Sponseret af Region H

Videnskab.dk har i 2013 og 2014 samarbejdet med Region Hovedstaden om forskningsformidling.

Hash holder unge fast i psykisk sygdom
Ny dansk forskning viser, at hash gør det sværere for unge med psykose eller andre psykiske sygdomme at slippe af med deres symptomer, også selvom de får medicin og terapi.

At hash og psykisk sygdom er en dårlig cocktail, kommer ikke som den store overraskelse, men det nye studie giver vægtig videnskabelig dokumentation. (Foto: Colourbox)

At hash og psykisk sygdom er en dårlig cocktail, kommer ikke som den store overraskelse, men det nye studie giver vægtig videnskabelig dokumentation. (Foto: Colourbox)

Mennesker, der lider af en psykisk sygdom, gør klogt i at undlade at ryge hash. Cannabis øger nemlig risikoen for, at man bliver ved med at få psykoser, vrangforestillinger og hallucinationer.

Det viser et nyt forskningsprojekt, hvori forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri gennem en periode har fulgt yngre danskere med debuterende psykoser. Nogle af patienterne røg hash i hele eller dele af perioden, mens andre ikke røg. 

»Vi har vist, at hash spiller en selvstændig rolle for at fastholde psykiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger hos unge med psykiske lidelser, og at hash dermed bidrager selvstændigt til at forværre prognosen,« siger Merete Nordentoft, der har ledet studiet som professor i psykiatri ved Region Hovedstadens Psykiatri samt Københavns Universitet.

Ikke-rygerne havde færre symptomer

At hash og psykisk sygdom er en dårlig cocktail, kommer ikke som den store overraskelse. Blandt fagfolk har man længe haft en mistanke om, at der var sådan en sammenhæng baseret på erfaringer fra praksis og en stribe små og ikke tilstrækkeligt stærke studier.

Fakta

De patienter, der begynder at ryge hash, får samme niveau af psykotiske symptomer, som dem, der har røget hash hele tiden.

Det nye studie giver ifølge forskerne vægtig videnskabelig dokumentation til at kunne sige, at det rent faktisk er sådan. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Psycological Medicine.

Merete Nordentoft og hendes kolleger fandt sammenhængen efter at have fulgt 547 danskere med debuterende psykoser fra 1998 og fem år frem.

De 314 patienter, der gennemførte behandlingen, blev efterfølgende inddelt i fire grupper baseret på deres forhold til hash: afholderne, starterne, stopperne og fortsætterne.

»De deltagere, der holdt op med at ryge hash, havde færre psykiske symptomer, end dem, der blev ved med at gøre det,« siger Merete Nordentoft.

Forskellen skyldes ikke medicin

Fakta

Disse grupper var med i studiet:

1) Afholderne: Røg ikke hash og påbegyndte det ikke under OPUS
2) Starterne: Begyndte at ryge hash i løbet af de fem år, studiet stod på
3) Stopperne: Holdt op med at ryge hash i løbet af perioden
4) Fortsætterne: Røg hash under hele perioden.

En vigtig del af undersøgelsen gik ud på at udelukke andre mulige forklaringer på fundet. F.eks. viste det sig, at deltagere, der blev ved med at ryge, havde en større tendens til at lade være med at tage antipsykotiske medicin. Det faktum kunne i sig selv være forklaringen på, hvorfor hashrygerne i større grad blev fastholdt i psykisk sygdom.

Men selvom forskerne kompenserede for forskellen i bug af medicin, kunne de konstatere, at sygdomsforløbet stadig var længere for hashrygerne. Forskerne kunne derfor konkludere, at det er hash i sig selv, der forlænger patientens sygdomsforløb.

»Denne viden kan bruges i rådgivningen af de unge, som rammes af en psykose. Takket være studiet kan vi nu med betydeligt større vægt sige, at det at ryge hash øger risikoen for, at man bliver ved med at vrangforestillinger og hallucinationer. Det vil forhåbentlig betyde, at flere patienter vil motiveres til at holde op med at ryge hash,« siger Merete Nordentoft.

Behov for nye afvænningsmetoder

De gængse metoder til at hjælpe unge med at lægge hashen fra sig er ikke gode nok, vurderer Merete Nordentoft. De har kun magtet at nedsætte antallet af månedlige rygedage med et par dage.

»Der er behov for at blive klogere på, hvad der skal til for at hjælpe folk med at holde op med at ryge hash, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at komme problemet til livs,« siger Merete Nordentoft.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk