Du kan se med i streamen ovenfor, når årets Nobelpris i økonomi uddeles mandag klokken 11.45. Vi opdaterer artiklen løbende, så vær klar til at genindlæse siden for nyt.
Nobelprisen i økonomi skiller sig ud.
Modsat de fem andre nobelpriser, som kan spores tilbage til Alfred Nobels testamente fra 1895, kom økonomiprisen først frem i 1968, længe efter hans død.
Det var Sveriges Riksbank, der fandt på prisen, som derfor hedder det noget mindre mundrette ’Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde’.
Prisen anerkendes dog af Nobelstiftelsen, som uddeler den på lige fod med de oprindelige nobelpriser, og gives for videnskabeligt betydningsfuld økonomisk forskning.
Der er mange favoritter til prisen i år - her får du et par af dem:
1. Thomas Piketty og Emmanuel Saez: 'Den ene procent'
Flere og flere af verdens penge samler sig hos de samme få, ekstremt rige personer.
Derfor ved de fleste, hvad det betyder, når man taler om ’den ene procent’, og det er i høj grad takket være økonomerne Thomas Piketty og Emmanuel Saez’ forskning i ulighed og i tilblivelsen af de superrige.
Blandt andet udgiver de, sammen med andre økonomer, den globale ulighedsrapport, World Inequality Report.
Derfor er de blandt manges bud på, hvem der kan få Nobelprisen i år. Det ville være på linje med komiteens valg i 2024, hvor prisen gik til tre økonomer for deres arbejde med at kortlægge, hvorfor der opstår økonomisk ulighed blandt verdens lande.
2. Sidney G. Winter: 'Økonomi som en kamp for overlevelse'
I naturen skal organismer – dyr og planter – kæmpe for at overleve.
Nogle arter tilegner sig brugbare egenskaber, der hjælper dem med at overleve, og som videregives til deres efterkommere. Men udfaldet ikke kan forudsiges på forhånd. De mindre heldige arter udvikler egenskaber, som enten ikke giver dem en fordel, eller som er aktivt skadelige, og så uddør de.
De samme principper er overordnet set gældende for økonomiske systemer, ifølge økonom Sidney G. Winter.
Han er en af grundlæggerne af teorien om evolutionær økonomi, som undersøger, hvordan visse tilpasningsstrategier vinder frem over andre – ligesom hos arter i naturen – og hvor nogle firmaer overlever, mens andre forgår.
Det har ført til den teoretiske observation, at økonomiske aktører ikke altid opfører sig rationelt, da de ikke ved på forhånd, hvad den optimale strategi er – ligesom med biologisk evolution.
3. Susan Athey og Hal Varian: 'Kortlægning af digitale økonomier'
Siden internettets fremkomst mod slutningen af det forrige århundrede er de digitale økonomier vokset sig enorme.
I denne informationsalder gælder andre spilleregler end i den gamle.
Information spreder sig med lysets hast. Der er mere af den end nogensinde før, og millioner af købere og sælgere kan i teorien interagere med hinanden på tværs af verden på de digitale markedspladser.
Alt imens algoritmer former de digitale landskaber, vi bevæger os i.
Det er sin sag at hitte ud af, hvordan det hele hænger sammen. Derfor er økonomerne Susan Athey og Hal Varian blandt dette års potentielle prisvindere, for deres arbejde med at kortlægge den digitale markedsøkonomi.
Deres forskning går blandt andet ud på at forstå, hvordan internettet har gjort det muligt at skabe markeder, som ikke har kunnet lade sig gøre før, og hvordan algoritmer og informationsteknologi påvirker konkurrence og markedsdesign.
