Det skal oplyses, når en forsker har særlige interesser i lægemidler, som vedkommende anbefaler i medierne.
Sådan lyder det fra flere mediechefer til Videnskab.dk.
Deres svar kommer som reaktion på en sag om overlæge Kristian Steen Frederiksen og hans samarbejde med industrien bag ny demensmedicin, som Videnskab.dk har afdækket.
Over en årrække har han udtalt sig positivt om særlige typer medicin - uden at hans interesser har fremgået af omtalen.
Og det er et problem, lyder det fra flere medier.
»Nu da vi er blevet gjort opmærksom på det, så skulle det selvfølgelig have været med,« lyder det i et skriftligt svar fra DR Kommunikation.
»Det burde have fremgået af artiklen,« siger Morten Nymand, journalistisk chef hos TV 2 Nyhederne, mens Videnskab.dk’s chefredaktør Vibeke Hjortlund udtrykker sig sådan her:
»Her er der ingen som helst tvivl om, at vi har sovet i timen.«
Læs alle mediechefernes svar i deres fulde længde i bunden af denne artikel.
Demensforsker: Interessekonflikter er »en vigtig problematik«
Kristian Steen Frederiksen understreger, at alle honorarer for hans industrisamarbejde går til hans forskningsinstitution - ikke til ham personligt.
»Jeg har således ikke privatøkonomiske interesser i samarbejdet,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.
Alligevel ser Kresten Roland Johansen, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), en udfordring:
»Det er et problem, at medierne ikke nævner Kristian Steen Frederiksens interessekonflikter, og det er problem, at han ofte fremtræder som den eneste ekspert på området,« siger han.
Overlægen kalder selv interessekonflikter for »en rigtig vigtig problematik« - og så peger han på journalisterne:
»Jeg mener, det hører til almindelig god journalistisk skik, at man er kritisk over for sin kilde og sikrer sig, at der ikke er interessekonflikter, der kan skade troværdigheden af kildens udtalelser.«
\ Forskers interesser i demensmedicin
Kristian Steen Frederiksen, overlæge og forskningsleder ved Rigshospitalet, har samarbejder med virksomheder, der udvikler medicin mod demens, herunder Eisai og Eli Lilly, som står bag præparater med stofferne lecanemab og donanemab.
Han understreger over for Videnskab.dk, at han er åben om sine interessekonflikter. Han fremhæver også, at alle honorarer for hans arbejde for virksomhederne går til hans afdeling eller forskningsinstitution - ikke til ham selv.
Interessekonflikter:
- Foredrag og uddannelsesaktiviteter for Eisai/BioArctic, der er producent og nordisk partner for lecanemab, i 2023, 2024, 2025 og 2026.
- Konsulent og medlem af advisory board for Eisai.
- Forskningsleder i kliniske forsøg sponsoreret af Biogen - et andet firma bag lecanemab.
- Oplæg, paneldebat og undervisning for Eli Lilly, som har udviklet donanemab-medicin. Rådgivning i forbindelse med virksomhedens ansøgning til Medicinrådet om at få anbefalet ny Alzheimers medicin, herunder donanemab.
- Medlem af advisory board hos Novo Nordisk med rådgivning om fremtidige behandlinger af Alzheimers sygdom.
- Medlem af et ‘expert advisory panel’ i foreningen Alzheimer Europe, som modtager økonomisk støtte fra Eisai, Bioarctic, Biogen og Eli Lilly.
- Ofte anvendt kilde i pressemeddelelser fra Alzheimerforeningen i Danmark, som modtager økonomisk støtte fra Eisai og Bioarctic. Han har desuden fungeret som oplægsholder og underviser for foreningen.
Kilder: Offentlig profil hos Region Hovedstaden samt Lægemiddelstyrelsens database
Hvad er en interessekonflikt?
Ifølge Det danske kodeks for integritet i forskning er en interessekonflikt »en situation, hvor finansielle, politiske eller personlige interesser kan kompromittere eller påvirke uvildighed i den professionelle vurdering og udførelse af forskning«.
Det kan for eksempel være i form af forskningsstøtte, honorarer for rådgivning eller dækning af udgifter til rejser og deltagelse i konferencer.
Ritzau: Knap så graverende fejl
Hos Ritzaus Bureau og Medicinske Tidsskrifter har man heller ikke delt oplysningerne om Kristian Steen Frederiksens interessekonflikter i sin dækning af ny demensmedicin.
Ritzaus redaktionschef Martin Darling kalder sagen for »måske knap så graverende«, da forskeren ikke selv får udbetalt honorarer for sit arbejde for industrien.
Alligevel erkender han, at bureauet »med fordel« kunne have oplyst mere uddybende om relationerne.
Bo Karl Christensen, chefredaktør for Medicinske Tidsskrifter, ser til gengæld ikke nogen fejl.
»I dette tilfælde vurderer vi, at Kristian Steen Frederiksens udtalelser ikke er påvirket af de samarbejder, han har og har haft med konkurrerende virksomheder,« skriver han og tilføjer, at overlægens holdninger til de omtalte lægemidler er »gængse blandt demenslæger«.
