Melankolsk, langsomt og melodisk: Forskere har måske fundet opskriften på smuk musik

Er du mest til en god sjæler à la Ed Sheeran eller et mere komplekst og hurtigt metalnummer med Slayer?

Selvom svaret er individuelt, er der alligevel nogle mønstre i, hvilken type musik de fleste opfatter som værende smuk.

Et nyt studie af blandt andre danske forskere konkluderer nemlig, at vores hjerner lader til at elske musik, der er let melankolsk, langsom, tonal og melodisk.

»Det er tydeligt, at vores deltagere finder musikstykker med de kendetegn markant smukkere end musik, der er hurtig, kompleks, glad og rytmisk,« lyder det fra hjerneforsker Elvira Brattico fra Aarhus Universitet, der er hovedforfatter til det nye studie.

Hun og forskerkollegerne har afspillet forskellige stykker musik, både moderne klassiske symfonier af Igor Stravinskij, nuevo tango af Astor Piazzolla og metalnumre fra bandet Dream Theater, for 30 personer.

Deltagerne havde en controller fra en Nintendo Wii i hånden, som de skulle løfte højt op i luften, hvis de syntes, musikken, de hørte, var smuk.

Hvis den derimod ikke var særlig smuk, skulle de holde den helt lavt.

»Omkring 70 procent af dem, der deltog, fandt den simple, lidt triste melodi mest smuk,« forklarer Elvira Brattico.

Smuk musik aktiverer vores følelser

Ud over at få deltagerne til at markere, om de fandt musikken, de blev præsenteret for, smuk eller ej, skannede forskerne også hjernerne på yderligere 36 personer, mens de lyttede til musikken.

»Vi kan se, at især den smukke musik er virkelig god for hjernen. Den aktiverer de auditive områder i både højre og venstre hjernehalvdel og den såkaldte orbitofrontale cortex i frontallappen,« fortæller Elvira Brattico.

Frontallappen er det sted i hjernen, der bearbejder sanseindtryk fra vores omgivelser, og som er knyttet sammen med positive følelser som nydelse og social anerkendelse. De auditive områder er aktiveret ved lydmæssige indtryk.

»Når det gælder den musik, der ikke blev vurderet som smuk, blev kun de auditive områder i hjernen aktiveret. Det betyder, at smuk musik har en særlig positiv indvirkning på hjernen og vores følelser,« siger Elvira Brattico.

Selvom det umiddelbart giver god mening, at områder, der har med bearbejdning af lyde og følelser at gøre, er aktive, når vi lytter til sange, er forskerne virkelig glade for at kunne påvise sammenhængen.

Hidtil har forskningen i hjernens bearbejdning af musik nemlig primært været baseret på undersøgelser af folk, der har hørt korte lydklip.

»Men vores studie adskiller sig, idet vi lod deltagerne høre hele sangnumre. På den måde får vi et mere virkelighedsnært resultat,« lyder det fra Elvira Brattico.

Simpelt er godt

Den nye forskning ligger fint i tråd med den generelle viden om, hvad vi mennesker opfatter som dejlige lyde i vores ører.

I en artikel af hjerneforsker Per Vuust fra Aarhus Universitet beskriver han, at de simple melodier, der består af let genkendelige akkorder, virker positivt på hjernen.

Det skyldes, at vores hjerner er vilde med at kunne forudsige, hvilken tone eller akkord der kommer lige om lidt i musikstykket.

Hjernen giver os nemlig belønning i form af dopamin, som er vores lykkehormon.

Dog må musik ikke blive for ensartet. Vi elsker nemlig også at blive overraskede og udfordrede. Bare det ikke tager overhånd, lyder det fra Peter Vuust i artiklen.

Ifølge Elvira Brattico er det vigtigt at blive ved med at undersøge, hvad vi opfatter som skøn og smuk musik. Skønhed er nemlig virkelig vigtigt for det enkelte menneske og for samfundet.

»Jeg tror virkelig på, at vi har brug for skønhed og den smukke musik og kunst. Og nu peger vores resultater på, at vores hjerner reagerer særligt positivt på netop det smukke. Det er ret fantastisk,« siger hun.

Bedøm selv

Herunder finder du de lydklip, som deltagerne blev præsenteret for i studierne. Hør, om du er enig i, hvad der er smukt og ikke smukt.