I årtier har der floreret hypoteser om, at mangel på D-vitamin kan øge risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, depression, leddegigt, tarmsygdomme, knogleskørhed og mange andre dårligdomme.

Men der er ikke evidens for, at hypoteserne holder. Senest har to store lodtrækningsstudier afkræftet, at et tilskud af D-vitamin kan forebygge de to store dræbere; hjertekarsygdomme og kræft.

Alligevel bliver læger ved med at teste ellers raske patienter for D-vitaminmangel. Årligt bliver der lavet godt en million test til omkring 60 kroner stykket, skønner professor Ivan Brandslund, der er overlæge og laboratorieleder på Vejle Sygehus’ Biokemiske Afdeling.

Sundhedsvæsenet bruger alt for mange penge på at analysere danskernes blod for D-vitamin, lyder det fra forskere. (Foto: Shutterstock)

»De praktiserende læger sender et problematisk højt antal blodprøver, der skal analyseres for D-vitamin, ind til vores laboratorium. Mindst halvdelen burde kunne spares,« siger han.

Regningen for de mange D-vitaminmålinger bliver betalt af det offentlige. Ivan Brandslund og andre eksperter anslår, at de koster skatteyderne mellem 60 og 100 millioner kroner om året.

»Sagen er, at der er gået mode i at få målt sin D-vitaminstatus, fordi der har været forlydender om, at D-vitaminmangel er relateret til alle mulige sygdomme,« siger Ivan Brandslund.

Ingen evidens for, at D-vitamin forebygger 

Også Allan Linneberg, der er professor i epidemiologi på Københavns Universitet, vurderer, at sundhedsvæsenet bruger alt for mange penge på D-vitamin-målinger. Pengene kunne gøre langt bedre gavn et andet sted, siger professoren, som selv har forsket i effekten af D-vitamin.

»Der er ikke evidens for, at D-vitamin har alle de påståede forebyggende effekter, så det er et økonomisk problem, at sundhedsvæsenet bruger mange millioner på at teste patienterne. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi bruger penge på. De vil komme til at mangle et andet sted i sundhedsvæsenet,« siger han.

​Praktiserende lægers fagvidenskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), erkender problemet: 

»Vi bestiller nok en del prøver, hvor man godt kunne spørge sig selv en ekstra gang, om det egentlig er så vigtigt« siger Anders Beich, der er formand for DSAM. Læs hans forklaring i boksen under artiklen.

Forskning giver ikke entydig evidens

Hypen om D-vitamin er opstået, fordi befolkningsundersøgelser har fundet statistiske sammenhænge mellem et lavt niveau af D-vitamin i blodet og en række sygdomme som eksempelvis kræft, hjertekarsygdomme, depression, leddegigt og sclerose.

Men andre befolkningsundersøgelser har ikke kunnet finde den samme sammenhæng, og ifølge Allan Linneberg har der aldrig været ordentlig dokumentationen for, at man kan forebygge sygdomme ved at tage et D-vitamintilskud.

Samlet set peger alt i retning af, at der ikke er grund til, at ellers raske mennesker bliver testet, siger han og tilføjer: 

»Jeg har selv været med til at lave en række studier, som ikke har kunnet bekræfte, at der er en sammenhæng mellem D-vitamin-niveau i blodet og udvikling af hjertekarsygdomme, kræft og autoimmune sygdomme.«

D-vitaminmangel er ikke sikker årsag 

I de fleste af de undersøgelser, der er lavet om D-vitamin, har forskerne brugt data om folks helbred og sammenlignet med deres indhold af vitaminet i blodet.

Et problem ved den type forskning er, at der kan være alle mulige andre grunde til, at folk er blevet syge, end at de har et lavt niveau af D-vitamin i blodet.

Det kan for eksempel være, at de ikke har spist varieret nok, eller at de ikke får nok motion, og at det er derfor, at deres helbred skranter.

Derfor har Allan Linneberg og andre forskere længe anbefalet, at man venter med at udråbe D-vitamin som et vidundermiddel, til der kommer resultater fra en anden type forsøg.

»For at komme det nærmere bliver man nødt til at gennemføre store lodtrækningsstudier, hvor deltagerne ved lodtrækning får D-vitamin eller en 'snydepille' (placebo),« skrev Allan Linneberg i 2016 på Forskerzonen. 

Nye studier finder ingen effekt af D-vitamin 

For nyligt blev der publiceret to studier af den type, som Allan Linneberg efterlyste i kroniken (se faktaboks).

Studierne, som er udført i New Zealand og USA, finder ingen forebyggende effekt af D-vitamintilskud mod hjertekarsygdomme og kræft.    

»De to studier bekræfter, at D-vitamin ikke giver de sundhedsfordele, man havde regnet med,« siger Allan Linneberg.

Læge måler ofte D-vitamin

En af de praktiserende læger, der sender mange prøver ind til analyse på Vejle Sygehus’ laboratorium, afviser, at der bliver brugt for mange penge på unødvendige målinger. Der er god grund til at måle patienters indhold af D-vitamin i blodet, mener han.

»Jeg sender jævnligt blodprøver ind til analyse,« siger Jens Søndergaard, der både er praktiserende læge og professor på Syddansk Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.   

»Når jeg har en mistanke om, at en patient ligger på et lavt niveau, det kan for eksempel være, hvis vedkommende har ondt i musklerne eller er meget træt, laver jeg en test,« fortsætter han.

Tvivl bør komme patienterne til gode

Jens Søndergaard vurderer, at det stadig er en mulighed, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet kan være forbundet med alvorlige sygdomme.

Tvivlen bør komme patienterne til gode, mener han.

»Jeg har en pragmatisk tilgang: Indtil vi har mere sikker viden, er det en god idé at teste. Hvis det skulle vise sig, at vitaminet har betydning for alvorlige sygdomme, så er det sørme godt, at vi har testet patienterne,« siger Jens Søndergaard.

D-vitamin findes i fede fisk og i mindre grad i kød, mælk, ost og æg. Ifølge forskerne er det dog svært at få dækket sit behov for D-vitamin gennem kosten. (Foto: Shutterstock)

»Målingerne er et godt pædagogisk redskab i forhold til at få folk til at ændre adfærd. Hvis vi kan vise, at de ligger på et lavt niveau, er det nemmere at motivere dem til at tage vitamintilskud,« fortsætter han.

Samtidig viser forskning, at mange danskere ligger på et niveau, der er lavere end anbefalet, især i vinterhalvåret, hvor vi ikke får ret meget sol, som er den primære kilde til D-vitamin.

Man behøver ikke måle vitamin-status

Ivan Brandslund og Allan Linneberg medgiver, at danskerne generelt ikke får nok D-vitamin i vinterhalvåret. Men det er spild af penge at lave målinger på raske patienter, mener de.

Lægerne kan nøjes med at anbefale patienterne at tage vitamintilskud.

»Vi kender udmærket den gennemsnitlige koncentration af D-vitamin i blodet hos den danske befolkning. Vi ved, at langt de fleste ligger på et for lavt niveau. Der er ingen grund til at måle det,« siger Ivan Brandslund.

Han afviser, at de dyre test er et pædagogisk redskab, som kan motivere patienterne til at tage vitamintilskud.

»Vi har lavet studier, hvor vi har fulgt op på patienter, der har fået målt værdierne. De, der fik at vide, at de lå på et lavt niveau, tog det ikke alvorligt – de tog ikke vitamintilskud alligevel,« siger Ivan Brandslund.

Målinger er stabiliseret

Selv om der – ifølge Ivan Brandslund – stadig bliver lavet alt for mange D-vitamin-test, er antallet dog stabiliseret, måske endda svagt faldende, efter at det peakede for nogle år siden, vurderer professoren.

Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen i 2010 lavede en række anbefalinger til praktiserende læger om, hvornår det er en god idé at måle patienternes D-vitamin-status. 

Styrelsen slog fast, at personer med en almindelig, sund livsstil ikke rutinemæssigt bør få målt D-vitamin.

»Tilsvarende er der ikke grund til rutinemæssigt at måle D-vitamin hos patienter med kroniske sygdomme som for eksempel kræft, sukkersyge, demens, hjertekarsygdomme med flere, idet der ikke er videnskabelige undersøgelser, der viser, at D-vitamintilskud bedrer deres primære sygdom,« skriver Sundhedsstyrelsen.