Herhjemme har der længe været debat om, hvorvidt cannabis skal legaliseres, og hvor farligt det egentlig er at ryge hash.
Derfor kommer en arbejdsgruppe bestående af seks danske forskere og læger nu på banen for at skabe overblik over udbredelsen og konsekvenserne af brug af cannabis:
- Mere end 2 procent af de 15-25-årige danskere, svarende til 16-17.000 unge, bruger cannabis dagligt eller næsten dagligt.
- Mere end 10 procent af de 15-25-årige danskere har brugt cannabis den seneste måned.
Ifølge arbejdsgruppen har cannabis alvorlige konsekvenser for unge, der ryger meget hyppigt:
- De risikerer at få varige skader i hjernen.
- De har svært ved at fastholde et arbejde og fuldføre en uddannelse.
Ovenstående punkter er hovedkonklusionerne i en ny rapport, som arbejdsgruppen har udført for Vidensråd for Forebyggelse ved at granske den eksisterende forskning i de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af brug af cannabis.
Unges forbrug af cannabis stiger
Rapporten viser, at cannabisforbruget er markant størst i hovedstadsområdet, og at det oftest er mænd, der ynder at fyre en fed.
Det er især unge, der bruger cannabis, og deres forbrug har været stigende de seneste år. I 2010 havde 7,1 procent af de 15-25-årige brugt cannabis den seneste måned, mens tallet i 2014 var steget til 10,3 procent.
»Det springer i øjnene, at der er rigtig mange unge, der ryger hash, og som ryger det alt for tit,« siger Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Hashrygere dropper ud af skolen
Han peger på, at det særligt er udsatte unge, der tit tænder en joint.
»Vi kan se, at det er meget på erhvervsskoler og produktionsskoler, hvor de ryger alt for tit. Det er for manges vedkommende et dagligt forbrug. De sidder og stener, og de falder ud af deres uddannelse,« siger Morten Grønbæk.
Hvis man nøjes med at ryge hash en sjælden gang imellem, har det kun i begrænset omfang sociale konsekvenser. Men et stort forbrug af cannabis hænger ifølge rapporten sammen med:
- Forøget fravær fra skole og arbejde
- Kort uddannelsesniveau
- Konflikter i det sociale netværk
- Lettere adgang til hårdere stoffer
\ Læs mere
Hash kan give unge varige hjerneskader
De unges brug af cannabis har også konsekvenser for deres psyke og hjerne, viser rapporten.
»Det værste er nok, at der er nogle, der får psykoser og kan komme ind i psykiske diagnoser. Man kan også have en mistanke om, at hvis man starter meget tidligt, kan man få påvirket hjernen på en uhensigtsmæssig måde i forhold til hjernens udvikling,« siger Morten Grønbæk.
Ifølge forskerne er brug af cannabis forbundet med en fordoblet risiko for senere at få en psykose. Jo mere man ryger, des større er risikoen for at få en psykose.
Cannabis nedsætter desuden de unges evne til at planlægge, lære og huske.
»For de unge er det formentlig blivende effekter, mens for voksne, der holder op med at ryge hash, bliver de kognitive evner i de fleste tilfælde lige så gode som før,« siger arbejdsgruppens leder, Merete Nordentoft, der er professor på Psykiatrisk Center København og på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.
De unges risiko for at få varige skader i hjernen var ifølge hende »det mest uhyggelige at få verificeret« under udarbejdelsen af rapporten.
»Det, at man kan få blivende skader, og at man får et lavere energiniveau af cannabis, øger sandsynligheden for, at unge med et hyppigt forbrug ikke får gennemført deres uddannelse eller ikke kan holde fast i et arbejde. Det betyder, at de bliver en meget dårligt stillet gruppe,« siger Merete Nordentoft.
Relativt uskadeligt for voksne at ryge hash i ny og næ
Når det kommer til sundhedskonsekvenser for andet end psyken og hjernen, er rapporten mindre dyster læsning.
