Da Spørg Videnskaben for nyligt behandlede et læserspørgsmål om, hvorvidt kulsyreholdige drikke kan være sundhedsskadelige, kvajede journalisten (undertegnede) sig.
Han glemte at undersøge, om kulsyre også skader tænderne, som det blev påpeget fra flere sider af observante læsere.
Man skal nemlig ikke bruge mange sekunder på Google for at finde læsning, som fortæller, at særligt unges høje forbrug af sodavand, som jo indeholder meget brus, har skabt et omfattende problem med syreskader på tænderne.
Så Spørg Videnskaben fatter atter engang telefonen og rækker ud til forskerne for svar.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Og der går ikke lang tid, før den myte er sendt til tælling: Det er ikke kulsyren i sig selv, som skader tænderne.
»Der er ingen forskning der viser, at selve kulsyren er årsag til, at der kommer ætsninger på tandoverfladen,« siger Ulla Pallesen, som er overtandlæge ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet.
»Kulsyren forsvinder lynhurtigt i munden og ætser ikke tænderne,« uddyber Ulla Pallesen, der blandt andet specialiserer sig i tanderosion, hvilket netop er, når tændernes beskyttende overflade ætses væk.
At andet skulle være tilfældet, kalder hun »en udbredt misforståelse«.
For at være på den sikre side ringer Spørg Videnskaben også til Line Staun Larsen, adjunkt ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. Hun underviser i blandt andet syreskader på Sektion for Oral Økologi og Carieskontrol.
»Det er jeg helt enig i. Det er ikke dér, den ligger begravet,« lyder den kontante melding.
Man kan altså for så vidt roligt drikke danskvand, hvor det eneste tilsætningsstof er brus, uden at risikere, at det skader ens tænder.
Det gælder sågar danskvand med citrussmag, hvor smagen ikke skyldes tilsætning af citronsyre, men derimod af et smagsstof, som ikke er surt, uddyber Ulla Pallesen.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
Men man bør stadig holde sig inden for rimelighedens grænser, formaner Line Staun Larsen. Hun vil ikke udelukke, at et ekstremt forbrug af danskvand over længere tid kan påføre syreskade, selvom det ikke er blevet påvist endnu.
Og selvom brus lader til at være mere eller mindre uskadeligt, advarer Ulla Pallesen om, at man stadig bør passe ekstra på med mange typer boblevand.
Syreskader er udbredte
Brus er nemlig fast gæst i mange slags drikke, såsom sodavand, som forårsager væsentlige syreskader på tænderne. Og det er måske dér, misforståelsen er opstået.
Men det er andre smagssyrer i læskedrikkene (for eksempel saltsyre (E-507), fosforsyre (E-338) og visse frugtsyrer) og ikke kulsyren bag boblerne, som er roden til, om ikke alt, så i alt fald dette onde, påpeger forskerne.
\ Tandsygdomme
Når tandlæger beskæftiger sig med pådragede tandsygdomme, tager de ofte form af enten karies eller syreskader.
Begge tærer på emaljen og tanden indenunder, men på forskellig vis.
Karies opstår, fordi bakterier på tænder bliver næret af eksempelvis sukker. Antallet af tilfælde med karies er faldende, formentlig fordi færre drikker sodavand med sukker.
Til gengæld er antallet af syreskader steget, formentlig fordi vores forbrug af læskedrikke stiger, blot i sukkerfri varianter.
Kilder: Ulla Pallesen og Line Staun Larsen
»Når man får for meget surt på tænderne, begynder tandoverfladen, emaljen, at gå i opløsning. Kalcium og fosfat, som er det, emalje og tandben mest består af, bliver trukket ud af tanden,« siger Ulla Pallesen.
»Overfladen forsvinder simpelthen, og tanden bliver tyndere. Dermed bliver den mere skrøbelig og i sidste ende mere følsom,« tilføjer Line Staun Larsen.
Det spiller især ind, at mange af os i dag drikker sodavand på en bestemt måde.
Skruelågsflasker nemlig har gjort det muligt at forlænge ‘levetiden’ for en åbnet sodavand, så man kan drikke den over længere tid. Og det er skidt, fortæller de to tandforskere.
»En enkelt mundfuld hvert 10. minut gør, at tænderne er i konstant syrebad,« siger Ulla Pallesen.
Derfor bekymrer det tandlægerne, at mange unge tit bruger timevis på at drikke sodavand
Emaljen, som beskytter tænderne, vokser nemlig ikke ud igen, når først skaden er sket.
»Alt dét, der er forsvundet fra en tandoverflade - om så det kun er i emaljen eller helt ind til tandbenet - kommer aldrig igen,« forklarer Ulla Pallesen og fortsætter:
»Så det er synd at få syreskader allerede som 12–14-årig, da emaljen, som kun er cirka én millimeter tyk, er beregnet til at beskytte tanden et helt langt liv. Og når vi i Danmark bliver ældre og ældre, skal den måske holde i op mod 100 år.«
Minimér sodavand
I sidste ende er der kun én stensikker måde at undgå syreskader, fortæller de to forskere: At minimere mængden af sodavand, og derved minimere, hvor meget syre, tænderne udsættes for.
Det kan man gøre ved at drikke det over kort tid, for eksempel i forbindelse med et måltid, påpeger Line Staun Larsen
»Der er ikke nogen nem måde at udbedre syreskader på, desværre. Derfor skal det helst undgås, at de opstår, eller i mindste fald at syreskaderne opdages tidligt, så udviklingen kan bremses,« fortæller Line Staun Larsen og tilføjer, at man for eksempel kan variere det med kakaomælk i stedet, hvis man gerne vil drikke noget med smag.
»Der har vi så et problem med sukkerindholdet, som vi ikke må glemme,« medgiver Line Staun Larsen og afslutter:
»Dog – modsat syreskaderne, som vi ikke kan forebygge – kan vi til en vis grad kontrollere risikoen for huller i tænderne med grundig tandbørstning med fluoridtandpasta.«
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
