Studie: Hash giver måske varige skader i hjernen
Unge hashrygere bliver muligvis mindre intelligente voksne, viser ny international hjerneforskning. Det kan være alvorligt, for man klarer sig generelt dårligere i livet, hvis man har en lav IQ, siger en dansk hjerneforsker.

Voksne virker måske uintelligente i timerne efter, de har røget en chillum, men hvis du er ung, er effekten værre: så har det varig effekt på din intelligenskvotient, viser ny forskning. (Foto: Udit Kulshrestha)

Voksne virker måske uintelligente i timerne efter, de har røget en chillum, men hvis du er ung, er effekten værre: så har det varig effekt på din intelligenskvotient, viser ny forskning. (Foto: Udit Kulshrestha)

OBS: Forskningen, der omtales i denne artikel, har efter offentliggørelsen fået kritik fra andre forskere, som påpeger, at studiet ikke kan påvise en sikker sammenhæng mellem hashrygning og intelligens. Du kan læse mere om kritikken i artiklen Hash giver måske ikke varige skader i hjernen alligevel. Andre studier har ikke kunnet påvise, at unges intelligens tager skade af hashrygning. Tilføjet 6. august 2018.

Det kan være en god griner at lade chillummen gå rundt. Men vær varsom. Din hukommelse og intelligens kan tage skade i mange år, hvis du ryger for meget sjov tobak, inden du fylder 20 år.

Det har nogle af verdens førende hjerneforskere netop fundet ud af.

»Det er forskere, der tidligere har leveret banebrydende resultater, og man kan roligt sige, at de her folk, de tjekker deres ting. Det er første gang, en så omfattende undersøgelse viser, at intelligensen tager varig skade, hvis man ryger hash som teenager,« siger Anders Gade, der er lektor i neuropsykologi på Københavns Universitet.

Cannabis rygning frikendt

Andre studier har ikke fundet en sammenhæng mellem unges intelligens og hashrygning.

Amerikanske forskere har f.eks. sammenlignet ca. 3.000 tvillingepar, hvor den ene røg marijuana over en ti års periode, mens den anden ikke røg. Der var ikke forskel på tvillingernes intelligens. Uanset om de røg marijuana eller ej, faldt deres IQ med godt fire point. Læs Tvillingestudie: Cannabis gør ikke teenagere dummere 

Kroniske skader

Man husker dårligere, og intelligenskvotienten falder markant. Man får også sværere ved at planlægge og at lave flere ting på en gang, hvis man ryger meget hash, før man er fyldt 20 år, viser den nye undersøgelse. Men det er ikke det hele.  

Mange år efter man har kvittet cannabissen, fungerer hjernen stadig dårligere end normalt, konkluderer det internationale forskerhold, der har fulgt over 1000 personer i 38 år – fra de blev født i 1972-1973 til i dag.

Testpersonerne kommer fra byen Dunedin på New Zealands syd-ø (læs mere om den enestående testgruppe under artiklen).

(Se dog også artiklen Hash giver måske ikke varige skader i hjernen alligevel - skrevet et halvt år, efter denne undersøgelse kom ud.)

IQ er faldet med otte point 

Fakta

Cannabis, hash, tjald, pot, marijuana eller sjov tobak. Kært barn har mange navne. Uanset navnet stammer den euroforiserende tobak fra hamp-planten.

Hamp-planten består af mere en 400 forskellige kemikalier. Deriblandt cannabidioloc acid, som er et antibiotisk stof med egenskaber, der ligner penicillin.

Også andre stoffer i planten har helbredende virkninger. Hamp er dog mest kendt som en ingrediens i cannabis.

Cannabis er et euforiserende stof, man ryger. Som regel bliver cannabissen rullet ind i en cigaret som en joint, men nogle ryger det også på en pibe eller på andre måder.

Hovedingrediensen i cannabis er tetrahydrocannabino (THC). THC har en eurofiserende, afslappende og mild hallucinerende effekt. Nogle mennesker får grineflip, når de ryger cannabis.

Træthed og sult er andre velkendte effekter af cannabisrygning.

Hjerneforskerne fik de newzealandske testpersoner til at løse en intelligenstest, da de var 13 år og endnu ikke havde prøvet at ryge hash.

Mere end 20 år efter, da de var fyldt 38 år, målte forskerne igen testpersonernes intelligenskvotient.

Nogle af dem fyrede så meget fed, mens de var teenagere, at de blev afhængige af hash, før de fyldte 20 år. Andre begyndte først at ryge som voksne. Resten har sjældent eller aldrig inhaleret en joint.

  • Intelligenskvotienten (IQ) var i gennemsnit faldet med 6-8 point hos dem, der røg hash flere gange om ugen, før de fyldte 20 år.
  • IQ var ikke faldet hos personer, der først var startet med at ryge hash, efter de var fyldt 20 år.
  • Testpersoner, der røg mange joints før de fyldte 20 år, havde stadig en lavere IQ som 38-årige, selv om de for længst havde kvittet cannabissen.

Hampen skader også andre vigtige hjernefunktioner, viser den nye undersøgelse: De testpersoner, der havde et hashmisbrug som teenagere, husker dårligere og har sværere ved at multitaske som voksne, fandt forskerne ud af ved at interviewe deres tætte venner og familiemedlemmer.

