Du har sikkert hørt det gamle husråd, at du skal spise citroner, hvis du er forkølet eller vil undgå at blive det.

Forklaringen har sikkert også været, at det er fordi, at C-vitamin kan jage forkølelsen på flugt.

Men selvom det lyder som en herlig måde at slippe for en af vinterens helt store plager på, har husrådet i bedste fald en meget lille effekt.

Det fortæller professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Klinisk og Forebyggende Ernæring, Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

»Det giver ingen mening at spise store mængder C-vitamin for at forhindre forkølelse. C-vitamin er vandopløseligt, og det vil sige, at spiser vi store mængder af det, tisser vi det bare ud igen. At C-vitamin kan modvirke forkølelse er en gammel skrøne, der på mystisk vis har overlevet alt videnskab,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel. 

Hun er en af Danmarks førende vitaminforskere og har tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk med at aflive 10 myter omkring vitaminer.

Næsten alle dyr kan selv lave C-vitamin

Vi vender tilbage til myten omkring C-vitamin og forkølelse lidt senere.

Først skal vi dog lige have vendt og drejet, hvad C-vitamin er for en størrelse, og hvad det gør godt for.

C-vitamin er ligesom de andre vitaminer et essentielt næringsstof. Det vil sige, at vi mennesker ikke kan overleve uden.

Det kan andre dyr sådan set heller ikke, men da de fleste dyr kan lave det selv, behøver de ikke - modsat os - at få det gennem kosten.

Kun aber, mennesker, marsvin og hamstre er nødt til at spise sig ud af et C-vitaminunderskud, og når forskere skal studere effekter af C-vitaminmangel, gør de det da også på marsvin i stedet for på rotter.

C-vitamin er vigtigt for at lave bindevæv

At C-vitamin er essentielt skyldes, at kroppen skal bruge det til mange forskellige biokemiske processer.

C-vitamin er et såkaldt koenzym, hvilket vil sige, at det ikke i sig selv gør noget, men i stedet aktiverer og hjælper andre enzymer med at udføre deres arbejde.

Vitaminets mest velstuderede rolle er i kroppens syntetisering af kollagen, der er et protein i bindevæv, sener, hud og knogler, hvor C-vitamin aktiverer de enzymer, der laver kollagen.

Mangel på C-vitamin leder derfor også til forskellige sygdomme, der kommer til udtryk ved problemer med eksempelvis bindevævet. Det drejer sig blandt andet om skørbug.

Det giver ingen mening at spise store mængder C-vitamin for at forhindre forkølelse. C-vitamin er vandopløseligt, og det vil sige, at spiser vi store mængder af det, tisser vi det bare ud igen. (Foto: Shutterstock)

C-vitaminmangel leder til dødelig sygdom

Skørbug er måske den mest berømte/berygtede vitaminunderskudssygdom.

Specielt fortidens søfarere frygtede skørbug, der manifesterer sig i form af blandt andet svampede og blødende gummer, fordi kroppen ikke producerer kollagen nok til at kunne holde sammen på tandkødet.

Vævet falder simpelthen fra hinanden, og det samme sker de mindre synlige steder inde i kroppen, hvor bindevævet holder sammen på organerne.

Bliver lidelsen ikke behandlet (ved indtag af C-vitamin), kan den derfor lede til lammelser, åbne sår og til sidst dødsfald.

Skørbug er desværre ikke kun en sygdom af fortiden. Den findes også i bedste velgående i dag i blandt andet flygtningelejre, hvor adgangen til C-vitaminholdige fødevarer er dårlig.

Alkoholikere kan også blive ramt af skørbug, hvis de er voldsomt fejlernærede, men derudover er sygdommen meget sjælden i den vestlige verden.

»Man finder den ikke blandt mennesker, som spiser en bare nogenlunde fornuftig kost,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

C-vitamin er vigtigt for hjernens udvikling

Foruden at spille en vigtig rolle i dannelsen af bindevæv, muskler og knogler spiller C-vitamin også ind i syntetiseringen af noradrenalin, der er et signalstof i hjernen.

Noradrenalin er det såkaldte flugthormon, der i særdeleshed bliver aktiveret, når der er fare på færde.

