Vores definition af hallucinationer er forkert – og det har konsekvenser

I Disney-filmen fra 1941 ser elefantungen Dumbo lyserøde elefanter efter at have drukket champagne. Mens de pink artsfæller udfolder sig foran Dumbo, ser man ham gemme sit ansigt bag sine store ører.

Man forstår godt, hvis Dumbo er lidt skræmt. De lyserøde elefanter er alt andet end almindelige artsfæller.

Ikke nok med at de marcherer på to ben og danser foxtrot: De føder flere elefanter gennem deres snabler, og de forvandler sig til kameler, kobraslanger og køretøjer!

Dumbos hallucinationer udgør en del af vores populærkulturelle forståelse af hallucinationer.

De er ret forskellige fra de hallucinationer, man ser ved forskellige psykoselidelser. Men på ét punkt har filmen ramt helt rigtigt:

Hallucinatoriske objekter ligner ikke nødvendigvis eller opleves som almindelige sanseobjekter – hvilket Dumbos dansende elefanter tydeligvis heller ikke gør.

Og selvom Dumbo oplever dem som virkelige, gør deres bemærkelsesværdige opførsel det lettere for Dumbo at skelne sine lyserøde elefanter fra almindelige artsfæller.

Toneangivende amerikansk manual definerer hallucinationer forkert

Hvorfor denne indledning om Dumbo? Fordi hallucinationer faktisk defineres på en sådan måde, at man skulle tro, hallucinationer ikke er til at skelne fra almindelige sanseoplevelser.

I modsætning til Dumbos lyserøde, dansende elefanter.

Det sker i en amerikansk diagnosemanual, som er toneangivende for klinisk psykiatri og forskning i store dele af verden, og som også har indflydelse i Danmark.

I den nyeste udgave af den amerikanske diagnosemanual for psykiske lidelser (DSM-5-TR) defineres hallucinationer således som »perceptions-lignende oplevelser« uden »ydre stimulus«, som har »den fulde styrke og virkning som en normal perception«.

Sagt på mere jævnt dansk: Hallucinationer føles præcis som virkelige perceptions-oplevelser. Der er ikke en oplevet forskel mellem virkelighed og hallucination, ifølge definitionen.

I en ny videnskabelig artikel viser vi, hvorfor den forståelse både er problematisk og forkert.

Definitionen passer nemlig dårligt på én af de mentale lidelser, hvor hallucinationer er mest hyppige: skizofreni.

Mange skizofrene hallucinationer er ikke virkelighedstro

På den ene side passer definitionen glimrende på nogle hallucinationer, herunder hallucinationer forårsaget af ophør med alkoholindtag (delirium tremens, tidligere ’drankergalskab’).

Personer med delirium tremens kan opleve ekstremt livagtige hallucinationer, for eksempel insekter, der kravler på deres krop, eller rotter på gulvet i værelset.

De hallucinerede objekter vil ofte være umulige at skelne fra virkelige objekter, personen vil typisk handle på dem, for eksempel ved at prøve at fjerne dem. Og personen vil også ofte forvente, at andre kan se dem.

På den anden side passer ovenstående definition af hallucinationer ret skidt på nogle af de hallucinationer, der kan optræde ved skizofreni.

Mennesker med skizofreni kan hallucinere med alle sanser (syn, følesans, hørelse osv.), men verbale høre-hallucinationer (at høre ’stemmer’) er hyppigst.

Stemmerne kan imidlertid opleves som meget forskellige fra almindelige stemmer, og personer med skizofreni kan ofte skelne de hallucinerede stemmer fra andres virkelige stemmer.

Eksempelvis vil kilden til lyden typisk være retningsbestemt ved almindelige høreoplevelser – ’lyden kommer derovre fra’.

Nogle personer oplever, at de hallucinerede stemmer kommer fra alle steder på én gang eller fra deres eget indre. Andre kan opleve, at stemmerne kommer fra et sted langt borte, for eksempel fra et andet land.

I nogle tilfælde kan stemmerne endda helt mangle en lydlig kvalitet. Ofte vil personen, der hører stemmer, ikke forvente, at andre kan høre de stemmer, de selv hører.

Og så er vi tilbage ved definitionen af hallucinationer – og problemerne dermed.

For der er med andre ord en række måder, hvorpå hallucinationer ved skizofreni ofte ikke er »perceptions-lignende« eller ikke har »den fulde styrke og virkning som en normal perception« – tit opleves de som grundlæggende forskellige fra ’normale perceptioner’.

Ofte kan personer med skizofreni skelne hallucinationer fra ’normale perceptioner’.

Psykoser kan gå under radaren

Alligevel er der konsensus om, at disse skizofrene oplevelser er hallucinationer. De opleves ufrivilligt, de kan sjældent kontrolleres, de påvirker den, der oplever dem osv.

’Stemmerne’ opleves som virkelige, men – og det er pointen – ikke nødvendigvis som virkelige i samme forstand som fuglekvidren eller kaffekoppen opleves som virkelig (altså hvad vi kan kalde almindelige sanseobjekter).

Definitionen af hallucinationer er således utilstrækkelig til at indfange mangfoldigheden af de fænomener, der i dag betragtes som netop hallucinationer.

Det kan blive et problem, hvis en kliniker overser, at en person har hallucinationer, fordi man vurderer, at de stemmer, personen fortæller om, ikke har samme »virkelighedskvalitet« eller »styrke og virkning« som en almindelig sanseoplevelse – for eksempel ud fra en betragtning om, at personen ikke handler på ’stemmerne’.

Dermed kan et vigtigt psykosesymptom gå under radaren, og det kan få konsekvenser. For eksempel at en psykose ikke opdages, og behandling af psykosen derfor ikke sættes i gang.

Det kan både forværre og forlænge psykosen.

Forskning i hallucinationer kan ligeledes blive hæmmet, hvis det begreb om hallucinationer, man forudsætter i forskningen, er utilstrækkeligt.

Uden klare begreber får vi dårligere forskning

Mere generelt illustrerer denne diskussion, at begreber er en del af fundamentet i enhver videnskab.

Hvis man vil vide, om en virus er levende, om Iran er et demokrati, eller om hallucinationer er udbredte i den danske befolkning, afhænger svarene ikke kun af kendsgerninger omkring vira, Iran, og befolkningen i Danmark.

Det afhænger også af, hvad vi forstår ved begreberne ’liv’, ’demokrati’ og ’hallucinationer’.

Hvis begrebernes definitioner er uklare, risikerer vi, at forskningen bliver derefter. Derfor er det vigtigt at tage den begrebslige del af videnskaben alvorligt.

Artiklen bygger på forskningsartiklen ’Revising the Standard Definition of Hallucination: Delirium and Schizophrenia’, der udspringer af forskningsprojektet Mapping Perceptual Presence, støttet af Danmarks Frie Forskningsråd, Sagsnummer: 3097-00039B.