Hjernen er ikke færdigudviklet

De unge newzealændere har sandsynligvis taget varig skade af at ryge cannabis, fordi deres hjerner stadig er i gang med at udvikle sig, forklarer lektor i neuropsykologi Anders Gade.

»Teenageres hjerner er ikke færdigudviklede, derfor er de mere sårbare over for stoffer. Dyreforsøg har vist, at den voksne og færdigudviklede hjerne kan modstå mere,« siger han.

Da newzealænderne fik testet deres intelligens som teenagere og igen som voksne, skulle de løse en række opgaver.

Lav IQ gør livet kortere

Testpersonerne fik i alt otte opgaver, der blandt andet gik ud på, at de skulle svare på en masse spørgsmål, huske mange ord og afkode forskellige symboler. På baggrund af svarene kunne forskerne beregne deres IQ.

»Det er Wechlers intelligenstest. Det er den, forskere bruger verden over. Den går ud fra, at vores intelligens er sammensat af vores evne til at kunne udføre mange ting effektivt og hurtigt,« forklarer Anders Gade.

Hvor meget kan man ryge uden at tage skade?

Hvor meget hash teenagere skal ryge, før deres hjerner tager skade, har Dunedin-forskerne ikke fundet ud af i deres undersøgelse.

Om intelligensen er særlig sårbar over for hashrygning på bestemte tidspunkter i ungdommen, ved forskerne heller ikke. De kan altså ikke sige, om det er farligere at ryge hash, når man er 15 år, end når man er 18 år.

Intelligensen vender ikke tilbage til det oprindelige niveau, selv om man kommer ud af sit misbrug. Det viste undersøgelsen, efter forskerne havde taget højde for, om testpersonerne var stoppet med at gå i skole, fordi de havde et hashmisbrug, om de drak for meget, eller om der var andre ting i deres liv, som kan have påvirket deres intelligensniveau.

Selv med disse forbehold in mente, var de voksne testpersoners IQ faldet med 6-8 point, hvis de havde røget meget hash som teenagere.

Der er brug for mere forskning, før man ved præcis, hvorfor teenagerhjernen tager kronisk skade af cannabis.

Men nogle siger, at de bliver bedre til at spille musik eller at tegne, når de ryger hash. Det er vel også en form for intelligens.

Kan man måle kreative evner med Wechlers intelligenstest?    

»Nej, den sociale og den kreative intelligens kan man ikke måle. Den test, forskerne her har brugt, er alligevel populær, fordi den kan forudsige, hvordan børn klarer sig i livet. Flere undersøgelser viser, at man klarer sig dårligere på en lang række områder som uddannelse, job, løn, og man bliver faktisk heller ikke så gammel, hvis man har en lav IQ,« siger Anders Gade.

Livet kan blive kortere, hvis intelligenskvotienten er lav, fordi folk, der ikke er så intelligente, er dårligere til at samle viden om, hvordan man lever et sundt liv. Derfor bliver de mere syge end folk med en høj IQ, har flere forskere peget på.

Cannabis rammer bredt

Resultaterne af den nye undersøgelse er derfor alvorlige, mener Anders Gade.

»Forskerne har forsøgt at se, om der er nogle områder af den intelligens, man kan måle, der tager mere skade end andre, men det ser ud til, at cannabissen skader intelligensen bredt, når hjernen stadig er under udvikling i teenageårene,« siger han.

»Tidligere forskning har vist, at misbrug af stoffer som kokain, amfetamin og ecstasy kan give betydelige kognitive defekter i hjernen, men det syntes ikke at være tilfældet med hash. Derfor er jeg overrasket over den nye undersøgelse, men den er så velgennemført og omfattende, at jeg tror på den,« fortsætter han.

Forskerne bag undersøgelsen kommer fra King's College i England, University of Otago i New Zealand og Duke University i USA. De er tilknyttet det internationale forskningsprojekt Dunedin Multidisciplinary Health and Development Research Unit, der har base på University of Otago i New Zealand.

Resultaterne af deres undersøgelse er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

En guldgrube af viden

1073 babyer blev født i 1972 og 1973 på Queen Mary Maternity Hospital i den mellemstore newzealandske by Dunedin. I de 40 år, der siden er gået, har forskere fulgt med i babyernes liv.

»Det er et enestående projekt, fordi forskerne har fået lov til at følge en hel årgang i så mange år. Det er en guldgrube af viden. Det er et ekstremt velplanlagt projekt, som de har kunnet stable på benene, fordi de har fået en masse fondsmidler,« siger lektor i neuropsykologi Anders Gade, der i mange år har fulgt forskergruppens arbejde.

Forskerne kommer fra forskellige fag og institutter på universiteter i New Zealand, USA og England, men projektet har i dag sin base på University of Otago, New Zealand.

Sociale, fysiske og mentale forhold

Ved jævnligt at undersøge årgang 1972-1973 fra Dunedin har forskerne kunnet samle vigtige oplysninger om de nu 40-åriges fysiske og mentale udvikling.

Hjertekarsygdomme, hjernernes udvikling, tændernes tilstand og luftvejsproblemer er nogle af de områder, Dunedin-forskerne har beskæftiget sig med.

Testpersonernes seksualitet og psykosociale forhold har forskerne også fulgt med i. Det har de gjort ved løbende at interviewe newzealænderne om personlige emner som kæresteforhold, levemåder og familierelationer.

Over 1.100 publikationer er kommet ud af Dunedin-projektet.

Læs mere på Dunedin-projektets hjemmeside

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk