Modermælk overrasker forskere: Påvirker barnets tarmflora længere end troet

Modermælk ikke bare er vigtig for barnets vækst og for tilknytningen til moren.

Et nyt dansk studie kan nu afsløre, hvordan amning påvirker spædbørns tarmflora, og at modermælken har en langvarig effekt på sammensætningen af de bakterier, der er forbundet med en sund tarm.

»Mælken er også virkelig vigtig for etableringen af den tarmmikrobiota, man ender med at have som voksen,« siger Lise Aunsholt, der er overlæge på Afdelingen for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet.

Sammen med professor Maher Abou Hachem og kolleger fra Danmarks Tekniske Universitet har hun undersøgt tarmfloraen hos syv spædbørn, mens de blev ammet af deres mødre og i overgangen til fast føde.

Ikke to faser, men én lang

Forskernes analyser af de syv børns tarmflora sammen med flere andre data om nyfødte viser, at amningen ikke kun påvirker tarmfloraen i den første fase af barnets liv.

»Allerede mens man får den tidlige overgangskost lægges grundstenene til den tarmmikrobiota, der bliver det bærende senere hen i voksenlivet,« siger Lise Aunsholt, der udover at være overlæge også er lektor i klinisk medicin på Københavns Universitet.

Forskerne kan se, at sammensætningen af bakterier i tarmen ændrer sig markant ved overgangen fra fuldamning til fast føde.

Men der er tale om en mere flydende fase end hidtil antaget.

»Faserne i modningen af tarmmikrobiotaen hos børn er nok slet ikke så opdelte, som vi tidligere har troet,« siger Lise Aunsholt.

»Vi kan se, at der findes bakterier i modermælken, som både kan udnytte særlige sukkerstoffer og plantefibre, og at de allerede er til stede i den tidlige fase af overgangen til fast føde. Det vidste vi ikke.«

Vigtigt at amme i overgangen til fast føde

Derfor mener forskerne bag det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature Communications, at resultaterne er med til at understøtte anbefalingen om amning under overgangsfasen til fast føde.

Ifølge Ingrid Nilsson, der er ph.d. og chefkonsulent hos Nationalt Kompetencecenter for Amning, giver de nye resultater god mening.

»Jeg synes, det er fantastisk, at vi får mere evidens på området nu. Det hænger fint sammen med, at vi anbefaler familier at lave en glidende overgang mellem fuldamning og overgangen til fast føde,« siger hun.

Brystmælk er ekstremt godt for børns sundhed

Men hvorfor er brystmælk så godt for børn og deres tarmflora?

Mælken indeholder sukkerstoffer kaldet HMO’er (humane mælkeoligosakkarider). De fungerer som føde for bakterier, der er særligt gode for tarmfloraen.

Bakterierne, der elsker sukkerstofferne, hedder ’bifido-bakterier’, og de skaber blandt andet den rette pH-balance i tarmen. Derudover bruger såkaldte ’clostridia-bakterier’ også sukkerstofferne.

Både bifido-bakterier og clostridia-bakterier fermenterer sukkerstofferne i modermælken, og det gør, at tarmmiljøet holdes surt.

»Den proces bidrager også til, at andre bakterier, der er mindre gavnlige, holdes nede - eksempelvis colibakterier og stafylokokker. Og det modner også barnets immunsystem,« forklarer Lise Aunsholt.

Ifølge Ingrid Nilsson er det alment kendt, at sukkerstofferne i modermælk har nogle fantastiske egenskaber.

»De giver et miljø, hvor fremmede bakterier ikke trives så godt, og det mindsker mavetarm-infektioner,« siger hun.

Ingrid Nilsson peger også på, at studier har vist en mulig sammenhæng mellem sukkerstofferne og det at undgå overvægt som voksen.

Ny viden kan optimere modermælkserstatning

Der kan være flere årsager til, at børn ikke bliver ammet af deres mor. Amningen kan drille, være smertefuld, eller være svær for moren at håndtere, fordi den kræver, at moren er tilgængelig døgnet rundt.

Derfor er det også vigtigt at understrege, at man ikke skal slå sig selv i hovedet, hvis amningen ikke fungerer, siger Ingrid Nilsson.

»Selvom vi ved, at der er virkelig mange gode egenskaber ved amning, må det ikke være på bekostning af familien som helhed. Det skal fungere, og mor og barn skal trives.«

Ifølge Lise Aunsholt kan det nye studie måske bruges til at optimere modermælkserstatning i fremtiden.

»Der er nogle familier til eksempelvis for-tidligt-fødte, hvor amningen er svær, og der er det et vilkår, at man skal bruge donormælk eller modermælkserstatning,« siger hun og tilføjer:

»Man kan måske bygge videre på vores resultater og undersøge, hvilke komponenter der kan tilsættes disse alternativer for at sikre, at tarmmikrobiota udvikler sig på samme måde, som når barnet fuldammes.«