Når danske journalister vil omtale ny medicin mod demens, ringer de ofte til Kristian Steen Frederiksen fra Rigshospitalet.
Han udtaler sig som overlæge og forsker, og han er han ofte positivt indstillet. De nye præparater med stofferne lecanemab og donanemab er ifølge ham »et gennembrud« og »en milepæl« i behandlingen af demens.
Han har tilmed erklæret sig »ærgerlig« og »overrasket«, når medicinen har mødt modstand.
Men ingen nævner hans relationer til firmaerne bag selvsamme medicin. Det afslører en gennemgang, som Videnskab.dk har foretaget.
Tilknytninger, som indebærer:
- Rådgivning ved ansøgninger om godkendelse af ny medicin
- Deltagelse i firmaers advisory board
- Undervisning betalt af firmaerne
- Forskning støttet af virksomhederne
Ingen steder i den medieomtale, hvor Kristian Steen Frederiksen udtaler sig positivt om medicinen, bliver de her forhold nævnt.
Er det et problem?
\ Forskers interesser i demensmedicin
Kristian Steen Frederiksen, overlæge og forskningsleder ved Rigshospitalet, har samarbejder med virksomheder, der udvikler medicin mod demens, herunder Eisai og Eli Lilly, som står bag præparater med stofferne lecanemab og donanemab.
Han understreger over for Videnskab.dk, at han er åben om sine interessekonflikter. Han fremhæver også, at alle honorarer for hans arbejde for virksomhederne går til hans afdeling eller forskningsinstitution - ikke til ham selv.
Interessekonflikter:
- Foredrag og uddannelsesaktiviteter for Eisai/BioArctic, der er producent og nordisk partner for lecanemab, i 2023, 2024, 2025 og 2026.
- Konsulent og medlem af advisory board for Eisai.
- Forskningsleder i kliniske forsøg sponsoreret af Biogen - et andet firma bag lecanemab.
- Oplæg, paneldebat og undervisning for Eli Lilly, som har udviklet donanemab-medicin. Rådgivning i forbindelse med virksomhedens ansøgning til Medicinrådet om at få anbefalet ny Alzheimers medicin, herunder donanemab.
- Medlem af advisory board hos Novo Nordisk med rådgivning om fremtidige behandlinger af Alzheimers sygdom.
- Medlem af et ‘expert advisory panel’ i foreningen Alzheimer Europe, som modtager økonomisk støtte fra Eisai, Bioarctic, Biogen og Eli Lilly.
- Ofte anvendt kilde i pressemeddelelser fra Alzheimerforeningen i Danmark, som modtager økonomisk støtte fra Eisai og Bioarctic. Han har desuden fungeret som oplægsholder og underviser for foreningen.
Kilder: Offentlig profil hos Region Hovedstaden samt Lægemiddelstyrelsens database
Hvad er en interessekonflikt?
Ifølge Det danske kodeks for integritet i forskning er en interessekonflikt »en situation, hvor finansielle, politiske eller personlige interesser kan kompromittere eller påvirke uvildighed i den professionelle vurdering og udførelse af forskning«.
Det kan for eksempel være i form af forskningsstøtte, honorarer for rådgivning eller dækning af udgifter til rejser og deltagelse i konferencer.
Forsker: Et problem kun at bruge én ekspert med interesser
»Det er et problem, at medierne ikke nævner Kristian Steen Frederiksens interessekonflikter, og det er problem, at han ofte fremtræder som den eneste ekspert på området,« siger Kresten Roland Johansen, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), som har forsket i mediernes brug af eksperter.
Videnskab.dk er et af medierne i den konkrete sag - på linje med TV 2, DR og Ritzau. Vi har i flere artikler ladet Kristian Steen Frederiksen udtale sig positivt om den nye medicin mod demens - uden at nævne hans samarbejder med firmaerne bag.
Chefredaktør på Videnskab.dk Vibeke Hjortlund kalder det en forsømmelse:
»Her er der ingen som helst tvivl om, at vi har sovet i timen. Når der er tale om sundhedsforskning, og i særdeleshed anprisning af ny medicin, skal vi altid spørge ind til, om der er interessekonflikter,« siger hun.
\ 11 medieomtaler - forsker forsvarer medicin
Kristian Steen Frederiksen (KSF) fra Rigshospitalet udtaler sig ofte positivt om lecanemab og donanemab, to nye typer demensmedicin, som er udviklet af firmaer, han arbejder tæt sammen med (se faktaboks om interessekonflikter).
