan fortolkes forskelligt. Jeg vælger at tolke dem som, at de mennesker, som har for lidt D-vitamin i blodet, ikke kommer nok ud i Solen. Men det har været med til at give vitamin D-tilskud en voksende popularitet. Der er nærmest ekstra D-vitamin i al mælk i USA. Det er altså ikke kun knogleskørhed, der giver kosttilskudsindustrien dens store årlige omsætning. Men der er slet ingen evidens for, at tilskuddene hjælper mod risikoen for at udvikle de andre sygdomme,« siger Børge Nordestgaard, der selv befinder sig i USA i øjeblikket.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.