Selvom de fleste danskere hellere vil spise brunch søndag eftermiddag end gå til søndagsgudstjeneste, står vi alligevel på ryggen af en kristen arv.
Det kommer blandt andet til udtryk i vores højtider. Aftenen før Jesu fødselsdag giver vi hinanden gaver, danser om juletræet og spiser god mad. Når påsken sætter ind, spiser vi påskefrokoster, leder efter påskeæg og sender gækkebreve.
Pinsen er anderledes. Der er enkelte, der stadig tager ud for at se pinsesolen danse, men ellers gør pinsen ikke meget væsen af sig. Vi har fri, og det er dejligt. Men vi kommer ikke hinanden så meget ved, som vi gør ved de andre højtider.
Hvorfor egentlig ikke? Sådan spørger Susanne, der er én af Videnskab.dk's mange nysgerrige, spørgelystne læsere.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Helligånden betyder kun lidt for lutheranere
Vi sender spørgsmålet videre til Carsten Selch Jensen, der er leder af afdeling for kirkehistorie ved Københavs Universitet.
Når pinsen ikke er så farverig en tradition her i Danmark, hænger det ifølge Carsten Jensen sammen med, at vi tilhører en kristen retning, hvor Helligånden har levet et forholdsvist tilbagetrukket liv:
»Den danske folkekirke tilhører den lutherske retning inden for kristendommen – her har Helligånden traditionelt set spillet en mindre fremtrædende rolle,« siger han.
Pinsen og Helligånden hænger nemlig nøje sammen.
\ Læs også
Hændelsen blev tolket som et symbol på, at de kristne efter Jesu død skulle sprede hans budskab, ikke bare blandt jøderne i de kristnes nærsamfund, men også blandt hedninge længere væk.
Denne begivenhed var så vigtig for kristne, at kirken senere hen begyndte at se pinsen som selve den kristne kirkes fødselsdag.
\ Læs også
\ Derfor ser vi pinsesolen danse
Traditionen med pinsesolens danse, når den står op om morgenen, stammer fra 1800-tallet i København.
Fænomenet menes at være afledt af fortællingen om, at Solen dansede af glæde, da Jesus genopstod.
Pinsekirker vil have karisma
Nogle kristne retninger fejrer stadig Helligånden og dermed pinsens betydning. Det gælder ikke mindst de såkaldte pinsekirker, der blandt andet er kendetegnet ved, at de lægger meget større vægt på oplevelsen af Helligånden end på, at de formelle kirkelige ritualer er helt korrekte.
Selvom Helligånden stadig har betydning for lutheranere, giver den ikke så meget anledning til fest og farver som hos pinsekirkerne.
»I den lutherske retning af kristendommen er Helligånden den, dér holder den kristne fast i troen, men man har traditionelt lagt mindre vægt på de karismatiske elementer og guddommelige gaver som for eksempel tungetale,« siger Carsten Jensen.
\ Læs også
Danskere er for rationelle
Årsagen til, at vi ikke kommer hinanden så meget ved til pinse, er ikke bare, at den danske folkekirke tilhører den lutherske retning inden for kristendommen.
Mere overordnet er vi danskere også så fremmedgjorte over for religion, at vi helt generelt har svært ved at forholde os til noget så ukonkret som Helligånden.
»Traditioner, der tager udgangspunkt i Helligånden, er nok svære for os danskere at få greb om, fordi der er tale om noget ret luftigt. Vi er gennemgående ret sekulariserede og rationelt tænkende,« siger Carsten Jensen.
Dermed er danskerne faktisk ude af trit med den internationale udvikling. Pinsekirken er nemlig en af de hurtigst voksende retninger inden for kristendommen, forklarer Carsten Jensen.
»Flere og flere er begyndt at eftersøge en mere karismatisk og moderne form for kristendom, ikke mindst i tredjeverdenslande, hvor pinsekirkerne med deres fokus på mere liv, rytme og sang ligger i bedre forlængelse af den form for religiøsitet, som folk allerede kender.«
Carsten Jensen minder dog om, at en mindre traditionsbundet og livlig form for kristendom også holder sit indtog i Danmark, hvor gudstjenester i højere og højere grad kædes sammen med eksempelvis brunch og jazz.
\ Pinsebevægelsen
Pinsebevægelsen opstod i USA og har siden spredt sig til hele verden.
Bevægelsen lægger vægt på en bibeltro kristendom, fremmede tungemål, helbredelse og profetier. Allesammen størrelser, der menes at komme fra Helligånden.
I Danmark kendes pinsebevægelsen primært fra Pinsekirken og Apostolsk Kirke.
Lutheranere med hang til brunch og jazz
Summa summarum: Årsagen til, at pinsen ikke gør så meget væsen af sig, er altså groft sagt, at vi danskere er en flok rationelle lutheranere. Som dog er begyndt at blive interesserede i en mere karismatisk, 'jazzet' form for kristendom.
Her på Videnskab.dk tilbeder vi vores spørgelystne læsere: Vi er så taknemmelige for Susannes spørgsmål, at vi straks sender en Videnskab.dk-T-shirt i hendes retning.
Husk også, at du kan læse flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskaben.
Du kan også sende dit eget spørgsmål afsted til sv@videnskab.dk.