Herunder er nogle eksempler fra perioden 2023 til 2026, som Videnskab.dk har fundet frem til. Ingen af medierne har ved artiklernes offentliggørelse nævnt KSF's interessekonflikter:
Videnskab.dk (januar 2023): KSF vurderer medicinen lecanemab som »et vigtigt skridt« i behandlingen af demens. Han diskuterer effekten og konkluderer, at der er tale om en reel effekt.
Ritzau - bragt af Kristeligt Dagblad, Avisen.dk (juli 2024): i artiklen ‘Lange udsigter til ny behandling af Alzheimers sygdom’ udtaler KSF sig om EMA's første afvisning af lecanemab og om udsigterne for donanemab. »Det er en bekymring hos mig, om vi nu står et sted efter beslutningen, hvor det kan have lidt lange udsigter, før vi får behandlingen til Danmark.«
Videnskab.dk (april 2025): I artiklen ‘Forsker om bandlyst Alzheimers-medicin: Patienter går glip af effektiv behandling’ siger KSF, at han finder det »uforståeligt,« at det europæiske lægemiddelagentur EMA har godkendt lecanemab, men ikke donanemab. »Jeg tror, det vil have en stor værdi for mange patienter,« siger han.
DR.dk (august 2024): KSF siger, at han er »overrasket« over, at det europæiske lægemiddelagentur EMA har afvist lecanemab: »Jeg synes den effekt, medicinen har, er tilstrækkelig stor til, at den gør en forskel for mennesker med demens«.
Ritzau - bragt af Berlingske, Kristeligt Dagblad, Nordjyske (juli 2025): I artiklen ‘Eli Lilly får opadvendt tommelfinger til alzheimermedicin’ kalder KSF det medicinske præparat Kisunla (donanemab) for »en stor gevinst for patienterne«.
TV 2 (maj 2025): KSF viser et behandlingsrum frem på Rigshospitalet og udtaler: »Vi får en behandling, som er mere effektiv. En behandling, som faktisk går ind og ændrer nogle af de forandringer, vi ser i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom og ikke mindst de symptomer, som patienterne har som følge af sygdommen.«
Neurologisk Tidsskrift (december 2025): Efter Medicinrådets afvisning af Leqembi (lecanemab) siger KSF, at han »ærgerlig« på sine patienters vegne.
Neurologisk Tidsskrift (april 2026): KSF angriber en videnskabelig gennemgang af Cochrane, hvor konklusionen sår tvivl om demensmedicinen. »Designet af reviewet giver grundlæggende ikke mening,« udtaler han.
Sundhedspolitisk Tidsskrift (april 2026): I artiklen ‘Nye data fra patienter i behandling tyder på, at ny medicin virker mod Alzheimers sygdom’ udtaler KSF: »Vi ser igen, at lecanemab har en effekt, som er relevant for patienter med Alzheimers.«
Alzheimerforeningens hjemmeside (2024): KSF kalder EMA's godkendelse »et gennembrud for mennesker med Alzheimers sygdom« og »en milepæl for mig og andre læger og forskere.«
Alzheimerforeningens hjemmeside (2025): KSF udtaler: »Hver dag møder jeg patienter og pårørende, der spørger, om der ikke er noget, de kan gøre«. Han argumenterer for, at begge præparater, lecanemab og donanemab »bør godkendes«.
Læger: Medier bør oplyse om medicin-interesser
Medier bør blive bedre til at oplyse om forskeres interessekonflikter, særligt når det gælder debat om ny medicin og budskaber direkte til befolkningen.
Det har flere kilder tidligere sagt til Videnskab.dk, på baggrund af en anden sag.
For nylig afslørede vi interessekonflikter for tre hjerteforskere, som i Berlingske anbefalede »alle voksne« at få foretaget en særlig sundhedstest.
Kristian Steen Frederiksen er endnu et eksempel på mediers manglende oplysning om interesser. Det siger flere lægefaglige repræsentanter til Videnskab.dk.
»En forsker med en særlig viden på området må godt udtale sig i medierne, men det skal fremgå tydeligt, at der kan ligge kommercielle interesser bag hans udtalelser,« siger Maria Krüger, formand Dansk Selskab for Almen Medicin.
»Problemet er, at medierne helt ukritisk bruger en kilde med interessekonflikter igen og igen,« siger Mats Lindberg, formand for foreningen Læger uden Sponsor, som selv tidligere har sat fokus på den konkrete sag i et indlæg til Dagens Medicin.
