Sådan bekæmper vi larven fra helvede - hvis vi vil betale

Et barn kommer hjem fra børnehave med røde knopper over hele kroppen. En hund klør sig så voldsomt, at den må til dyrlægen. Og i et villakvarter tør beboerne ikke længere opholde sig i deres egne haver.

Synderen gemmer sig højt oppe i egetræerne: Kun få centimeter lang, men dens mikroskopiske brandhår kan udløse kraftig kløe, udslæt og allergiske reaktioner. Derfor har egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea) hurtigt fået øgenavnet “larven fra helvede”.

I Odense har spinderen skabt så store problemer, at kommunen har frarådet færdsel i de hårdest ramte områder, midlertidigt lukket et børnehus og en genbrugsstation og brugt millioner af kroner på bekæmpelse.

Alligevel har kommunen skruet markant ned for indsatsen, for som det lyder:

»Erfaringer viser, at egeprocessionsspinderen ikke kan udryddes.«

Men passer det?

Ifølge insektekspert Mathias Just Justesen er svaret, at egeprocessionsspinderen kan bekæmpes, men at det afhænger af, hvor hurtigt man opdager den, og hvor meget man er villig til at investere.

»Hvis vi bruger adskillige milliarder, ville vi godt kunne fjerne arten fra Danmark. Men den vil sandsynligvis sprede sig hertil igen eller blive indført med plantemateriale, så det vil være et ret skørt scenarie,« siger han.

Han vurderer derfor, at det i praksis ikke giver mening at tale om fuld udryddelse på landsplan.

Anderledes forholder det sig i mindre, afgrænsede områder, hvor arten endnu ikke er etableret. Her kan det ifølge Mathias Just Justesen godt lade sig gøre at fjerne den helt, hvis man opdager den tidligt nok.

Han peger blandt andet på Horsens som et eksempel, hvor larven formentlig blev opdaget meget tidligt - muligvis allerede på et enkelt nyplantet træ - og efterfølgende udryddet.

Der findes flere metoder til bekæmpelse.

Fælles for dem er, at de kun virker, hvis de kan gennemføres i stor skala og på det rigtige tidspunkt:

Afbrænding og opvarmning

En anden metode er at bekæmpe larvernes reder med varme. Det kan enten ske ved afbrænding eller ved mere kontrolleret opvarmning, for eksempel med varmt vand og sæbe, som man blandt andet bruger i Odense.

Ideen er at ødelægge de fællesspind, hvor larverne opholder sig, ved at udsætte dem for høj temperatur.

Men i praksis er metoderne vanskelige at bruge effektivt, siger Mathias Just Justesen. De mikroskopiske brandhår kan stadig være aktive, selv efter varmebehandling, og derfor skal man være meget forsigtig.

Samtidig kræver indsatsen stor præcision, hvis man ikke vil risikere at sprede de farlige hår yderligere i området. Derfor bruges både afbrænding og opvarmning kun i begrænset omfang og typisk sammen med andre former for bekæmpelse.

Sprøjte med bakterier

I foråret kan man for eksempel sprøjte træerne med bakterien Bacillus thuringiensis, som slår de små larver ihjel, inden de har udviklet de farlige brandhår.

Metoden er effektiv i teorien, men svær at gennemføre i praksis. Den kræver, at alle blade på alle træer i et område bliver behandlet på det rigtige tidspunkt, ellers overlever larverne og kan fortsætte udviklingen.

»Det er ikke noget, man bare lige gør. Hvis vi snakker tusindvis af egetræer, så kan det simpelthen slet ikke lade sig gøre,« siger Mathias Just Justesen.

Med en asbest-støvsuger

Man kan fjerne larver og reder mekanisk med støvsugning eller manuel nedtagning. Det er for eksempel den primære metode til bekæmpelse i Holland.

Men det kræver beskyttelsesudstyr på niveau med asbesthåndtering, og arbejdet kan kun udføres få timer ad gangen.

Det gør indsatsen både langsom og dyr, og dermed igen et spørgsmål om ressourcer.

Fældning

I princippet kunne man vælge en mere radikal løsning: at fjerne selve larvens levested.

Egeprocessionsspinderen kan nemlig kun udvikle sig i egetræer.

Uden egetræer ingen larver.

Kunne man så ikke bare fælde alle egetræer i Danmark?

»Jo. I teorien ville det være en rigtig effektiv løsning, men personligt synes jeg ikke, det er en god idé,« siger Mathias Just Justesen.

Naturlige fjender

Egeprocessionsspinderen kan i nogle tilfælde holdes nede ved at udnytte dens naturlige fjender. Det gælder især rovinsekter og parasitter, som angriber larverne eller deres pupper.

Blandt andet parasitiske hvepse og visse fluer kan lægge deres æg i eller på larverne, hvilket i sidste ende dræber dem.

I eksperimenter arbejder man med at bevare eller fremme disse naturlige fjender i et angrebet område. For eksempel ved at efterlade nogle af larvernes reder kontrolleret, så parasitter kan overleve og sprede sig.

Bekæmpelse er et spørgsmål om ressourcer

Mathias Just Justesen peger på, at udfordringen i sidste ende ikke er teknisk, men økonomisk, for der findes metoder til at bekæmpe egeprocessionsspinderen.

»Det er simpelthen et ressourcespørgsmål. Hvis vi investerede milliarder i det, kunne vi godt fjerne den fra Danmark. Men det står ikke mål med problemet,« siger han.

Derfor bliver bekæmpelsen i praksis en løbende prioritering: Hvor skal man sætte ind? Hvor ofte? Og hvor meget må det koste?

Jo større et område larven spreder sig i, desto dyrere bliver indsatsen.

Ikke kun fordi træerne skal behandles, men fordi hvert enkelt indgreb kræver specialudstyr, uddannet personale og omfattende sikkerhedsforanstaltninger.

Selv hvis det lykkes ét år, starter problemet forfra det næste.

Derfor bliver bekæmpelsen i praksis et spørgsmål om vedvarende prioriteringer.

Derfor giver det ifølge Mathias Just Justesen heller ikke mening at tale om fuld udryddelse i stor skala - selvom det i teorien kan lade sig gøre.

»Hvis vi investerede nok, kunne vi godt få den væk fra Danmark. Men det vil være ekstremt dyrt i forhold til det problem, den faktisk udgør,« siger han.

Danmark mangler retningslinjer

I England har egeprocessionsspinderen været etableret siden 2005, og her har myndighederne over tid opbygget en mere fast måde at håndtere problemet på.

I nogle områder accepterer man larven, mens man i andre forsøger at holde den nede.

»I England har de lavet en cirkel uden om London, hvor de ved, de ikke kan udrydde den, men gøre spredningen langsommere,« siger han.

Englænderne har opbygget et omfattende overvågningssystem, hvor man systematisk holder øje med forekomster af larven.

Ifølge Mathias Just Justesen har overvågningen to formål: I etablerede områder handler det om at følge populationsstørrelsen og forberede indsatsen til næste sæson. I nye områder handler det om at opdage arten tidligt, så man i princippet stadig kan nå at udrydde den lokalt.

Men overvågning kræver store ressourcer og mange medarbejdere.

»I England bruger de mange, mange millioner hvert eneste år på den her organisme her,« siger han.

Ifølge Mathias Just Justesen er Danmark stadig i en tidlig fase, hvor man ikke som England har et fast system for håndteringen.

»Vi mangler nogle retningslinjer og et system for, hvordan vi håndterer de her problemer i Danmark,« siger han.

»Odense gør det, de kan. Men vi er stadig ved at finde ud af, hvordan vi egentlig bedst håndterer det.«

Erfaringerne peger på et valg mellem to strategier: enten at acceptere en løbende og dyr bekæmpelse, eller at leve med, at larven spreder sig i visse områder.

Arten forsvinder næppe igen.

Spørgsmålet bliver derfor, hvor meget man vil acceptere, at den fylder i bymiljøet.

For Mathias Just Justesen handler det om at prioritere mellem risici og omkostninger. Larven kan give store gener og i enkelte tilfælde alvorlige allergiske reaktioner, men en fuldstændig bekæmpelse vil kræve massive ressourcer over mange år.

Det er dog ikke ensbetydende med, at man helt skal opgive at gøre noget.

»Hvis man opdager den tidligt, kan man godt fjerne den fra et område i en periode, men man skal gøre det igen næste gang, den dukker op.«

Det gælder især i områder, hvor larven allerede er etableret. Her bliver bekæmpelsen et tilbagevendende arbejde fra år til år.

I områder, hvor den endnu ikke har fået fodfæste, ser billedet anderledes ud. Her kan en tidlig indsats og løbende overvågning i princippet stadig gøre det muligt at holde den helt ude eller udrydde den lokalt, hvis den opdages hurtigt nok.

Egeprocessionsspinderen er et problem, der ikke kan løses én gang for alle, men et vilkår, der skal håndteres fra år til år.