Kunstig sol giver D-vitamin efterår og vinter
Når sommeren bliver til efterår og vinter, kommer mange af os til at mangle D-vitamin, fordi vi ikke får nok sol. Et dansk forskningsprojekt viser dog, at vi kan give D-vitamin et løft med ganske lidt kunstigt lys.

Rigtig mange danskere mangler D-vitamin om vinteren. Det er skidt for kalkoptagelsen i kroppen og kan øge risikoen for, at man udvikler knogleskørhed. (Foto: Shutterstock.com)

Det skal ikke forstås som en anbefaling til at gå i solarium, for det er som regel ikke de rigtige stråler, man får.

Men der skal kun ganske lidt kunstigt lys til for, at vi kan holde det samme D-vitaminniveau hele året rundt.

»Man skal kun have, hvad der svarer til en fjerdedel af, hvad det kræver at gøre huden rød på en gennemsnitsdansker,« siger Hans Christian Wulf, der er professor i hudsygdomme på dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

En smule kunstig sol er nok til at danne D-vitamin

Hans Christian Wulf har været involveret i to studier om, hvad der skal til, for at en dansker danner nok D-vitamin i huden. Noget, som rigtig mange af os har problemer med om vinteren.

Forskningen udkom i videnskabelige tidsskrifter i 2012 og viste blandt andet, at man med et kvarters kunstig sol hver anden uge kan bevare sommerens høje D-vitaminniveau hele vinteren.

Læs også: Vitaminet vi ikke får nok af

Forårssol giver ikke ret meget D-vitamin

Fakta

Om forskningen Artiklerne blev offentliggjort sommeren 2012 i tidsskrifterne Photochemical & Photobiological Sciences og British Journal of Dermatology.

Solbadning bliver målt i SED, der står for Standard Erythema Dose. Det er en måleenhed for, hvor meget hudskadelig stråling, Solen udsender.

Deltagerne i vinterforsøget fik, hvad der svarer til én SED hver anden uge. Til sammenligning skal der rundt regnet fire SED til at gøre en gennemsnitsdansker rød.

Sammen med kollegerne kunne Hans Christian Wulf desuden påvise, at vi skal langt hen i foråret, før det batter noget, at vi opholder os udenfor med ansigt og hænder blottede.

Først hen omkring slutningen af april begyndte de 17 testpersoner at danne D-vitamin ved at opholde sig i det fri. Og da var det blevet varmt nok til at de blottede mere end hænder og ansigt, for eksempel skuldre, arme og bryst.

Til sammenligning viste målingerne på de 29 frivillige, som fik kunstig sol på hænder og ansigt, at det kunstige lys satte gang i D-vitaminproduktionen hele otte gange mere effektivt.

Vigtigt med de ’rigtige’ bølgelængder

Resultaterne er blandt andet blevet benyttet af Dansk Solarieforening som en anbefaling til at bruge solariet, om end ’med omtanke’.

Den fortolkning er Hans Christian Wulf dog ikke enig i.

»Der er stor forskel på den type solarier, som vi brugte i undersøgelsen, og dem, man typisk møder i et solcenter,« fastslår Hans Christian Wulf.

Bedre at bruge andre løsninger til D-vitamin

Fakta

Vitamin D3, også kaldet cholecalciferol, dannes under huden, når den rammes af UVB-lys.

Man bruger normalt ordet ’vitamin’ om organiske stoffer, som vi ikke selv kan danne.

Da man godt kan danne D-vitamin i huden, er det mere korrekt at kalde det et provitamin end et vitamin. Et provitamin er et forstadie til et vitamin.

Forskellen ligger i bølgelængden på strålerne. I solcentrene får man primært UVA-lys, som er de stråler, der bruner huden.

Forskerne brugte imidlertid UVB-lys, der får huden til at danne D-vitamin.

»Derfor er det ikke særligt effektivt at gå i solarium for at øge sit D-vitamin i kroppen. Til gengæld får man bivirkningerne med - for eksempel øget risiko for hudkræft,« fastslår Hans Christian Wulf.

Han anbefaler ligesom Sundhedsstyrelsen, at man forsøger at få D-vitaminerne ind på anden vis med vitamintilskud eller ved at spise fede fisk som makrel eller laks.

Læs også: Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?

Solariebrug er farlig leg med helbredet

Videnskab.dk har talt med Mads Rasmussen, der er afdelingslæge og leder af lysafsnittet på dermatologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Fakta

Det diskuteres stadig, hvad ’nok’ D-vitamin vil sige. Den gængse anbefaling lyder på 50 nanogram per milliliter blod og mindst 25.

