Kan man arve alkoholmisbrug fra sine forældres gener?

Min mor drikker, så måske vil jeg også komme til det?

Sådan kan mange børn, der vokser op med forældre, som lider af alkoholafhængighed, måske tænke.

Men hvad siger forskningen egentlig? Kan man genetisk arve en sårbarhed overfor afhængighed af alkohol?

Det spørger Videnskab.dk’s læser Sara om, efter hun har set DR's nye dokumentar 'Fri af druk', hvor blandt andre skuespiller Thomas Bo Larsen fortæller om sit tidligere misbrug og sine forældres alkoholproblemer.

»Hvor meget skyldes en genetisk nedarvet sårbarhed, og hvor meget handler om miljø?« skriver Sara i en mail til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

For at finde svar taler vi med forskere i genetik, psykologi og forebyggelse af afhængighed.

Særlige gener ændrer effekten af alkohol

Lad os tage fat i spørgsmålet om genetik. For kan man arve ens forældres alkoholmisbrug?

Ja, lyder svaret i flere studier.

»Alkoholmisbrug kan i høj grad nedarves,« lyder det også fra Kristina Sundquist, der er professor i familiemedicin på Lund Universitet i Sverige.

Sammen med kolleger står hun bag en undersøgelse fra 2023 med cirka 160.000 svenskere. De konkluderer, at mellem 50 og 60 procent af alkoholmisbrug kan kobles til genetik.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i viden om deltagernes familiehistorik i forhold til alkoholafhængighed.

Forskerne har blandt andet inkluderet data fra enæggede tvillinger, tveæggede tvillinger, deres forældre, søskende, bedsteforældre og kusiner for at undersøge muligheden for, at misbruget nedarves genetisk.

»Vores studie peger på, at tæt slægtskab til familiemedlemmer med alkoholmisbrug øger risikoen for, at du selv udvikler et misbrug. Og det tolker vi, som om generne er en afgørende faktor,« forklarer Kristina Sundquist.

Selvom studiet ikke viser en årsagssammenhæng, forsøger forskerne at validere deres tese om, at det er genetikken, der påvirker risikoen for at udvikle afhængighed af alkohol.

Eksempelvis viser de, at der er højere forekomst af alkoholafhængighed hos enæggede tvillinger, der har næsten den samme genetiske sammensætning, end når det genetiske slægtskab er længere ude.

Flere andre studier peger også på, at cirka 50 procent af alkoholafhængighed kan tilskrives genetik.

Nogle undersøgelser nævner også specifikke gener, der kan gøre responsen på alkohol særligt effektfuld i forhold til at skabe afhængighed – det er eksempelvis genet GABRA2.

Er ikke dømt til at falde i

Børn af forældre med alkoholafhængighed har mellem to og tre gange højere sandsynlighed for at udvikle samme afhængighed, sammenlignet med et barn uden samme familiehistorik.

Sådan fremgår det af Kristina Sundquists resultater. Men det betyder ikke, at børnene ender med at falde i.

»Risikoen for at udvikle en afhængighed er ikke fuldstændig bestemt af genetik,« lyder det fra Kristina Sundquist.

»Langt under 100 procent.«

Samme pointe går igen hos Birgitte Thylstrup, der er lektor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

»Der er klart et element af genetik, men det er vigtigt, at det bliver nuanceret, så børn af forældre med et alkoholmisbrug ikke tænker, at de er ’doomed’ til den samme sygdomshistorie,« siger hun.

Birgitte Thylstrup peger på, at vi alle har særlige sygdomshistorikker i vores familier.

»Det kan være depression, angst eller alkohol. Men bare fordi, man har en sårbarhed, betyder det ikke, at man ikke kan lære at leve med den og tackle den, hvis den bliver problematisk.«

Hvor meget fylder miljøet?

Udover genetikken er der også en anden faktor, der påvirker risikoen for afhængighed af alkohol: miljø.

»Skilsmisse i familien, skolevanskeligheder og diagnoser som eksempelvis ADHD er alle faktorer, der er forbundet med en øget risiko for senere alkoholafhængighed,« lyder det fra Torsten Kolind, der er professor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Han forklarer, at det er virkelig svært at skille genetik og miljø fra hinanden og pinpointe, hvad der er den udløsende faktor for et misbrug.

»Men vi ved, at alkoholafhængighed i socialt udsatte grupper rammer hårdere end for dem med ressourcer og stærk økonomi.«

Birgitte Thylstrup er enig i, at genetik og miljø kan være svære at skelne helt fra hinanden.

»Når børn eksempelvis ser deres forældre drikke for at dulme følelser som en strategi, kan det være svært ikke at kopiere den strategi. Især hvis man ikke lærer mere hensigtsmæssige strategier af nogle voksne. Og hvad er så gener, og hvad er afsmitning af miljø? Det er svært at afgøre,« siger hun.

Hvordan skal børn af forældre med misbrug forholde sig?

Forskerne i denne artikel forklarer alle, at alkoholafhængighed er påvirket af genetik. Samtidig peger de også på miljøet i form af diagnoser, familieliv og skole som væsentlige faktorer.

Men hvad skal man så gøre, hvis man er barn af forældre med misbrug og sidder og frygter, at man selv havner i en lignende situation?

Alle tre forskere i artiklen mener, at det er en god idé at forholde sig til, at man kan have en særlig sårbarhed overfor alkohol.

»Man kan eventuelt helt undgå at drikke alkohol,« lyder rådet fra professor Kristina Sundquist fra Lund Universitet.

Det behøver dog ikke at være den eneste effektive strategi, mener Birgitte Thylstrup fra Aarhus Universitet.

»Det handler om at lære sig selv at kende i forhold til, hvordan alkohol påvirker en, og hvorfor man indtager det,« siger hun og tilføjer:

»Hvis det for eksempel handler om at dulme sorger eller vrede eller turde være mere socialt udadvendt, er det en god idé at tænke i positive alternativer, hvor man kan indgå i gode fællesskaber som fritidsaktiviteter og mærke mere glæde. Og bede om hjælp fra ens nærmeste.«

Derudover har vi som samfund også en pligt til at være opmærksomme og ikke være berøringsangste i forhold til at række ud, hvis vi oplever børn eller forældre i mistrivsel, uddyber Birgitte Thylstrup.

Således oplyste siger vi tak til forskerne for at dele deres viden og til Sara for at undre sig. Vi sender en T-shirt eller mulepose til den spørgelystne læser.

Hvis du sidder derude med et godt spørgsmål, så tøv ikke med at sende det til os på sv@videnskab.dk, eller benyt formularen på siden videnskab.dk/sv.