Klima-professor: For at gøre det, der kræves, har vi måske brug for at blive skræmt lidt

Verden er nu mere eller mindre officielt i en ny epoke – Antropocæn. Denne periode er kendetegnet ved, at menneskets aktiviteter nu påvirker kloden og atmosfæren i en næsten ufattelig grad.

Der er mange gode ting at sige om mennesket, men vi er blevet for mange og for kloge på en måde, der kan underminere livsgrundlaget for fremtidige generationer af Homo sapiens og de millioner af andre arter, vi deler kloden med.

Det betyder ikke, at verden går under – og heller ikke menneskeheden. Men vi står ved et vendepunkt.

Klima og natur hænger sammen

I flere generationer har vi ventet på, at verden bevæger sig fremad, levestandarden bliver bedre, at købekraften stiger og så videre. Det har samtidig givet en forventning om, at vi bare kan fortsætte ufortrødent, men sådan forholder det sig ikke.

I hvert fald ikke med en vækst, der er med til at øge niveauet af CO₂ og den konstante reduktion af naturen.

For det drejer sig ikke kun om CO₂, men også om tabet af natur – natur, som vi er afhængige af både i forholdtil mad og vand. Den samme natur tager også hånd om halvdelen af vores CO₂-udledning, primært gennem planternes fotosyntese på land og i havet.

Vi nærmer os en situation, hvor vi kan opleve selvforstærkende effekter i klimasystemerne, en form for ‘tipping point’ eller dominoeffekt, hvor der sættes gang i processer, som ikke kan stoppes.

’Tipping points’ er et begreb indenfor klimaforandringer, som kort sagt betyder, at en proces er eskaleret og kan passere en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen.

I værste fald kan havstrømme, havis, gletsjere, skove (som Amazonas) og permafrost også nå et vendepunkt, hvor de går over i en anden, uønsket tilstand.

For is og gletsjere betyder det ustoppelig afsmeltning, for havstrømmene, at de pludselig er stærkt svækket, og for skove, at de som følge af skovrydning, tørke og brand bliver til skovløse områder.

Hvad er et tipping point?

Det karakteristiske ved sådanne tipping points er en hurtig ændring fra en tilstand til en anden, og at de er svære at vende.

Det er desuden også svært at forudsige, hvornår de indtræffer – hvor den kritiske grænse befinder sig. Det er en anden type respons end den gradvise og forudsigelige reaktion, hvor forandringerne kan fremskrives.

Visheden om disse skræmmende, potentielle grænser bør i sig selv udløse politiske, samfundsmæssige, teknologiske og økonomiske ændringer, muligvis vendepunkter, som kan modvirke de klimatiske og økologiske tipping points.

I en helt dugfrisk artikel i tidsskriftet Science har forskere analyseret sandsynligheden for sådanne tipping points i tid og rum samt forsøgt at beregne de sandsynlige temperaturgrænser for, hvornår de indtræffer.

De er endt med 15 potentielle, storskala tipping points i forskellige dele af verden – nogle i havet, nogle på land.

\ Læs mere

Kan man kigge klimakrisen dybt i øjnene og stadig fatte håb?

Hvor og hvornår kan vi forvente effekterne?

Nogle af disse tipping points er ubehageligt tæt på i tid og rum, og nogle kan allerede forekomme mellem 1,5 og 2 graders stigning i den globale gennemsnitstemperatur. Det gælder tab af koralrev på lavere breddegrader, afsmeltning af Grønlands indlandsis og optøning af permafrost (hvilket giver øget afgasning af CO₂, og i værste fald også metan).

Overraskende nok er afsmeltningen af isen i Vestantarktis også blandt disse lavthængende effekter.

Et nyt studie udgivet af CBA-Centeret (Center for biogeokemi i Antropocæn ved Universitet i Oslo, red.) viser, at den globale opvarmning har været særlig stor i de områder, der indeholder de største lagre af frosset karbon.

Større konsekvenser

Afsmeltning af is tager lang tid, så effekterne vil ikke være umiddelbare, men konsekvenserne er desto større. Alene en afsmeltning af den grønlandske indlandsis vil medføre en havstigning på 7 meter.

Amazonas tipping point (overgang fra regnskov til savanne) anslås at være mellem 2-4 grader.

Og heldigvis for anslår forskerne, at tipping point for det, vi i daglig tale kalder Golfstrømmen, først indtræffer ved en global temperaturstigning på over 4 grader, hvilket ikke er et sandsynligt scenario, men desværre heller ikke utænkeligt.

Skulle det gå så galt, vil Norge opleve noget, der minder om Grønlands klima.

\ Læs mere

Studie advarer: Store dele af Amazonas kan blive til savanne

Måske trænger vi til at blive skræmt lidt

Det siger sig selv, at det er umuligt at beregne sådanne tipping points præcist, men siden man begyndte at diskutere muligheden for så store og pludselige, har både studier af tidligere klimaforandringer, lange måleserier og stadigt forbedrede modeller øget graden af nøjagtighed betydeligt.

Nogle vil alligevel hævde, at dette først og fremmest er egnet til at skræmme.

Muligvis, selvom det er værd at præcisere, at ingen af disse scenarier indikerer en form for globalt tipping point for planeten eller menneskeheden.

Men de siger noget om, hvilke ubehageligheder, der muligvis venter lige omkring det næste hjørne.

Måske trænger vi også til at blive skræmt lidt for at være tilstrækkeligt motiverede til de omstillinger, der skal til.

Tipping points i samfund og kultur

Begrebet tipping point er ikke nyt, og stammer fra Malcolm Gladwells bestseller ‘Det magiske vendepunkt’ (engelsk: ‘Tipping points; How little things can make a big difference’) fra 2000.

Malcolm Gladwell beskriver, hvordan velkendte hurtige forandringer i samfundet, alt fra mode til teknologi og endda normer og juridiske regler, kan undergå hurtige, ofte uforståelige og uforudsete forandringer.

Faktisk var Malcolm Gladwells bog en central inspiration for naturvidenskabelige analyser af sådanne fænomener, især indenfor klimavidenskab.

Og det er måske sådanne hurtige ændringer, der skal være en del af løsningen, nu hvor klimauret tikker og muligheden for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, ja endda 2 grader, bliver mindre og mindre.

En nylig konference afholdt i Exeter, ledet af Tim Lenton og Johan Rockstrøm (to af de centrale forfattere af Science-artiklen), forholdt sig til netop dette: De klimatiske tipping points på den ene side og de holdningsmæssige, kulturelle og teknologiske på den anden – og hvordan sidstnævnte kan være med til at forhindre førstnævnte.

Men hverken samfundsmæssige tipping points eller den grønne omstilling vil være tilstrækkelig, uden at vi også reducerer forbrug og udledning.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

Varme får tundra-planter til at udlede uventet meget klimagas

\ Læs mere

Klimaforskere: Derfor er der større grund til klimaoptimisme, end vi har set i årtier

\ Læs mere

Københavns fejlslagne nettonul-CO2-mål sår tvivl om andre store klimaplaner