En tommelfingerregel er, at en dansker mister omkring ét nanogram om ugen om vinteren.

Lægger man ud med en koncentration på 50 i blodet, vil man typisk komme underskud sidst på vinteren. Man kan få målt sit niveau med en blodprøve ved lægen.

Han arbejder til daglig med lysbehandling af for eksempel psoriasispatienter og kender derfor til UV-strålers fordele og ulemper. Han var ikke involveret i studiet.

»Jeg ser ikke det her som en blåstempling af, at man skal gå i solarium hver anden uge. Hyppig brug af solarium øger risikoen for skader i hudens celler og dermed for hudkræft,« siger Mads Rasmussen.

D-vitamin: Et ’hot’ felt for forskere

Mads Rasmussen roser forskernes arbejde og peger på, at man fortsat arbejder på at fastslå D-vitamins betydning for blandt andet hjertekarsygdomme og kræftsygdomme.

»D-vitamin er et interessant tema, og der bliver forsket rigtig meget i det for tiden. Men det er et faktum, at rigtig mange danskere mangler D-vitamin, og det kan man ikke løse ved at sætte sig ud i vintersolen,« siger han.

Læs også: Danner kroppen D-vitamin, hvis man har solcreme på?

Solens vinkel mindsker D-vitamin

Han forklarer, at vi skal et godt stykke hen i april, før det giver udslag på D-vitaminkontoen.

Fakta

Hudkræft i Danmark Betegnelsen kræft i huden dækker over to typer kræft.

Almindelig hudkræft er den hyppigste, og er sjældent dødelig.

Modermærkekræft er den farligste og mest aggressive.

Kræft i huden skyldes i langt de fleste tilfælde for megen UV-stråling fra solen eller solarium.

Danmark har en af de højeste forekomster af både hudkræft og modermærkekræft i verden.

Gennem de seneste 30 år er antal tilfælde af hudkræft og modermærkekræft tredoblet.

Almindelig hudkræft er den hyppigste kræftform blandt danskere.

Omkring 100.000 danskere har været i behandling for almindelig hudkræft. Omkring 13.000 danskere har været i behandling for modermærkekræft. Mere end 80 % overlever sygdommen. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Først da står solen midt på dagen højt nok på himlen til, at dens stråler når igennem Jordens atmosfære.

Om vinteren rammer strålerne ’skævt’ ind på atmosfæren og skal passere et tykkere lag, før de når den danske muld.

»Det kan sammenlignes med at skære en melon op: Hvis man lægger snittet vinkelret på melonen, skærer man gennem mindre skal, end hvis man lægger ud med en skæv vinkel,« siger han.

Vi kan ikke undvære D-vitamin

Vitaminets vigtigste funktion er at hjælpe kroppen til at optage kalk og holde vores knogler stærke. Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give svage muskler.

»D-vitamin sørger simpelthen for, at vi ikke afkalker. Det er vigtigt i og med, at vi i vores del af verden bliver meget gamle,« siger Hans Christian Wulf.

Læs også: Høje doser af D-vitamin forebygger knoglebrud

Derudover menes D-vitamin at forebygge en række andre sygdomme.

Blandt andet tyder tidligere forskning på, at D-vitamin forebygger kræft og hjertekarsygdomme, mens det styrker immunforsvaret og sædkvaliteten hos mænd. Det er dog sammenhænge, som endnu ikke regnes for helt sikre.
 

Kommentar fra Dansk Solarieforening (tilføjet 2. oktober 2013)

Formanden for Dansk Solarieforening, Henrik Marx, har denne kommentar til oplysningerne fra Hans Christian Wulf:

»I Dansk Solarie Forening hilser vi Hans Christian Wulf's resultater velkommen. Det er positivt, hvis dermatologer som Hans Christian Wulf nu også får et mere afbalanceret syn på UV-stråling i forbindelse med sundhed.«

»Vi må dog med fuld videnskabelig dokumentation tilbagevise Hans Christian Wulfs påstand om, at "som regel er det ikke de rigtige stråler, man får", når man går i solarium.«

»De danske solarier er underlagt Sikkerhedsstyrelsens regler om UV-type, der for et solarium til kosmetisk brug foreskriver en UV-B grænseværdi på 0,15 Watt/m2. Effekten kan være lavere, da det er en grænseværdi, men eftersom UV-B stråling er vigtigt for både D3-vitamin syntese og for den kosmetiske bruningseffekt, så vi kan med sikkerhed slå fast, at bliver man brun af solariebehandlingen, så får man også både UV-A og UV-B stråling og dermed D3-vitamin syntese, hvilket videnskabelige undersøgelser som nævnt også dokumenterer.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.