Når der ikke er fare på færde, fungerer noradrenalin ved at aktivere hjerne og muskler, og denne aktivering bliver overdrevet, hvis vi eksempelvis støder på en tiger midt på Østerbrogade.

Så bliver musklernes og hjernens aktivitet sat i vejret, så vi er klar til at undslippe rodyret.

Danske forskere har desuden undersøgt C-vitamins indflydelse på hjernens udvikling i det ufødte barn, og deres forskning viser, at i hvert fald marsvin bliver mindre intelligente af at mangle C-vitamin under fosterudviklingen.

Årsagen er tilsyneladende, at hjernecellerne har svært ved at blive fuldt udviklet, når kroppen mangler C-vitamin.

Maratonløbere har gavn af C-vitamintilskud

Så vender vi tilbage til den mulige fordel ved at spise C-vitamin for at modvirke en forkølelse.

Et studie fra 2013, hvor forskere har samlet data fra 29 tidligere studier om emnet, viser, at maratonløbere, skiløbere og soldater, som spiser C-vitamintilskud, kun halvt så ofte som den generelle befolkning bliver ramt af forkølelse.

Forskerne konkluderer, at vitamintilskud ikke har nogen nævneværdig effekt på risikoen for forkølelse blandt den generelle befolkning, men elitesportsudøvere kan måske have en fordel af det.

Susanne Gjedsted Bügel fortæller også, at det samme studie antyder, at C-vitamintilskud marginalt kan forkorte den tid, hvori man er forkølet.

Den mulige forklaring er videnskabeligt undersøgt, og forskningen viser, at nogle celler i immunforsvaret er afhængige af C-vitamin for at fungere ordentligt.

Én halv kiwi indeholder cirka 45 milligram C-vitamin, hvor vi i Danmark anbefaler at spise 75 milligram. En halv kiwi plus det løse om dagen er altså nok til at få dækket det daglige behov. (Foto: Shutterstock)

Flere mulige fordele ved C-vitamin

Fortsætter vi med fordelene ved at være tanket godt op med C-vitaminer, hører vitaminerne til gruppen af stoffer, som bliver kaldt for antioxidanter.

Det vil sige, at de kan reagere med og neutralisere nogle specifikke skadelige stoffer, der hedder ’reaktive oxygenmetabolitter’, som danner skadelige kemiske reaktioner med kroppens DNA og proteiner.

C-vitamin modvirker disse skadelige kemiske reaktioner.

Et videnskabeligt studie har også vist, at C-vitamin ser ud til at smadre kræftceller uden nævneværdige bivirkninger. Der er dog tale om et indledende forsøg, så der skal flere og større studier til for at bevise effekten.

Et dansk studie har desuden vist, at vitaminet muligvis hjælper kroppen med at bekæmpe cancer under en kræftbehandling.

Det danske studie viser ydermere, at leukæmipatienter måske generelt lider af C-vitaminmangel, og at tilstanden bestemt ikke forbedrer deres muligheder for at overleve sygdommen.

Tilberedning af grøntsager fjerner C-vitaminer fra dem

Hvordan sikrer man sig så, at man får C-vitamin nok?

Det lette svar er, at man læser denne artikel om, hvordan man generelt skal spise for at få vitaminer nok.

I den har forskere fra Danmarks Tekniske Universitet blandt andet undersøgt, hvor højt C-vitaminindholdet er i forskellige æblesorter.

Kan man ikke lide æbler, og skal man finde sit C-vitaminindtag et andet sted i kosten, er kål, kiwi og broccoli tre rigtig gode kilder.

Én halv kiwi indeholder i omegnen af 45 milligram C-vitamin, hvor vi i Danmark anbefaler at spise 75 milligram. En halv kiwi plus det løse om dagen er altså nok til at få dækket det daglige behov.

Du kan finde flere kilder til C-vitaminer i boksen midt i artiklen.

Dog skal man være meget opmærksom på, hvordan man behandler den C-vitaminholdige mad.

»Problemet er, at C-vitamin er vandopløseligt, hvilket vil sige, at hvis man eksempelvis koger kålen, bliver vitaminerne trukket ud i kogevandet og efterfølgende smidt ud. Det har man ikke meget glæde af,« forklarer Susanne Gjedsted Bügel, som anbefaler, at man bruger kogevandet i sovsen for at få alle vitaminerne med.