»Det er desuden almindelig praksis, at en lægefaglig forsker af hans kaliber samarbejder med virksomheder om udviklingen af ny medicin. Det er hverken mistænkeligt eller odiøst,« lyder det fra chefredaktøren.
Medieforskere: Sæt fokus på interessekonflikter
Flere medieforskere har over for Videnskab.dk tidligere opfordret til øget fokus på interessekonflikter i medierne, for eksempel med særlige retningslinjer på området.
Maria Bendix Wittchen, studielektor, ph.d. i presseetik og medieansvar ved Roskilde Universitet (RUC):
»Interessekonflikter bør være et tema, man fremadrettet er ekstra opmærksom på, både som medier, mediechefer og journalister.«
Anna Krogh, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, som forsker i sundhedsjournalistik:
»Journalisterne skal blive bedre til at tænke på sundhedsområdet som et politisk område, øve sig i ikke automatisk at se eksperter som uafhængige, men som nogle, der taler et bestemt sted fra.«
Chefredaktør: Vi har retningslinjer på vej
Sagen sætter spørgsmålstegn ved danske mediers håndtering af bånd til industrien, siger forskerne.
Her er nogle af mediechefernes overvejelser:
»Når der er tale om sundhedsforskning, og i særdeleshed anprisning af ny medicin, skal vi altid spørge ind til, om der er interessekonflikter,« siger Vibeke Hjortlund og tilføjer:
»Vi kommer til at indskærpe det i vores redaktionelle retningslinjer med afsæt i sagen her.«
Hos TV 2 er man »generelt opmærksomme« på interessekonflikter, skriver Morten Nymand.
Men hverken han eller redaktionschefen fra Ritzaus Bureau svarer på, om den konkrete sag giver anledning til at genoverveje mediets praksis på området.
Det gør man til gengæld hos DR:
»En sag som denne er selvfølgelig en anledning til at minde os alle om, at vi skal blive ved med at være opmærksomme og skarpe,« lyder det i skriftligt svar fra DR Kommunikation.
Bo Karl Christensen fra Medicinske Tidsskrifter ser igen anderledes på sagen:
»Vi har ikke kendskab til nogen konkret sag. Der mangler så vidt vi ved dokumentation for, at Kristian Steen Frederiksens udtalelser er påvirket af hans samarbejder.«
Danske medier har ikke noget fælles retningslinjer på området - sådan som man har det hos videnskabelige tidsskrifter.
Spørgsmålet er, om det giver mening at indføre? Bo Karl Christensen skriver sådan her om problematikken:
»Vi diskuterer ofte på redaktionen, om vi generelt skal deklarere vores kilders interessekonflikter, ligesom videnskabelige tidsskrifter gør det for artikelforfattere.«
»Vi har endnu ikke lagt os fast på en praksis.«
\ Læs mediernes svar om interessekonflikter - i fuld længde
Videnskab.dk har sendt følgende tre spørgsmål til de medier, som har citeret Kristian Steen Frederiksen (KSF) for sin vurdering af ny demensmedicin - uden at nævne hans relationer til industrien bag de nye præparater:
1. Hvad mener du om, at KSF's interessekonflikter ikke fremgår af jeres dækning af ny demensmedicin?
2. Hvad er jeres praksis for at oplyse om ekspertkilders interessekonflikter?
3. Giver den konkrete sag anledning til at genoverveje jeres praksis på området?
Her er deres svar sendt på mail:
DR Kommunikation
Hvad mener du om, at KSF's interessekonflikter ikke fremgår af jeres dækning af ny demensmedicin?
»Vi var ikke bekendt med, at der var en interessekonflikt, da vi skrev artiklen. Nu da vi er blevet gjort opmærksom på det, så skulle det selvfølgelig have været med. Så det er vi da ærgerlige over og vil sørge for at få tilføjet i artiklen fra 2024.«
Hvad er DR's praksis for at oplyse om ekspertkilders interessekonflikter?
»Det synes vi er vigtigt og væsentligt og er noget, vi selvfølgelig gør, i det omfang vi er bekendt med, at der er interessekonflikter.«
Giver den konkrete sag anledning til at genoverveje jeres praksis på området?
