Drenge, der ryger pot, bliver måske lavere som voksne
Kilde: 
22 maj 2015

KORT NYT FRA UDLANDET

Drenge, der ryger cannabis, kan måske se frem til at have en mindre statur end deres venner, når de bliver voksne. Det er i hvert fald resultatet af et nyt studie, der er gennemført i Pakistan. Det skriver Medpage Today.

Ifølge studiet var drenge, der i barndommen blev beskrevet som 'cannabisafhængige', som 20-årige i gennemsnit 11,7 centimeter lavere end drenge, der ikke havde røget. Samtidig vejede de i gennemsnit 4 kg mindre.

Derudover viser studiet også, at cannabisrygende drenge blandt andet havde et højere niveau af det mandlige kønshormon testosteron, mens drengenes niveau af væksthormon var markant lavere.

Ifølge forskerne kan vedvarende potrygning måske udløse en stressreaktion, som stimulerer den tidlige pubertet – men til gengæld går ud over væksthormonet og derfor går ud over størrelsen på drengene.

I forsøget undersøgte forskerne 220 cannabisafhængige drenge og 217 ikke-rygende drenge.

Resultaterne fra studiet blev præsenteret ved European Congress of Endocrinology i Dublin, og er publiceret i Endocrine Abstracts.

Læs mere:

Er det farligt at ryge hash?

Dansk forsker revser studie om sammenhængen mellem hash og vold

Hash holder unge fast i psykisk sygdom

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

josa

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.