Det er helt naturligt at føle sig nedtrykt i efteråret, mener klinisk psykolog og professor Rune Jonassen ved OsloMet.
»Jeg tror, det er vigtigt at skelne mellem den naturlige variation, vi alle kan føle, og sårbarhed,« siger Rune Jonassen.
Sæsonbestemt affektiv lidelse, bedre kendt som vinterdepression, er en form for tilbagevendende depression, der følger årstiderne.
Til tider kan vi komme ud af balance for eksempel på grund af mørket. Rune Jonassen kalder det en tilpasningsudfordring, hvor vi ikke er i stand til at tilpasse os naturlige forandringer.
»I hvilken grad man bliver påvirket, afhænger af det samlede omfang af beskyttelse og krav i vores liv.«
Hovedet har brug for hvile
Noget, der kan hjælpe os med at få overskud, er ifølge Rune Jonassen at gå udenfor.
»Du bør gå en tur, når det er lyst i løbet af efteråret og vinteren, selvom du har meget at lave. Hold pauser fra skærm og telefon,« råder Rune Jonassen.
»Skærmene holder hjernen i alarmberedskab.«
Hovedet er simpelthen brug for at hvile, forklarer han.
»Meget af det, vi bruger skærme til, for eksempel sociale medier, er designet til at holde hjernen i alarmberedskab,« siger han.
»Jeg tror, vi alle kan mærke et pres i skolen, på arbejdet eller som forældre, hvor vi søger et facit eller instruktioner uden for os selv,« siger Rune Jonassen.
Han mener, at vi i de seneste 15 år har været udsat for rigtig mange normer for, hvordan vi skal leve vores liv gennem de sociale medier.
»Den subjektive oplevelse af værdi kan drukne lidt i dét her, tror jeg,« fortsætter han.
»Vi er både biologiske, psykologiske og sociale væsener. Ofte er det heller ikke muligt at skille det fra hinanden. Men det kan nogle gange være rart at være opmærksom på, at vi prioriterer ved at skabe mønstre, der skal spare os energi,« siger Rune Jonassen.
Er vi holdt op med at dagdrømme?
For eksempel kan hjernen godt lide at dagdrømme. Når vi lader tankerne komme og gå, bliver hvilenetværk i hjernen aktiveret, forklarer Rune Jonassen.
»Jeg ser næsten aldrig folk, der ser ud, som om de dagdrømmer længere.«
Måske vil det blive opfattet som noget negativt og uopmærksomt, hvis børnene gør det i skolen, siger Rune Jonassen.
»Men biologisk set er det det slet ikke. Det står bare i vejen for noget andet, der bliver krævet af os.«
Catharina Elisabeth Arfwedson Wang, som er professor i klinisk psykologi ved UiT Norges arktiske universitet, mener også, at vi gør klogt i at huske, at vi er biologiske væsener.
Mørket er meget vigtigt
»Det perspektiv har vi mistet lidt,« siger hun.
Catharina Wang mener, at psykologer er blevet mere optaget af, at alle følelser har en vigtig funktion, netop ud fra et biologisk perspektiv.
»Den mørke del er meget vigtig.«
Også hun er optaget af lysets betydning om efteråret.
»Vi lever i lyset hele tiden. Man skal langt ud på landet for at se stjernerne. Det er en god metafor for at se vores liv,« siger Catharina Wang.
»Vi lever så oplyst hele tiden, at vi har glemt, at den mørke del er meget vigtig.«
Hun mener, at vi mennesker har en tendens til at hæve os over naturen.
»Vi har samme årstider som naturen, og ligesom i naturen har det også en funktion.«
Skal helst være lykkelige hele tiden
Catharina Wang beskriver sommeren som en højenergisk tid. Meget skal ske hurtigt, både for dyr og mennesker.
»At være optimistisk om sommeren er vigtigt, fordi der skal ske så meget, som lyset bidrager til,« siger Catharina Wang.
Om efteråret forsvinder lyset, og der sker noget med os. Det er vigtigt at spare energi til vinteren, forklarer Catharina Wang.
»Du bliver mere deprimeret, får mindre virkelyst og flyver ikke jorden rundt. Det skal man heller ikke gøre, når det fra naturens side gælder om at spare energi. Så knytter vi os mere til mennesker – gå i hi frem for at være ude på farten.«
Catharina Wang har forsket i depression gennem hele sin professionelle karriere. Hun vil gerne have, at vi ikke tænker: 'Hvad er der galt med mig?' når vi i en periode føler os mere nedstemte og har mindre energi og virkelyst.
»Vi lever i en kultur, hvor vi skal være lykkelige, perfekte og glade hele tiden. Sådan er livet ikke. Ikke fra et biologisk perspektiv, og heller ikke fra et filosofisk perspektiv,« siger Catharina Wang.
Kan være et tegn på, at du ikke er nok udendørs?
Rune Jonassen peger også på betydningen af D-vitamin.
»Sollys er involveret i produktionen af D-vitamin. Et lavt niveau af D-vitamin er forbundet med nedtrykthed,« forklarer han i en e-mail.
Men ikke alle fagfolk er enige i, at et lavt niveau af D-vitamin fører til vinterdepression.
Ida Hageman ved Region Hovedstadens Psykiatri i Danmark fortæller, at et lavt niveau af D-vitamin snarere kan være et tegn på, at man ikke er udendørs nok. Det kan lige så godt være sådan, at man først bliver deprimeret og derfor holder sig inde - og dermed får et lavt niveau af D-vitamin, mener hun.
Gå ikke i hi som bjørnene
At erkende at vi føler os mere triste og mangler energi om efteråret, er ifølge Catharina Wang vigtigt og ikke noget, vi skal gøre til et problem.
»Samtidig skal vi ikke gøre som bjørnen og 'gå helt i hi'. Det kan være medvirkende til, at du faktisk bliver rigtig deprimeret,« siger hun.
Catharina Wang mener, at vinterens højtidsdage har en vigtig funktion ved, at vi møder hinanden og har noget at se frem til.
»Et råd kunne være at acceptere og bruge de erfaringer, du har fra tidligere år,« råder Rune Jonassen.
Han siger, at disse erfaringer kan bruges til at finde ting, du kan gøre, som hjælper.
»Ikke for at komme igennem vinteren, men for at være til stede her og nu.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
