Hash virker mod posttraumatisk stress
Israelske forskere mener, at hash kan være en effektiv medicin mod posttraumatisk belastningsreaktion. Det virker i hvert fald for rotter.

Cannabis kan måske være et lægemiddel mod posttraumatisk belastningsreaktion. (Foto: Digihelion)

Cannabis kan måske være et lægemiddel mod posttraumatisk belastningsreaktion. (Foto: Digihelion)

En flok rotter har været udsat for traumatiske oplevelser i et israelsk laboratorium. Forskerne har nemlig prøvet at finde ud af, om de aktive stoffer i cannabis kan hjælpe rotterne - og dermed måske også mennesker - til at komme sig over de grimme oplevelser.

Forsøgene viste, at de rotter, der fik sprøjtet syntetisk cannabis ind i hjernen, hurtigere overvandt traumerne. Det fremgår af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Journal of Neuroscience.

»Resultatet af vores forskning bør opmuntre til yderligere psykiatriske undersøgelser af, om man kan bruge cannabinoider til behandling af patienter med posttraumatisk belastningsreaktion,« siger forsøgsleder Irit Akirav i en pressemeddelelse.

Stressede rotter glemmer ikke elektriske stød

Rotterne blev placeret i et bur med et sort og et hvidt område. De foretrak at være i det mørke område. Men i forsøget fik rotterne elektriske stød, når de bevægede sig over i det mørke område og blev således udsat for en traumatisk oplevelse.

Nu holdt rotterne sig til det lyse område, men efter nogle få dage uden elektriske stød turde rotterne igen være i det mørke område.

Derefter introducerede Eti Ganon-Elazar og Irit Akirav fra universitetet i Haifa endnu et stress-element. Efter at have fået stød blev rotterne placeret på en lille ophøjet platform, hvilket stressede dem yderligere oven på den traumatiserende oplevelse.

Den ekstra stress betød, at det tog meget længere tid, før rotterne turde bevæge sig ind i det mørke område. Hvis man stresser rotter, har de altså svært ved at overvinde traumer.

Kunstig cannabis hjælper

Fakta

Sådan er det også med mennesker. Hvis man lider af posttraumatisk belastningsreaktion efter en meget voldsom hændelse, skal man ikke stresses ret meget, før man genoplever traumet og får det meget dårligt.

Men måske kan cannabinoider - de virksomme stoffer i cannabis, der bruges til fremstilling af hash - hjælpe patienter med posttraumatisk belastningsreaktion.

En del af de rotter, der havde fået stød, fik sprøjtet syntetiske cannabinoider direkte ind i hjernen, før de blev placeret på de små platforme.

Og disse rotter var kun få dage om at opsøge det mørke område igen - nøjagtigt som de rotter, der ikke blev stresset ved at komme op på platformene.

Det var et område i hjernen, der kaldes amygdala, der fik tilført cannabinoiderne. Dette område er kendt for at have med sammenhængen mellem hukommelse og følelser at gøre. Og forskerne fandt ud af, at den syntetiske cannabis forhindrer frigivelsen af det hormon, som kroppen frigiver som reaktion på stress.

Cannabinoider, der findes i stoffer som hash og marihuana, kan altså tilsyneladende forhindre traumerne i at blive ved med at dukke op i tankerne hos rotterne. Men der er brug for mere forskning, før forskerne kan sige, om hash kan bruges som medicin mod posttraumatisk belastningsreaktion hos mennesker. For der er trods alt forskel på at sprøjte cannabinoider direkte ind i hjernen og at fyre en fed.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk