Modstridende oplysninger om en russisk laboratoriemedarbejders død ved et forskningsinstitut for bekæmpelse af pest har skabt frygt for, at lungepest kan sprede sig.
Næsten 200 mennesker er sat i karantæne i Sibirien, efter at 28-årige Darya Shipilova blev syg på sit arbejde og senere døde 2. oktober.
De præcise omstændigheder omkring hendes død er ukendte.
En højtstående russisk embedsmand skrev i sidste uge på de sociale medier, at Darya Shipilova »var død af pest«. Senere blev opslaget redigeret, og »muligvis« tilføjet.
Ruslands sundhedsmyndigheder har siden oplyst, at hun døde af »lungebetændelse af ukendt årsag«.
Ifølge lokale medier blev hun smittet efter en ulykke på det laboratorium, hvor hun arbejdede, i den russiske Irkutsk-region, men oplysningerne er ikke blevet bekræftet.
Så hvad er pest egentlig, og hvordan smitter sygdommen?
Og er der grund til bekymring?
Pest er en bakterie
Pest skyldes bakterien Yersinia pestis.
Bakterien lever typisk i gnavere, der holder til på eller under jorden, for eksempel rotter og præriehunde, men den kan også smitte mennesker.
Den samme bakterie, Y. pestis, kan forårsage tre forskellige former for pest:
Byldepest smitter fra dyr til mennesker via lopper og får lymfeknuderne til at hæve op og danne såkaldte pestbylder. Andre symptomer er blandt andet feber, hovedpine, kulderystelser og svaghed. Byldepest kan slå et menneske ihjel på få dage, hvis sygdommen ikke behandles med antibiotika. Dødeligheden ligger på mellem 30 og 60 procent.
Blodpest kan opstå, hvis byldepest ikke bliver behandlet, men sygdommen kan også opstå direkte, hvis bakterien trænger ind i blodbanen. Blodpest kan medføre blødninger i organerne. Betegnelsen blodpest skyldes, at bakterierne spreder sig i blodbanen og kan udløse sepsis, en livstruende reaktion på infektion.
Lungepest, som muligvis var årsag til Darya Shipilovas død i Sibirien, kan opstå, hvis en infektion med byldepest spreder sig til lungerne. Lungepest kan også smitte fra menneske til menneske via små dråber fra luftvejene. Lungepest er den sjældneste, men også den mest alvorlige form for pest. Uden behandling kan dødeligheden være op mod 100 procent.
Lungepest kan desuden føre til alvorlig lungebetændelse, hvor lungevævet bliver inficeret med bakterier.
Pest er ikke fra middelalderen
Byldepest har gennem historien kostet millioner af menneskeliv.
Under Den justinianske pest mellem år 541 og 750 døde titusindvis af millioner i det vestlige Middelhavsområde, og under Den Sorte Død i middelalderen mistede op mod halvdelen af Europas befolkning livet.
Men pesten forsvandt ikke med middelalderen, og sygdommen er flere gange blusset op igen.
En tredje pandemi, som strakte sig over slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, kostede op mod 12 millioner mennesker livet.
Pest er stadig endemisk i Centralasien, Afrika, Nord- og Sydamerika samt Sibirien, hvor den russiske laboratoriemedarbejder døde i sidste uge.
Når en sygdom er endemisk, betyder det, at den hele tiden findes på et stabilt niveau i et bestemt område.
Pesttilfælde opstår typisk i tyndtbefolkede egne og landområder.
Derfor vil et muligt laboratorieudslip i en by være usædvanligt.
Kan pest behandles?
Ja. En antibiotikakur på 10-14 dage – enten som tabletter eller direkte i en blodåre – kan behandle pest, så længe behandlingen bliver sat i gang kort tid efter smitten.
Siden 1995 er der dog fundet flere antibiotikaresistente bakteriestammer i naturen.
I 1980'erne udviklede forskere i Sovjetunionen desuden resistente bakteriestammer, hvilket danner grundlag for hypotetiske scenarier om biologisk krigsførelse.
Der er imidlertid ingen dokumentation for, at den bakteriestamme, som angiveligt slog Darya Shipilova ihjel, ikke skulle kunne behandles med antibiotika, eller for, at laboratoriet forsker i biologiske våben.
Her ligger Anti-Plaque Research Institute i Irkutsk:
Hvor bekymrede bør vi være?
Der er kun dokumenteret ét større udbrud af lungepest.
Det fandt sted i Kina i 1910'erne.
Vi ved stadig ikke meget om tilfældet i Sibirien, men på nuværende tidspunkt er der kun få tegn på, at det kan udvikle sig til en epidemi med et mere lokalt udbrud eller en pandemi, der breder sig til flere lande.
I en udtalelse mandag oplyste Verdenssundhedsorganisationen WHO, at organisationen var bekendt med meldingerne om, at en laboratoriemedarbejder i Irkutsk var »død af alvorlig lungebetændelse«, men at ingen dødsårsag officielt var blevet bekræftet.
WHO skrev desuden:
»På baggrund af de uofficielle oplysninger, der er tilgængelige, ser risikoen for befolkningens sundhed ud til at være lav. Risikovurderingen vil blive opdateret, når der foreligger flere oplysninger.«
For at kunne vurdere risikoen er det afgørende at få klarhed over, hvordan Darya Shipilova blev syg og døde.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
