100.000 år gamle streger på sten er stadig en gåde for forskerne

For omkring 100.000 år siden begyndte vores forfædre at ridse streger på sten og på skaller fra strudseæg.

Men spørgsmålet er, om de bare var tilfældige ridser, der blev lavet på en kedelig regnvejrsdag, eller var det en form for dekoration. Eller måske et navn eller en slags udtryk for et særligt tilhørsforhold, som når en odenseaner går rundt i en OB-trøje, eller et decideret forsøg på at kommunikere - og måske endda et tidligt skriftsprog.

Det har længe været en gåde for arkæologer, så derfor har et hold af danske hjerneforskere og arkæologer på Aarhus Universitet slået pjalterne sammen for at lede efter et svar.

I denne uges episode dykker Brainstorm-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Tingsted ned i mysteriet om de gådefulde streger og undersøger, hvad hjerneforskerne har fundet frem til.

Gennem en række eksperimenter har de nemlig forsøgt at åbne et vindue på klem til hjernen hos de fortidsmennesker, der satte stregerne for mange tusinde år siden.

Anne Sophie får endda eksperimentet helt ind på livet, når hun selv bliver sat på prøve og får lov til at genskabe indridsningerne i studiet.

Du kan lytte til episoden via afspilleren i toppen af artiklen eller ved at søge på ‘Brainstorm’ det sted, hvor du hører podcasts.

Et fund, der ændrede vores opfattelse af stenaldermennesket

I 1990'erne begynder arkæologerne at udgrave en grotte i Sydafrika, Blombos-grotten.

Efter nogle års udgravninger finder de sten og æggeskaller med tydligere markeringer på.

Tydelige, menneskeskabte streger. Og det viser sig, at de er op mod 100.000 år gamle.

Det er et fund, der er med til at ændre vores opfattelse af, hvornår mennesket begyndte at bruge symboler.

Tidligere mente arkæologerne nemlig, at vi mennesker først begyndte at tegne og ridse symboler for omkring 40.000 år siden, da vi kom til Europa.

Det er fund fra netop Blombos-grotten samt en anden grotte i Sydafrika, som de danske arkæologer og hjerneforskere har undersøgt.

For at simulere situationen i grotten for 100.000 år siden, lavede forskerne et eksperiment, som måske kan afsløre, hvad vores forfædre mon tænkte, da de satte stregerne i den tidlige stenalder.

Resultatet har de for nylig præsenteret i et nyt studie.

Kan nutidshjerner åben et vindue ind til fortiden?

I eksperimentet fik forskerne 120 'nutidsmennesker' til at kopiere de ældgamle streger.

Deltagerne blev inddelt i tre grupper, der fik til opgave at gengive stregerne under forskellige forudsætninger: Som en dekoration, for at markere et tilhørsforhold eller med det formål at kommunikere.

Derefter viste forskerne stregerne til en anden gruppe af forsøgspersoner og testede stregtegningernes kognitive egenskaber. Det vil sige, hvor lette de for eksempel var at genkende, huske og skelne fra hinanden.

Hvad resultatet blev, kan du høre om i podcasten, hvor du også kan høre mere om, hvordan nutidige hjerner kan lære os om menneskets spæde fortid.

Du kan også finde ud af, om

• det lykkes Anne Sophie at leve sig ind i rollen som fortidsmenneske, når hun selv skal forsøge at kopiere de ældgamle mønstre.
• hvordan streger kan have kognitive egenskaber
• hvordan de ældgamle markeringer på sten udviklede gennem årtusinderne