Cannabis kan nedsætte mænds sædkvalitet, give bronkitis og indeholder kræftfremkaldende stoffer. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at cannabisrygning fører til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), og der er ikke nok undersøgelser til at konkludere, at cannabis øger risikoen for blodpropper eller fører til varige skader hos børn, hvis moderen ryger cannabis under graviditeten.
»Der er meget, der tyder på, at det i virkeligheden ikke er så farligt at ryge hash som at ryge tobak, hvis du kigger på bronkitis, KOL og lungekræft,« siger Morten Grønbæk og fortsætter:
»Det er et relativt uskadeligt nydelsesmiddel, når man er over 45. Der er mange, der har et lavt, hyggeagtigt forbrug, og det tror jeg ikke, at man skal være nervøs for, at der er nogen særlige skader forbundet med. En joint en gang om måneden i festligt lag skal man ikke være så bange for, som man skulle være for kokain eller andre stoffer.«
Ny rapport skaber tiltrængt overblik
Den nye rapport er et forsøg på at udrydde myter og skabe overblik over forskningen i, hvor skadelig cannabis er.
Her på Videnskab.dk har vi skrevet om studier, der tyder på, at cannabisrygere har dobbelt så stor risiko for skizofreni, at potmisbrugere bliver angste, at hash holder unge fast i psykisk sygdom, og at tiden forsvinder for unge hashmisbrugere.
Hash er også blevet beskyldt for at fordoble risikoen for lav sædkvalitet, at ødelægge DNA, at give allergi, at mindske motivation, at skade studerendes karakterer og endda at gøre drenge lavere, når de bliver voksne.
Mange af undersøgelserne har fokuseret på de kognitive konsekvenser, og de viser, at tidligt hashmisbrug kan forstyrre hjernens udvikling, at de har flere falske minder, og at selv potrygning nu og da skader hjernen.
Men der er uenighed blandt forskerne. Eksempelvis har vi tidligere skrevet om, at hash giver varige skader i hjernen, men det har andre forskere betvivlet, ligesom et australsk studie har vist, at man ikke bliver dummere af at ryge hash.
Derfor er rapporten et tiltrængt forsøg på at skære igennem og vise, hvad der er solid evidens for at sige om konsekvenserne af brug af cannabis.
Rapporten ignorerer de positive effekter
Men rapporten giver ikke svar på alle spørgsmål. Den kommer blandt andet ikke ind på de positive effekter af cannabis.
Forskning tyder eksempelvis på, at cannabis kan dræbe kræftceller, lindrer sklerose, dulmer slidgigtpatienters smerter, virker mod posttraumatisk stress, skrumper kræfttumorer i hjernen og holder vægten nede.
»Vi har ikke beskæftiget os med det som medikament. Det skulle være en selvstændig rapport, hvis man skulle beskrive, om det har en effekt på for eksempel smerter,« siger Merete Nordentoft.
Bør hash legaliseres?
I rapporten har arbejdsgruppen heller ikke forholdt sig til, om cannabis bør legaliseres eller ej.
Men direkte adspurgt er svaret fra Merete Nordentoft nej til legalisering, fordi det vil føre til en afstigmatisering og større udbredelse af cannabis:
»Sundhedsmæssigt er der ikke nogle gode argumenter for, at der skulle være noget godt i, at der var flere, der brugte det,« siger hun.
Hvis cannabis alligevel bliver legaliseret i Danmark, bør unge i givet fald ikke kunne købe det, mener Morten Grønbæk.
»Jeg havde egentlig tænkt, at hvis rapporten ville vise, at det ikke er så skadeligt, kunne det godt være en brik i argumentationen for, at det skulle legaliseres. Men det er jeg ikke så sikker på nu, medmindre man håndhæver det, så det kun er voksne, der kan købe det,« siger Morten Grønbæk.