»Kristian Steen Frederiksen udtaler sig ofte som den eneste til at vurdere den nye demensmedicin. Han udtaler sig endda om, hvordan den bør blive implementeret i sundhedssystemet - uden at det er oplyst, at han arbejder sammen med industrien bag de her præparater.«
Forsker til journalister: Find mine interesser på Google
Kristian Steen Frederiksen understreger, at alle honorarer for hans industrisamarbejde går til hans forskningsinstitution - ikke til ham personligt.
»Jeg har således ikke privatøkonomiske interesser i samarbejdet,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.
Han fremhæver samarbejde med medicinalfirmaer som »en vigtig del« af sit arbejde som overlæge og forsker. Men han kalder samtidig interessekonflikter for »rigtig vigtig problematik«, og så peger han på medierne.
»Jeg mener, det hører til almindelig god journalistisk skik, at man er kritisk over for sin kilde og sikrer sig, at der ikke er interessekonflikter, der kan skade troværdigheden af kildens udtalelser.«
Kristian Steen Frederiksen understreger, at oplysningerne om ham er lette at finde frem til.
»Googler man mit navn, er det første hit min forskerprofil, og her fremgår alle mine mulige interessekonflikter på den side, man lander på.«
Mediechefer indrømmer fejl
TV 2 burde have oplyst om Kristian Steen Frederiksens interessekonflikter. Det erkender Morten Nymand, journalistisk chef på TV 2 Nyhederne:
»Det burde have fremgået af artiklen, at overlæge Kristian Steen Frederiksen via sin arbejdsplads på Rigshospitalet flere gange har arbejdet for producenten af de omtalte lægemidler,« skriver han i et svar til Videnskab.dk.
I et svar fra DR Kommunikation lyder det sådan her:
»Vi var ikke bekendt med, at der var en interessekonflikt, da vi skrev artiklen. Nu da vi er blevet gjort opmærksom på det, så skulle det selvfølgelig have været med. Så det er vi da ærgerlige over og vil sørge for at få tilføjet i artiklen fra 2024.«
Martin Darling, redaktionschef på Ritzaus Bureau, har et lidt andet syn på sagen.
Han kalder det konkrete tilfælde for »knap så graverende, når kilden ikke har personlig økonomisk gevinst af en relation til en given branche«.
Så tilføjer han:
»Vi oplyser altid helst så uddybende som muligt om de betingelser, en kilde udtaler sig under, og det kunne vi også med fordel have gjort her.«
Chefredaktøren hos Medicinske Tidsskrifter mener til gengæld ikke, at man mangler at oplyse noget i sine artikler:
»Vi udøver altid kildekritik, og i dette tilfælde vurderer vi, at Kristian Steen Frederiksens udtalelser ikke er påvirket af de samarbejder, han har og har haft med konkurrerende virksomheder,« lyder det fra Bo Karl Christensen.
Læs mediechefernes fulde svar i den opfølgende artikel 'Mediechefer indrømmer fejl i sag om demensforskers særlige interesser'.
Forsker: Brug også kilder uden interessekonflikter
Kresten Roland Johansen fra DMJX er ikke overrasket over mediernes ageren.
»Forskeres mulige interessekonflikter er generelt ikke noget, som der er særlig stor opmærksomhed på blandt journalister,« siger han.
Han underviser blandt andet journaliststuderende i brugen af ‘eksperter’ - og han anerkender, at det kan være svært at finde frem til interessekonflikter - eller finde kilder, som slet ikke har nogen.
Forskning i fedme er for eksempel et felt, hvor det »nærmest er umuligt at finde en ekspert uden relationer til industrien«, siger han.
Mediet Tjekdet.dk har tidligere afdækket, hvordan de 10 mest citerede fedmeforskere i Danmark alle havde økonomiske relationer til Novo Nordisk.
Men løsningen er ikke at udelukke kilder med interessekonflikter, mener Kresten Roland Johansen.
»Forskere med interessekonflikter ved ofte noget om det, de taler om, og derfor kan de selvfølgelig være relevante at bruge som kilder i medierne.«
»Men man bør undersøge, om de har interesser, som skal deklareres - og så er det et godt princip for journalister, at man ikke kan nøjes med at anvende ekspertkilder, som er fedtet ind i industrien.«
Det er egentlig også praksis på Videnskab.dk at tage højde for interessekonflikter - og om muligt tale med flere forskellige kilder, understreger chefredaktør Vibeke Hjortlund.
»Vi kommer til at indskærpe det i vores redaktionelle retningslinjer med afsæt i sagen her. Vi har en tradition for at lære af vores fejl, og også for at dele hvad vi har lært,« siger hun.
Hun henviser desuden til Videnskab.dk’s egen guide til god videnskabsjournalistik, som netop indeholder et kapitel om interessekonflikter.