»Generelt er det vores opfattelse, at vi har en god praksis med at være opmærksomme på, om der er interessekonflikter, når vi bruger ekspertkilder på sundhedsområdet.«
»Men en sag som denne er selvfølgelig en anledning til at minde os alle om, at vi skal blive ved med at være opmærksomme og skarpe.«
Morten Nymand, journalistisk chef, TV 2 Nyhederne:
»Det burde have fremgået af artiklen, at overlæge Kristian Steen Frederiksen via sin arbejdsplads på Rigshospitalet flere gange har arbejdet for producenten af de omtalte lægemidler.«
»Vi er på TV 2 Nyhederne generelt opmærksomme på at være påpasselige med at bruge udsagn, der kan være farvet af personlig interesse. Vi tilstræber derfor at beskrive eventuelle interessekonflikter, så vores seere og brugere har et oplyst grundlag at vurdere de medvirkende kilder ud fra.«
»I den konkrete sag erindrer vores sundhedsreporter ikke, at Kristian Steen Frederiksen har gjort opmærksom på sine relationer til industrien. Men det ændrer ikke på, at TV 2 burde have spurgt ind til det – også selvom der i dette tilfælde ikke er tale om en direkte personlig vinding.«
Martin Darling, redaktionschef, Ritzaus Bureau:
»Det er måske knap så graverende, når kilden ikke har personlig økonomisk gevinst af en relation til en given branche, sådan som jeg forstår Videnskab.dk’s research.«
»Vi oplyser altid helst så uddybende som muligt om de betingelser, en kilde udtaler sig under, og det kunne vi også med fordel have gjort her.«
»Artiklerne er lidt gamle, så vi har haft vanskeligt ved at grave frem, hvad der nøjagtigt har været overvejelserne i den konkrete situation.«
»Men vi vurderer ikke umiddelbart, at overlæge og neurolog ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet og klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet Kristian Steen Frederiksens udsagn i de to tilfælde er farvede af opgaver, han løser derudover.«
Bo Karl Christensen, chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter:
Hvad mener du om, at KSF’s interessekonflikter ikke fremgår af jeres dækning af ny demensmedicin?
»Vi udøver altid kildekritik, og i dette tilfælde vurderer vi, at Kristian Steen Frederiksens udtalelser ikke er påvirket af de samarbejder, han har og har haft med konkurrerende virksomheder. Hans holdninger til de to nævnte lægemidler er gængse blandt demenslæger. Derfor har vi ikke fundet det nødvendigt at omtale. Det er desuden almindelig praksis, at en lægefaglig forsker af hans kaliber samarbejder med virksomheder om udviklingen af ny medicin. Det er hverken mistænkeligt eller odiøst.«
Hvad er jeres praksis for at oplyse om ekspertkilders interessekonflikter?
»Vi diskuterer ofte på redaktionen, om vi generelt skal deklarere vores kilders interessekonflikter, ligesom videnskabelige tidsskrifter gør det for artikelforfattere. Vi har endnu ikke lagt os fast på en praksis.«
»Det, der taler imod, er blandt andet, at vi som publicistisk medie — modsat videnskabelige tidsskrifter — har til opgave at formidle med en journalistisk hensigt og et journalistisk formål. Vi kan ikke skrive om en kildes samarbejder uden samtidig at godtgøre, hvorfor oplysningerne er relevante for læserne. Derfor skal vi også kunne svare på, hvorfor læserne skal have denne information. Gør interessekonflikten for eksempel kilden mindre troværdig? Hvis vi vurderer, at kildens udtalelser er farvede på en måde, som læserne bør kende til, så nævner vi de forhold, der måtte være i spil.«
»Vi er med på, at interessekonflikter er blevet koblet med bias set på tværs af en række studier og en større gruppe af forskere. Men man kan ikke uden videre overføre den generaliserede konklusion til individniveau. Det ville være en logisk fejlslutning.«
»Alligevel peger forskningen i lægers interessekonflikter på, at vi som journalister skal være ekstra opmærksomme i vores kildekritik. Som uafhængig journalistisk redaktion har vi stor respekt for Læger uden Sponsorers ønske om at kaste lys over området.«
Giver den konkrete sag anledning til at genoverveje jeres praksis på området?
»Vi har ikke kendskab til nogen konkret sag. Der mangler så vidt vi ved dokumentation for, at KSF’s udtalelser er påvirket af hans samarbejder. Vi håber, at KSF fortsat ønsker at bidrage til at belyse myndighedernes arbejde og prioriteringer. Desværre er mange forskere og læger nervøse for at give deres perspektiv til kende i offentligheden, og de oplever pres fra mange sider.«
Vibeke Hjortlund, chefredaktør, Videnskab.dk:
»Her er der ingen som helst tvivl om, at vi har sovet i timen. Når der er tale om sundhedsforskning, og i særdeleshed anprisning af ny medicin, skal vi altid spørge ind til, om der er interessekonflikter. Det har vi forsømt her.«
»Vi kommer til at indskærpe det i vores redaktionelle retningslinjer med afsæt i sagen her. Vi har en tradition for at lære af vores fejl, og også for at dele hvad vi har lært,« siger hun og henviser til Videnskab.dk’s egen guide til god videnskabsjournalistik, hvor et kapitel netop er dedikeret til spørgsmålet om interessekonflikter.
Læs mere om sagen og de konkrete medieomtaler uden angivelse af interessekonflikter i artiklen 'Afsløring: Forsker roser medicin mod demens i medierne - ingen nævner industristøtten'.
I en anden artikel kan du få gode råd til, hvordan du som læser kan forholde dig til forskeres interessekonflikter.

































