K-vitamin førte til dansk Nobelpris

K-vitamin er ikke det mest sexede vitamin, og kun meget få mennesker har et forhold til det.

»Får jeg nok? Får jeg for meget? Who knows?«

Men vitaminet er faktisk uhyre vigtigt for blandt andet blodets evne til at koagulere. Det fandt den danske forsker Henrik Dam ud af i 1930'erne, hvilket han senere fik en Nobelpris for. I samme ombæring gav han også K-vitamin sit navn – K for 'koagulation'.

K-vitamin spiller også en vigtig rolle for kroppens evne til at danne knogler.

Ifølge professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Sektion for Klinisk og Forebyggende Ernæring, Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet kan K-vitaminmangel faktisk være en af årsagerne til, at vi i Danmark har verdensrekord i knogleskørhed, selvom vi samtidig drikker rigtig meget mælk.

»Anbefalinger for indtag af K-vitaminer er lavet på baggrund af, at vi skal være sikre på at få nok til at få blodet til at koagulere og ikke på, om vi får nok til at danne stærke knogler. Derfor vil jeg tro, at rigtig mange danskere ikke får nok K-vitamin i forhold til at få de stærkest mulige knogler,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel, der tidligere har hjulpet Videnskab.dk med at aflive 10 myter om vitaminer.

Sådan får K-vitamin blodet til at koagulere

Lad os starte med at kigge på, hvad vitaminet gør, og hvordan det gør det. Derefter kaster vi et blik på, hvor vi får vitaminet fra, og hvordan vi sikrer os, at vi får den rette mængde.

Forestil dig, at du får en fodbold på næsen, og det resulterer i, at et blodkar i næsen bliver sprængt, og din næse begynder at bløde.

Hvis du ikke skal forbløde af en blodtud, er det nødvendigt for kroppen at få stoppet blødningen. Det gør den ved at aktivere en hel masse proteiner, der i sidste ende leder til dannelsen af det fibrøse materiale fibrin, der former nogle lange strenge, som til sidst lukker hullet i blodkarret, så blødningen stopper.

Proteinerne, der laver fibrin, har brug for en tænd/sluk-knap, så de ikke laver fibrin hele tiden, og den knap er K-vitamin.

Mere præcist går K-vitamin ind og ændrer på ét af proteinernes byggesten (glutamin bliver hydroxyleret til glutamat), hvorefter proteinet går fra at være inaktivt til aktivt.

K-vitaminmangel kan give næseblod

Ovenstående gælder ikke bare ét protein, men mange forskellige proteiner, der agerer i en kaskade, hvor det ene protein skal være aktivt, for at det næste kan blive aktiveret og så videre.

Protein aktiverer protein og så videre, indtil det sidste protein i rækken laver fibrin.

»K-vitamin tænder for alle leddene i processen, og det er vigtigt, at K-vitamin gør det, for ellers ville vi koagulere en masse blod i blodårene, hvilket ville lede til blodpropper,« forklarer Susanne Gjedsted Bügel.

Mangel på K-vitamin er derfor også forbundet med risiko for dårlig sårheling, blødende gummer og netop næseblod.

Patienter, der tager blodfortyndende medicin i form af eksempelvis wafarin, bør ifølge nogle forskningsresultater også sikre sig, at de får K-vitamin nok, for at den blodfortyndende effekt ikke overstiger K-vitamins antikoagulerende effekt.

Anden forskning har dog tydet på, at det ikke har den store effekt at tage K-vitamintilskud.

K-vitamin er med til at opbygge knoglerne

Det andet område, hvor K-vitamin spiller en stor rolle, er ved dannelsen af knogler.

Mange mennesker har i deres barndom fået a vide, at de skal drikke deres mælk for at få nok calcium til knoglerne.

Det er også rigtigt, men calcium alene er bare ikke nok.

Calcium skal nemlig inkorporeres i knoglerne, og det gør nogle bestemte proteiner, som bliver aktiveret af K-vitamin.

»Det betyder, at hvis man ikke får K-vitamin nok, kan man drikke lige så meget mælk, som man vil, men det vil alligevel ikke hjælpe på opbygningen af knoglerne. Min vurdering er, at K-vitaminmangel kan være en af årsagerne til, at vi har så mange tilfælde af knogleskørhed i Danmark, selvom vi drikker rigtig meget mælk,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Studier har da også vist, at K-vitamin-tilskud kan reducere risikoen for knoglebrud.

Forsker spiser 15 gange det anbefalede

En anden bivirkning ved K-vitaminmangel og manglende inkorporering af calcium i knoglerne er, at K-vitamin aktiverer et protein, der sørger for, at karvæggende ikke kalker til, hvilket ellers kan lede til hjerte-kar-sygdomme.

Hvordan sikrer vi os så, at vi får K-vitamin nok?

K-vitamin findes i store mængder i eksempelvis grønkål, rosenkål, broccoli og asparges. Du kan finde en udvidet liste i faktaboksen højere oppe i artiklen.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA – European Food Safety Authority) anbefaler, at voksne mænd og kvinder spiser 70 mikrogram K-vitamin om dagen, hvilket svarer til omkring 6 asparges eller en tredjedel af en kop rosenkål.

Det behov er relativt let dækket – specielt fordi bakterier i vores tarmen også laver K-vitamin.

Nogle forskere mener også, at de nuværende anbefalinger er for lave, og at alle bør sikre sig, at de får mere K-vitamin end anbefalingerne foreskriver.

»Der er en forskergruppe i Holland, som udelukkende laver K-vitaminforskning, og lederen af den gruppe, Cees Vermeer, sørger selv for at få mere end 1.000 mikrogram K-vitamin om dagen,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

Der findes i den sammenhæng heller ingen studier, der har vist, at man kan få for meget K-vitamin.