Hvorfor er det så svært at henrette mennesker?

Clayton Lockett skreg, sparkede, skar tænder og forsøgte at slippe fri under sin smertefulde 43 minutter lange henrettelse i april i år.

Dette er en ud af flere problematiske henrettelser, som for nylig har fundet sted i USA. Dette har sat tankerne i gang hos en af vores læsere:

»Hvorfor er det så svært at aflive et menneske på human vis, når vi mennesker jo trygt kan gå til dyrlægen en sidste gang med vores elskede husdyr og vide, at de med en enkelt sprøjte sover stille ind til det hinsides?« spørger Ulrik os i en mail.

For at finde svar på dette spørgsmål har vi talt med en lille hær af eksperter, da svaret næppe er ligetil.

Bedøvelsesprocessen går galt under henrettelsen

Processen for henrettelser med giftsprøjte er en todelt proces, hvor den dømte først bedøves, for derefter at få den dødelige sprøjte. Bedøvelsen gives for at sikre en mere human død.

Det har vist sig, at uden den rette ekspertise kan selv det første skridt i processen være problematisk.

»Det er under bedøvelsesprocessen, at ulykkerne sker,« forklarer professor og overlæge Gunnar H. Gislason fra Anæstesiafdelingen på Gentofte Hospital.

»Hvis der ikke er styr på, hvordan de skal bedøve, så risikerer de, at personen bliver kvalt. Ulykkerne sker, når de bruger nogle mærkelige blandinger af bedøvelsesmidler, som de ikke har erfaring med.«

I USA bruges der typisk pentobartital som bedøvelsesmiddel. En af bivirkningerne ved denne medicin er, at den i høje doser slår vores automatiske vejrtrækningssystem fra.

»I den forkerte dosis kan pentobartital slå dit respirationscenter i hjernen fra, og du mister derved den automatiske ånden, og du kvæles,« forklarer Gunnar H. Gislason. At blive kvalt er en forfærdelig måde at miste livet på.

Den dødelige indsprøjtning

Når den dømte er blevet bedøvet, gives en fatal dosis kalium.

»På den måde slår du hjertets elektriske system i stykker, og dette giver hjertestop. Hjertet går langsomt i stå,« forklarer overlæge Steen Holger Hansen fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet Hansen.

»Medicinen doseres i en sprøjte i et drop, og er det ikke placeret korrekt, kan det medføre, at medicinen optages langsommere,« fortsætter han.

Sker der fejl under placeringen af droppet, kan den dømte risikere en langsom, smertefuld død.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Clayton Locketts uheldige skæbne skyldtes, at hans blodåre sprang, inden den dødbringende væske nåede hjertet. I stedet blev giften langsomt fordelt i hans krop, hvilket resulterede i en langsom, smertefuld død.

En af grundene til de mange dramatiske henrettelser i USA er, at flere af de stoffer, som er blevet brugt førhen, er blevet svære for fængslerne at skaffe. Dette skyldes, at samtlige medicinalfirmaer, blandt andet det danske firma Lundbeck, er holdt op med at levere stofferne til henrettelsesformål.

Fængslerne har derfor været nødsaget til at bruge uprøvede blandinger af bedøvelsesmidler, hvilket har haft katastrofale følger. Flere dømte har, før deres afgang til den anden side, haft adskillige små hjerteanfald og/eller vredet sig i smerte under en langsom kvælning.

Der er forskel på folk

Der er også det vigtige aspekt, at nogle mennesker simpelthen kan tåle en større dosis medicin end andre.

»Man kan ikke altid kende de genetiske forskelle mellem mennesker. Man ved jo, at der er nogle, som tåler mere medicin end andre,« forklarer Steen Holger Hansen.

Det er derfor ikke helt ligetil at dosere den rigtige mængde medicin, og det gælder for begge dele af henrettelsesprocessen. Gives der for meget pentobartital, risikerer den dømte at blive kvalt, mens for lidt holder den dømte ved bevidsthed.

Når dyrlægen afliver

Vores læser skriver, at det er trygt at få sin hund aflivet ved dyrlægen. Måske der skal skeles til den verden for at opklare, hvorfor det der går udramatisk for sig, tænker vi?

Vi har talt med dyrlæge og hospitalschef ved Universitetshospitalet for Familiedyr ved Københavns Universitet, Merete Holst Nissen om dette.

