Sluk for tussen hos mormor: Ny opfindelse gør tatoveringer usynlige

Skal du ud at flekse dit sleeve på en bytur i weekenden, men også være præsentabel til jobsamtalen på mandag og kaffen hos mormor på søndag?

Så har amerikanske forskere netop præsenteret en mulig løsning på den klassiske klemme.

En ny type tatoveringsblæk, som de kalder ’PhotoTat’, og som kan tændes og slukkes. Blot ved at udsætte tatoveringen for lys.

»PhotoTat er som en kontakt. Du tænder den med UV-lys, men du kan slukke den igen, når du skal hjem til bedstemor,« lyder det fra den amerikanske kemiker, nanoteknolog og forsker Carson Bruns, som leder forskerholdet fra University of Colorado Boulder, der har skabt det ’magiske blæk’.

Forskerne fortæller selv, at der stort set ingen nyskabelser har været på området hidtil.

»Tatovering er en meget gammel teknologi, som i vid udstrækning fortsat er uudnyttet som platform for nutidens teknologier,« udtaler Carson Bruns, der også er medstifter af et firma, som ønsker at sælge det nye blæk, i en pressemeddelelse.

Men før du løber ned til den nærmeste tatovør, hælder et par danske eksperter lidt koldt vand i dit blod.

De mener ikke, at usynligt blæk er den fagre nye løsning, det kan lyde som.

»Tatoveringsblæk i kroppen er et fremmedlegeme, uanset om blækket er synligt eller ej,« lyder det fra Signe Bedsted Clemmensen, adjunkt i epidemiologi, biostatistik og biodemografi ved Syddansk Universitet (SDU). Hun forsker i sammenhængen mellem tatoveringsblæk og kræft.

Jørgen Serup er professor, dr.med., overlæge i dermatologi og chef for Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital. Han tøver heller ikke på spørgsmålet, om det nye tatoveringsblæk har nogen berettigelse.

»Ingen,« mener han.

Lys tænder og slukker

PhotoTat-teknologien fungerer sådan her: Blækket bliver stukket ned i huden på samme måde som traditionelt tatoveringsblæk og med samme tatoveringsudstyr. Nålene dyppes i blæk og gennemborer det yderste hudlag, så blækpartiklerne trænger ned i huden.

Blækket er lavet af mikroskopiske plastikkugler, som fyldes med lysfølsomme farvestoffer og fyldstoffer.

Ligesom med almindelige tatoveringer er PhotoTat-blækket permanent placeret i huden. Den store forskel er, at først under ultraviolet lys tændes farverne. Og de kan slukkes igen med et kraftigt, hvidt, synligt lys fra en LED-lygte.

Carson Bruns, lederen af forskerteamet, har afprøvet det på sig selv med et fiskeskælmønster, som han kalder sit »magiske havfrueskæl«, fordi han kan tænde og slukke for det.

Kan give allergi

Forskerteamet erkender selv, at teknologien kun er i sin spæde start, og at man stadig ikke har fastslået, om blækket er sikkert for mennesker.

Indtil videre er teknologien kun testet på laboratoriemodeller og på forskningslederen selv.

Det er netop sundhedsrisikoen ved det nye blæk, som de to danske eksperter er bekymrede for.

»Forskeren anfører, at det ikke er ’safety testet’ og kun brugt på ham selv. Det indeholder methacrylat, som er kendt for at give allergi!,« lyder det fra professor Jørgen Serup.

Signe Bedsted Clemmensen peger også på helbredsmæssige bekymringer over at sprøjte det nye blæk ind i huden, for det er stadig et fremmedlegeme ligesom almindeligt tatoveringsblæk.

»Derfor vil mange af de samme sundhedsmæssige overvejelser og bekymringer gælde for usynligt blæk som for traditionelt tatoveringsblæk,« fastslår hun.

Kan hjælpe kræftpatienter

Forskerholdet bag opfindelsen mener, at det usynlige blæk potentielt har en vigtig medicinsk funktion ud over den kosmetiske, som når mormor inviterer på kaffe.

Patienter, der modtager stråleterapi mod kræftsygdom, får ofte tatoveret små markeringer på huden for at hjælpe lægerne med at guide strålerne.

»Med PhotoTat kan vi forvandle en ufrivillig medicinsk tatovering til noget, der kun er synligt for lægen, når du er på klinikken, og så kan den være usynlig resten af tiden,« udtaler Carsons Bruns.

Men heller ikke i medicinsk øjemed ser Jørgen Serup nogen fremtid for det usynlige blæk. En så ny og uautoriseret teknik »vil ikke i denne konges tid møde accept eller kunne komme i brug«, som han udtrykker det.

De traditionelle tatoveringer, lægerne laver på kræftpatienter nu, er så små, at de er meget lette at fjerne, så lægerne har ikke behov for den nye slags tatovering, vurderer han.

Forsker: Bliver ikke en succes

PhotoTat findes ikke hos nogen tatoveringsbutikker endnu, hverken i USA eller for den sags skyld i Danmark. Men Carson Bruns og hans kolleger håber på at forbedre teknologien i de kommende år, så blækket bliver bredt tilgængeligt for fans af kropskunst.

Der er da også klare kommercielle interesser involveret i teknologien. Studiet er støttet af University of Colorado Boulder, men også af firmaet HYPRSKN Inc., hvis medstifter er forskningsleder Carson Bruns.

Studiet er dog peer reviewed og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Matter & Light’.

Professor og tatoveringsforsker Jørgen Serup mener ikke, at teknologien bliver nogen stor kommerciel succes.

»Måske for de få legesyge, men klassiske tatoveringer ønskes at være permanente,« påpeger han,

Han tilføjer desuden:

»Produktion, distribution, myndighedsaccept, tatovøraccept er på ingen måde på plads«.