Klimaet er blevet ‘hot’ igen – her får du et overblik 

Et af de helt store tilbage-fra-sommerferie-samtaleemner på arbejdspladserne har været Danmarks udeblivende sommervejr - eller klassiske feriedestinationer, som har været ramt af oversvømmelser, hedebølger, skovbrande og kæmpestore hagl.

Hashtagget #RydFladenForKlimaet har igangsat en diskussion om, hvor meget klima bør fylde i medierne, og hos vores egen statsminister, som for nylig delte sine tanker om Danmarks klimaindsats på Instagram. En indsats, som mange i kommentarsporet kritiserede for at være for fodslæbende.

Videnskab.dk har i årevis skrevet om udfordringerne ved klimaforandringerne og fortalt om et væld af løsninger på dem, hvis vores olde- og tipoldebørn skal arve en genkendelig klode efter os.

Man kan godt blive ramt af en følelse af at blive overvældet i strømmen af klimanyheder, men lige netop derfor har vi her lavet et form for opsamlings-heat til dig, der forhåbentlig giver dig et klima-overblik:

Hvor galt kan det egentlig gå, hvilke løsninger er der derude, og hvad kan du selv gøre?

Hvis du trykker på de links, der er i artiklen, bliver du taget videre til en af de mange (mange, mange) artikler, vi her på stedet har skrevet om klima.

Til en start kigger vi i den noget dystre krystalkugle, altså konsekvenserne af, hvad der sker, hvis vi ikke snart rykker på klimafronten.

Uhyggelige udsigter

Seneste nyt er, at vi kan være i gang med at ødelægge vores havstrømme - og meget hurtigere end frygtet.

Oversat til noget håndgribeligt kan det betyde, at det klima vi kender, forsvinder, så Danmark bliver koldere, fiskene bliver færre, og vores problemer bliver meget større, end de er i dag.

Hvad kan vi så forvente os af denne frygtindgydende fremtid? Kort beskrevet bliver beboelige steder på Jorden færre, vi får problemer med kosten, fordi dyr og planters levesteder også kan forsvinde, ja, og så bliver det hundedyrt.

Klimaforskningen taler omsåkaldte ‘tipping points', det vil sige klimaets point of no return, som et form for mål for, hvor vi absolut ikke skal hen, hvis vi vil bevare den klode, vi kender.

Problemet er så bare, at vi allerede ved den nuværende globale temperaturstigning på 1,2°C er i overhængende fare for at udløse fem tipping points - og at et andet tipping point allerede er nået i Sydøstgrønland, hvor narhvaler og hvalrosser har søgt andetsteds for nok aldrig at vende snuderne hjemad igen.

Bliver du lidt eller meget bange?

Godt! For forskning viser faktisk, at det er nødvendigt, hvis vi skal gøre det, der kræves for at redde kloden.

Hvis frygten er indtruffet, er det vist på tide at fortælle dig om løsningerne derude.

Så nu udskifter vi dommedagshatten med den konstruktive kasket og tager et kig på videnskabens idéer til, hvor man kan sætte ind.

Med problemer kommer (som regel) løsninger…

Vi starter med de fire mest lovende løsninger, som blandt andet tæller at genoverveje både brugen af atomkraft som energikilde og grundlæggende ændre den måde, som landbruget er indrettet på.

Specielt den del med landbruget fylder for mange forskere - blandt andet, fordi landbruget geografisk set fylder en stor del af Danmark. En tidligere nobelprisvinder mener, at der skal en decideret landbrugsrevolution til, hvis vi for alvor skal gøre noget ved klimaet.

At redde klimaet, om det så kommer i form af en revolution eller andet, kan både være en halv- og heldyr omgang, men det kan faktisk også være (forholdsvist) billigt, hvilket måske kan gøre det nemmere for planetens ledere at tilføje klimaet til deres budgetposter.

I Island har de allerede knækket en del af klima-koden. Deroppe har de forstået, at vi skal genbruge og genanvende i meget højere grad, end vi gør i dag.

Og mens vi nu er i gang, skal vi ikke bare helt droppe afbrænding af fossile brændstoffer, vi skal også have indfanget al den CO₂, vi kan - og her er islændingene også allerede et skridt foran os andre. De har nemlig udviklet en metode, der omdanner CO₂ til kalksten!

Jamen, hvad med mig?

Hvis du nu sidder der, fyldt op med frustrationer over klimasituationen, men derudover helt handlingsparat, så er der mange ting, du selv kan gøre, hvis du vil spæde til vores fælles red-verden-pulje - her er tre af dem.

Du har hørt det masser af gange før, men nu får du smøren igen: Din kost betyder noget. Ja, faktisk kan det, vi propper i munden, være helt afgørende, hvis vi skal klimaproblemerne til livs, mener en række forskere.

Punkt 1 i din personlige klimatilpasningsplan kan altså være kosten.

Punkt 2 kan så til gengæld være at finde fakta, som du skal holde fast i - særligt, når firmaer eller andre pynter sig med lånte klima-fjer.

Når der er styr på kosten og fakta, mangler du én ting, som frygten kan være slem til at holde væk: Håbet skal indfinde sig igen.

Det er lettere at være i, hvis du kigger hen mod, at det godt kan komme til at gå alt sammen - og jo hurtigere vi rykker på klimadagsordenen, desto bedre vil det gå.

Du kan finde mange flere råd til både dine egne handlinger i hverdagen og til, hvad verdens ledere kan gøre for at skubbe verden ud af klimakrisen, i vores store tema Red Verden.