Proceduren for aflivning af et stort dyr, for eksempel en hund på 70-90 kilo, minder om den, som sker under en henrettelse. Teknisk set burde det ikke være sværere at aflive et menneske end en stor hund på en human måde.

En af de store forskelle er, at omstændighederne for dyrlægerne er meget bedre, da der ikke er problemer med at skaffe de nødvendige midler eller ekspertise til en aflivning.

Medicin direkte i hjertet

Hospitalschef Merete Holst Nissen forklarer, at dyrlægerne først bedøver dyret, fordi den dødelige indsprøjtning kan svie, hvis dyrlægen ikke rammer helt nøjagtigt ind i venen. Bedøvelsen består af en blanding af xylazin, tiletamin og zolazepam, som indsprøjtes i musklen. Efter 2-5 minutter falder dyret i søvn.

Mens bødlerne i USA bruger pentobarbital til at bedøve, bruger dyrlægerne pentobarbital til at aflive dyr. Dyrlægerne giver først pentobarbital, når dyret er faldet i en dyb søvn.

»Vi tjekker altid, at dyret har fuldt bevidsthedstab, inden vi indgiver den dødelige pentobartital igennem et venekateter,« fortæller hospitalschefen.

Hos nogle dyr, især de mindre eller de meget syge, kan det være svært at lægge et venekateter.

»I disse tilfælde indgiver vi pentobarbital direkte i hjertet,« siger Merete Holst Nissen.

Selvom det giver en hurtig død at sprøjte den dødelige væske direkte ind i hjertet, kan overlæge Gunnar H. Gislason ikke forestille sig, at man vil tage den metode i brug med mennesker.

»Det er alt for dramatisk at give kalium direkte ind i hjertet. Det ville også kræve alt muligt ultralydsudstyr og meget trænede læger,« siger han, »og da læger af etiske årsager ikke kan medvirke i henrettelser, vil det være utænkeligt, at man ville give injektionen direkte ind i hjertet.«

Hvorfor bruge sprøjten?

I USA blev giftsprøjten for første gang givet i 1982 til forbryderen Charles Brooks. Metoden opstod i kølvandet på protester over den elektriske stol. Man vurderede, at giftsprøjten var en mindre grusom rejse til det hinsides end så mange andre metoder, som hidtil havde været brugt.

»I 1700-tallet var den almindelige måde at henrette på med sværd. Den dømte sad på knæ med rejst hoved, og bødlen skulle så ramme halsen. Det gik ikke altid godt,« fortæller seniorforsker ved Statens Arkiver Tyge Krogh.

Vi har ikke længere lyst til at se 'blodet sprøjte'.

Seniorforsker Tyge Krogh

Dengang var henrettelser en del af en religiøs sammenhæng.

»Hvis det ikke lykkedes, så var det et vink fra Gud om, at det ikke var meningen, at den dømte skulle dø,« fortæller Tyge Krogh.

Med tiden har mange samfund fået stadig mere ubehag ved den fysiske side af henrettelsen. De offentlige henrettelser ophørte i 1800-tallets Europa, og maskiner som guillotinen og senere den elektriske stol vandt frem.

I dag er lidelsen ikke længere en del af straffen. Det er i lyset af denne udvikling, at henrettelsesmetoder er blevet mere mekaniske.

»Nu prøver man at finde henrettelsesformer, som foregår så automatisk som muligt. Vi har ikke længere lyst til at se 'blodet sprøjte',« fortæller Tyge Krogh.

Dødsstraf på retur?

I Danmark var det den særligt dramatiske halshugning af morderen Anders Sjællænder Nielsen, som var med til at få sat en stopper for dødstraf i Danmark. Anders Sjællænder Nielsen måtte først miste skulderen, før hovedet rullede efter tredje hug.

Tyge Krogh peger på, at den diskussion, som blussede op dengang, har paralleller til nutidens debat i USA:

»Mislykkede henrettelser har altid været et problem for myndighederne. De bliver udfordret, når noget går galt. Det skal jo helst foregå på en formel og korrekt måde,« fortæller han.

Ligesom det skete for flere hundrede af år siden i Danmark, har de katastrofale henrettelser i USA givet ny næring til mange af dødsstraffens modstandere.

32 stater i USA dømmer stadig til døden, men de rekordlave henrettelser og dømte i år, tyder på, at dødsstraffen kunne være på retur.

Tak for spørgsmålet

Vi takker Ulrik mange gange for hans tankevækkende spørgsmål og sender ham en T-shirt.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.